ADVARSEL: Fortvivlet mail-bruger, nogen har stjålet min net-identitet.
"Nogen har overtaget hendes mailadresse og er begyndt at bede alle hendes hundredvis af kontakter om penge i hendes navn.
Det sker på et computer-oversat dansk og med en forklaring om, at hun er strandet i Leeds, hvor hun skulle være frastjålet sine kreditkort og derfor ønsker hjælp til at komme hjem igen.
- For det første har jeg ikke været ude at rejse i årevis - og det ved hovedparten af mine venner, familie og øvrige kontakter også godt. For det andet ville jeg hverken formulere mig sådan eller komme med den slags opfordringer, siger hun.
- Men det er ikke det værste. Det er derimod det overgreb, den krænkelse, jeg føler mig udsat for, og at det har vist sig at være næsten umuligt at komme i kontakt med Google, udbyderen af gmails, fortsætter Anne Gro Hansen, der har meldt sagen til politiet.
Formuleringerne i mailen tyder på, at forbryderne har været i gang i årevis - andre har modtaget tilsvarende mails med samme opfordringer om at sende penge".
Quote
Anne Gro Hansen er endnu et af mange, mange ofre for svindel på internettet. Ud over en masse praktisk bøvl - blandt andet det, at hun helt har mistet sin egen mailkonto og dermed adresserne på alle sine kontakter - er hun rystet over, at nogen har kunnet overtage hendes mailadresse og sende falske opfordringer om pengegaver til alle kontakterne. "Heldigvis er ingen hoppet på nummeret, men hvor er det dog ubehageligt, at andre på den måde stjæler ens identitet på i hvert fald en del af nettet," siger den 60-årige, der arbejder som kursusleder i Arbejdspsykolgisk Center på Ndr. Stationsvej.
17. maj 2014