Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


Link: Kommune vil tvangs-bortadoptere Michelles datter (TV2)

Link: Kan miste sit barn: Plejefamilier bliver mistænkeliggjort (TV2)

Der er penge at spare for Rødovre kommune, hvis de kan forvandle en plejefamilie til en adoptionsfamilie. Det er det væsentligste argument for at gennemføre den adoption af et plejebarn som Rødovre kommune er igang med.

Det er en handling som kan være skadende for landets plejefamilier. For hvem vil frivilligt anbringe sit barn, hvis fremtiden rummer risiko for at man helt bliver skåret fra?

En stadig større andel af landets unge der anbringes enten frivilligt eller med tvang anbringes hos plejefamilier fremfor opholdssteder. Årsagen skulle være at "forskning" skulle påvise at det er bedre for barnet at vokse op hos en familie end på et opholdssted. Vi må stille spørgsmål ved denne forskning for hvem har betalt den. Megen forskning er i disse år bestilt forskning. Når der er en politisk drivkraft bag for at gøre området billigere for kommunerne, så bliver forskningens konklusioner også derefter.

Og det er en juridisk ringere position for det anbragte barn at vokse op i en plejefamilie end på et opholdssted.

1) Plejefamilier skal ikke indrapportere brug af vold og fastholdelser som opholdssteder er forpligtet til.
2) Lomme og tøjpenge er ikke omfattet af krav om bilag som det er tilfældet hos opholdssteder. I mange tilfælde scorer plejefamilien disse penge og barnet for aflagt tøj istedet for nyt.
3) Der kan være problemer med betaling af fortæring hos den biologiske familier. Når børn fra opholdssteder er hjemme i en del dage under ferie, så får den biologiske familie udbetalt kost-godtgørelse for den tid.

Der er brug for mere kontrol med forholdene ude i plejefamilierne. Anbragte børn betaler en høj pris, hvis de først anbringes hos en plejefamilier hvor der er frit spil for vold i dagligdagen og dernæst mister kontakten til deres biologiske familie fordi det bliver til en adoption over årene.




Kommune vil tvangs-bortadoptere Michelles datter

22. juni 2014

Om få dage skal landsretten tage stilling til, om Rødovre Kommune må tvangsbortadoptere et barn, der ikke bor sammen med sin biologiske mor - men løbende gennem sit syvårige liv har haft fast samvær med hende.

Moren, 30-årige Michelle, er udviklingshæmmet som følge af en hjerneskade.

- Jeg er begyndt inde i mit hjerte at sige farvel til hende ... begyndt inde i min forstand at sige, at jeg ikke har noget barn mere. Jeg har ikke født noget barn, siger den biologiske mor Michelle.

Michelle var seks måneder gammel, da hun blev hjerneskadet efter en langvarig behandling for leukæmi. Hendes udvikling blev hæmmet, og derfor kan hun i dag ikke tage vare på et barn.

Så da datteren var fem dage gammel, lod hun hende frivilligt anbringe i en plejefamilie, hvor hun fortsat kunne holde kontakten med hende.

I 2011 besluttede Rødovre Kommune at tvangsbortadoptere datteren til plejefamilien, selvom pigen løbende har haft samvær med sin biologiske familie og set moderen i små to timer hver 14. dag.

Beslutningen blev først vedtaget af Børn- og Ungeudvalget i Rødovre Kommune - og efter at Michelle med støtte fra sin familie ankede afgørelsen, tabte de først sagen i Ankestyrelsen og herefter Statsforvaltningen.

Hvorefter anken nu er nået til den sidste instans - landsretten.

Rødovre holder fast
Socialdirektør i Rødovre Kommune, Ole Pass, fastholder overfor tv2.dk, at beslutningen om at tvangsbortadoptere den syvårige pige er den rigtige.

- Det er Rødovre Kommune socialforvaltning, der på vegne af barnet beslutter, at det vil være bedst. Og det er af hensyn til barnet. Det er for at skabe større stabilitet og sammenhæng i barnets liv og for at fjerne usikkerheden om, hvilke relationer, de voksne i hendes liv har til barnet, siger Ole Pass til tv2.dk.

Også selvom det vil betyde, at den biologiske mor ikke længere har forældremyndigheden - og det bekymrer Inger Thormann, der gennem 30 år har været psykolog på Skodsborg Observations og behandlingshjem - og er en af de førende eksperter i udsatte børns forhold til deres forældre.

- Det er psykisk vold overfor barnet - det er offentligt omsorgssvigt overfor et barn. I den her sag er der det specielle, at barnet fra dag et har haft en kontakt med sin mor og sin biologiske slægt, siger Inger Thormann.

- Så der er tale om, at en kontinuitet bliver brudt i stedet for, at man skal finde den, og det er det, kommunen postulerer, at hun skal have stabilitet i sit liv. Det får hun ikke ved denne løsning og det vil kunne få alvorlige konsekvenser ved hendes udvikling, vurderer Inger Thormann.

'Kritik er politik'
I Rødovre kender Ole Pass udmærket til kritikken fra Inger Thormann og andre børneeksperter.

- De eksperter har jeg haft en meget stor faglig respekt for, men nu har de et politisk mål, mener Ole Pass.

Bliver Michelles datter tvangsbortadopteret, vil der ifølge Ole Pass være tale om en såkaldt åben adoption, hvor de biologiske forældre fortsat vil have ret til en eller anden form for kontakt.

Se indslaget om Michelle i TV 2 Nyhederne over artiklen

Af hensyn til datterens anonymitet skriver vi ikke Michelles efternavn.




Kan miste sit barn: Plejefamilier bliver mistænkeliggjort

22. juni 2014

30-årige Michelles syvårige datter skal bortadopteres. Mod Michelles vilje.

Det har Rødovre Kommune fået medhold i i flere instanser - fordi Michelle fik en hjerneskade efter en tidlig kræftsygdom, og fordi barnet ifølge socialdirektør i Rødovre Kommune, Ole Pass, har bedst af at blive tvangsadopteret af den plejefamilie, der gennem alle årene har haft hende boende.

Også selvom både Michelle og Michelles forældre hver fjortende dag har haft kontakt med barnet gennem alle årene.

Første sag af sin art
Ifølge Ole Pass er initiativet til tvangsadopteringen kommet fra kommunens socialudvalg, men socialdirektøren fortæller, at plejefamilien straks var med på ideen.

- De havde bare ikke selv villet tage initiativet, siger Ole Pass.

Ender landsretten i den nærmeste fremtid med at konkludere, at den syv-årige pige virkelig skal tvangsbortadopteres, vil der være tale om en principel afgørelse, der i fremtiden kan få stor betydning for andre forældre, der frivilligt lader deres børn placere i plejefamilier.

Bekymret plejefamilieformand
Så vil det være første gang, at loven fra 2009 om tvangsbortadoptioner bliver taget i brug overfor en familie, hvor den biologiske mor og bedsteforældrene har haft fast kontakt med barnet siden fødslen.

Og det bekymrer Jens Vegge Bjørck, der er formand for Plejefamiliernes Landsforening.

- Vores rolle er ikke at gå ind og overtage de biologiske familiers børn - det er at sikre dem en god og tryg opvækst samt at lade dem lære de familier, de kommer fra, at kende, siger han.

Samarbejdet kommer under pres
For forskningen viser ifølge Jens Vegge Bjørck, at børnene har bedst af at kende forældrene og vide, at de i langt de fleste tilfælde fik børnene anbragt, fordi de af forskellige årsager ikke selv magtede opgaven - ikke fordi, de biologiske forældre ikke elskede dem.

- Hvis den praksis, der kommer i kommunerne fremadrettet, understøtter den angst, at vi som grimme plejefamilier ønsker at overtage forældrenes børn, så bliver familiesamarbejdet også meget vanskeligere, end det nødvendigvis behøver at være, siger Jens Vegge Bjørck.

Han ønsker ikke at tale om den konkrete sag, men mener, at en praksis, hvor plejefamilierne ender med at kunne tvangsadoptere deres plejebørn, desuden kan mistænkeliggøre hele processen:

Farlig vej at gå
- Man kan risikere, at der kan være nogle familier, der siger, ar de ikke selv har kunnet få børn. Og for at løse det problem, så kortslutter de den almindelige adoptionsgang, bliver plejefamilie, og så adopterer de senere barnet og skubber den biologiske familie ud, siger Jens Vegge Bjørck.

Psykolog Inger Thormand er også bekymret. Hun har læst den konkrete sags akter, og hun mener ikke, at kommunen har givet Michelle den støtte, hun burde have haft.

- Jeg har selv været med, da hele forarbejdet til loven blev lavet. Og det har slet ikke været hensigten, at man skulle bryde bånd mellem barnet og familien, siger Inger Thormand.

Mere om sagen:
Tvangsbortadoptioner er permanente og kan ikke lavet om.

Ifølge socialdirektør fra Rødovre Kommune, Ole Pass, vil en tvangbortadoption kunne gøres åben, så den biologiske familie fortsat vil kunne have en vis kontakt med barnet.

Se hele interviewet med Jens Vegge Bjørck, der er formand for Plejefamiliernes Landsforening, over artiklen. Og indslaget om Michelle fra Nyhederne her.


Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
dN73u
Indlæg: