Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


Lærerinde fyret efter elev-sex

En 27-årig lærerinde er blevet fyret fra Himmerlands Ungdomsskole, fordi hun havde sex med to af efterskolens elever

Hun er også blevet sigtet af politiet for det ulovlige forhold til de to 16-årige drenge.

En 27-årig lærerinde er blevet fyret fra Himmerlands Ungdomsskole, fordi hun havde sex med to af efterskolens elever

Hun er også blevet sigtet af politiet for det ulovlige forhold til de to 16-årige drenge.

Skolens ledelse beklager dybt, at det lykkedes kvinden at være sammen med de to drenge.

Hvordan kunne det overhovedet finde sted, og så endda i flere måneder?

- Det har jeg også spurgt mig selv om mange gange. Men jeg ved det simpelthen ikke. Sådan noget må selvfølgelig aldrig kunne foregå, for man har jo som lærer et kæmpe ansvar for de her elever. Så vi kan kun tage kraftig afstand fra den slags, siger forstander Lone Baadsgaard.

Sagen er helt specielt, fordi drengene efterfølgende afpressede lærerinden. De ville have penge for ikke at sladre om det ulovlige forhold.

18-09-2012
Sakset
Fagforening: Sex-lærerinden er ikke alene
19. september 2012 kl. 13:03
Fagforening: Sex-lærerinden er ikke alene

Flere og flere efterskolelærere har svært ved at bevare et professionelt forhold til eleverne, lyder det fra fagforening

- Jeg skal være ærlig at sige, at det ikke er vores stolteste øjeblik, når vi har sådanne sager.Sådan siger formand for Frie Skolers Lærerforening, fagforening for bl.a. efterskolelærer, efter at en 27-årig kvindelige efterskolelærer er blevet bortvist og politianmeldt for flere gange at have dyrket sex med to 16-årige elever.

Fagforeningen bekræfter, at man har haft et møde med den 27-årige lærerinde på baggrund af fyringen, men at der fra foreningens side ikke er meget at stille op.

- Vi har den grundholdning, at der skal være et tillidsforhold mellem elev og lærer. Når man bryder det tillidsforhold, så gør man sin person til genstand for en eller form for sag, siger formand Uffe Rostrup, der samtidig erkender, at den 27-årige gymnastiklærer langt fra er den eneste, der har svært ved at opretholde et professionelt forhold til sine elever.

- Vi ser desværre flere af den slags sager, hvor læreren ikke kender grænsen. Den her specifikke historie er meget ekstrem, og dem støder vi ikke på så ofte, men generelt kan vi se, at det er et større problem end før, siger Uffe Rostrup.

Ifølge formanden er det især sociale medier som Facebook og online chatfora, der gør, at grænsen mellem at være professionel lærer og ven med eleverne hviskes ud.

- Nogle lærere har en utrolig dårlig forståelse for de sociale medier. Skal man være ven med sine elever, skal man skrive med dem, og hvad kan man tillade sig at skrive? Det hænder, at vi har sager, hvor læreren har meget svært ved at forstå, at der kunne være noget odiøst i det, der er blevet skrevet. Mens for eksempel forældre og andre elever er blevet stødt, forklarer Uffe Rostrup.

Ifølge formanden kunne problemet dog løses, hvis skolerne havde specifikke retningslinjer for ageren på for eksempel Facebook.

- Skolerne har ikke nødvendigvis fokus på kommunikation. Man melder ikke ud, hvilke retningslinjer der er for lærerne på de sociale medier, og så er man pludselig i fedtefadet, hvis man som lærer glemmer, at lederen eller forældre kan følge med i, hvad man skriver, siger Uffe Rostrup, der forklarer, at elever på en efterskole også typisk vil føle sig tættere knyttet til deres lærere end i en folkeskole.

- Eleverne vil sige, at de får et andet forhold til lærerne. Det sker naturligt, fordi de også møder lærerne som helt almindelige mennesker i sociale sammenhænge om aftenen og ikke kun i undervisningssammenhæng, samtidig med at de er langt væk hjemmefra, siger han.

19-09-2012
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
649xW
Indlæg: