Rottekød eller hestekød, Hvor meget Rottekød er forbyttet med Gris eller Ko i Vores køleskabe ?
Det lyder som en vittighed, men den skulle være god nok. Ifølge en EU-forordring fra sidste år kan spisekød til mennesker i fremtiden meget vel komme fra gnavere som marsvin, chinchillaer, rotter, bævere og flodsvin. det skriver Landbrugsrådets magsin FoodCulture.
Baggrunden for EU-forordringen er, at en række fødevareselskaber har bedt den europæiske fødevaresikkerhedsautoÂritet EFSA vurdere om blandt andet gnavere kan bruges i forbindelse med fødevareproduktion. Ønsket fra selskaberne handler dog mere om import af gnaverne for at tilfredsÂstille kulinariske traditioner end om at gøre fylde supermarkedernes kølediske med rottekød.
Klar til at overveje rotteslagteri
Dyrlæge Carl-Aage Morgen fra Fødevarestyrelsens kontor for mikrobiologisk fødevaresikkerhed, hygiejne og zoonosebekæmpelse er godt klar over, at EFSA er i gang med at sikkerhedsvurdere gnaverne. Til FoodCulture siger han:
- I Sydamerika har man tradition for at opdrætte og slagte chinchillaer. Principielt er der intet i vejen for, at man for eksempel kan opdrætte og slagte rotter med henblik på at spise dem. Det skal bare være sundhedsforsvarligt. Så hvis nogen ansøger om at bygge et rotteslagteri i morgen, så kigger vi ganske seriøst på det.
EFSA skal, ifølge tv.2.dk, være færdig med sin fødevaresikkerhedsvurdering til marts næste år.
Velbekomme.
Gullaschbaron er et begreb på en person, der under 1. verdenskrig tjente store penge på at levere madvarer til fronten, især gullasch på konservesdåser, og hvor indholdet var af tvivlsom kvalitet. I bredere betydning dækker udtrykket også over personer, der på kort tid tjente store formuer på spekulation i handel og værdipapirer under krigen.
Begrebet ’gullaschbaroner’ blev opfundet under 1. verdenskrig. Dem, der blev kaldt for gullaschbaroner, var folk, der var blevet meget rige under krigen, de fleste på aktier. Men navnet er opstået, fordi nogle af dem, der blev rige, tjente deres penge på at sælge mad til fronten – heraf en stor del gullasch. Ifølge historierne var nogle af producenterne ligeglade med, om der kom nogle sener, knogler eller noget brusk med i maden. Så tjente de jo på det. Historierne fortæller endvidere, at nogle af producenter også var ligeglade med, om det var for gammelt kød, der var i maden, – eller sågar brugt rottekød. Man kunne alligevel ikke se det, da gullasch jo er kød i sovs.
Varerne blev primært solgt til Tyskland, til soldaterne ved fronten, og historierne fortæller, at selvom der var mistanke om, at kødet var fordærvet, så spiste de det alligevel, for det var de simpelthen nødt til, da de vidste, at hvis de ikke spiste maden, ville de slet ikke få noget.
Gullasch var smart at lave, netop fordi det indeholder både proteiner fra kød og vitaminer fra de grøntsager, der er med i retten. Gullasch var den vigtigste eksportvare inden for dåsemad til de krigsførende lande. Gullaschbaronerne blev rige, fordi de udnyttede de særlige muligheder for handel, som krigen skabte.
I 1914 var der 21 danske fabrikker, der solgte kød på konservesdåser, men under krigen steg dette tal til 148, ligesom eksporten af kød blev 50 gange større i den periode krigen varede.
Gullaschbaronerne blev rige dengang, fordi de udnyttede de særlige muligheder for handel uden kontrol dengang.
Hvor er Gullaschbaronerne anno 2013 i Danmark ?
Kan nogen se vores tids Rottecirkus !
Med Venlig Hilsen
Velbekomme !
[
Kronborglisten.dk]
Redigeret 1 gang(e). Sidst redigeret 14/02-13 kl. 16:51 af Redaktionen.
Der er sørme gået fisk i det svin ! 
