Socialrådgivere hænges ud i sort register
På en ny hjemmeside kan man se navn, stilling og arbejdsplads på socialrådgivere, advokater, ansatte i politiet og ved domstolene, som nogen har klaget over. Højst ubehageligt, mener Dansk Socialrådgiverforening, som opfordrer arbejdsgivere til at tage problemet alvorligt. Datatilsynet vægter i lignende sager hensynet til ytringsfriheden tungere end beskyttelse af privatlivet.
"Velkommen til Det Sorte Register. Steder hvor der registreres. Det Sorte Register laver KUN en registrering på personer hvor det kan bevises at loven har været overtrådt."
Sådan beskriver freelancefotograf Ole Christiansen formålet med sin hjemmeside Detsorteregister.dk, som er gået i luften i starten af november. En hjemmeside, hvor borgere kan klage over socialrådgivere, politi, dommere eller plejeforældre.
Man skriver direkte ind i et online-register, hvor den offentligt ansatte bliver hængt ud til offentligt skue med fuldt navn, stillingsbetegnelse og adresse og telefonnummer til arbejdspladsen.
Men det er en højst ubehagelig hjemmeside, mener Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, som er ked af, at Det Sorte Register hænger personer offentligt til tørre på et tyndt grundlag:
- Det her er en meget, meget ubehagelig jagt på socialrådgivere og andre, som passer deres arbejde. Som socialrådgivere må vi nogle gange træffe nogle beslutninger, som går folk imod, men som følger lovens bogstav. Og vi har jo også et klagesystem, som vi da gerne vil opfordre borgerne til at bruge i stedet for at en freelancefotograf (hjemmesidens ejermand, red.) skal vurdere, om noget er lovligt eller ulovligt, siger Bettina Post.
Det bør kommunerne gøre
Dansk Socialrådgiverforening hører i stigende grad om sager, hvor socialrådgivere hænges ud på hjemmesider, på de sociale medier eller i bøger. Adgangen til at publicere informationer er med den elektroniske udvikling blevet udbredt.
Bettina Post opfordrer på den baggrund arbejdsgiverne til at tage de her sager meget alvorligt.
- Først og fremmest skal kommuner og andre offentlige arbejdspladser have strategier for, hvordan de vil håndtere den slags sager, både eksternt over for den vrede borger, det medie der bruges, og den medarbejder, som det går ud over, siger Bettina Post.
Hun påpeger også, at det er arbejdsgivers ansvar at følge konkret op med hjælp til den medarbejder, som er endt i offentlighedens gabestok, og også at undersøge juridisk, om offentliggørelse af navn på en medarbejder på en hjemmeside er lovlig eller ulovlig.
Datatilsynet: Vide grænser for ytringsfriheden
I Datatilsynet, som er en uafhængig myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes, har man modtaget henvendelse om Det Sorte Register.
- Vi kigger på sagen, siger Janni Christoffersen, direktør i Datatilsynet, der også fortæller, at de i tidligere lignende sager har afvejet hensynet til ytringsfriheden på den ene side, og hensynet til privatlivets fred på den anden.
- Det vi tidligere har lagt vægt på i sådanne sager er oplysningernes karakter og den sammenhæng, de bringes i. Hvis man for eksempel som læser kan se, at her er tale om helt subjektive vurderinger, ja så er der ret vide grænser for ytringsfriheden, fortæller Janni Christoffersen.
I en tidligere udtalelse i 2003 fra Datatilsynet, som handler om hjemmesiden www.borgerdebat.dk (se side 82), foretog Datatilsynet en afvejning af, om persondatalovens regler greb unødigt ind i informations- og ytringsfriheden, jf. den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.
Datatilsynet fandt, at ”der ikke i medfør af persondataloven var grundlag for at gribe ind over for omtalen af den ansatte på www.borgerdebat.dk .”
Hvis man ønsker at gøre noget i forhold til ytringer på internettet, er Datatilsynets anvisning, at man starter med at henvende sig til hjemmesidens ejermand og beder om at få fjernet eller redigeret oplysningerne. Hvis der ikke kommer noget ud af det, har man mulighed for at kontakte Datatilsynet, som måske kan hjælpe. Hvis der er tale om æreskrænkelser, kan den forurettede eller dennes arbejdsplads overveje at anlægge sag i henhold til straffelovens injurieparagraffer.
Finansminister: Arbejdsgiver skal støtte
I en anden sag vedrørende ingeniører, som hænges ud på hadesider på nettet, er linjen den samme. I et svar fra tidligere finansminister Thor Pedersen (V) til Folketingets Retsudvalg, står der, at Datatilsynet og Kammeradvokaten har set på den konkrete sag. På grundlag heraf har Arbejdstilsynet vurderet, at der ikke er grundlag for at forfølge sagen juridisk.
I svaret fra Thor Pedersen står der videre: ”Tilbage er alene andre virkemidler rettet mod medarbejderne i form af ledelsesmæssig opbakning, personalepolitiske retningslinjer om medarbejdere udsat for elektronisk chikane, tilbud om bistand fra psykologer mv.”
[
www.socialrdg.dk]
15. november 2011
[
www.DETSORTEREGISTER.info]
