Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


Tønder Kommune skal gennemgå 900 børnesager

En undersøgelse har vist, at der har været for mange fejl i børnesager i Tønder. Nu skal 900 sager gennemgås igen. Formand for socialrådgivere siger, at presset på de ansatte er for stort.

De ansatte i Tøder Kommune skal nu gennemgå 900 børnesager.

Ikke godt nok.

Sådan lyder den meget korte konklusion på en stikprøveundersøgelse, som Tønder Kommune har fået lavet af 50 af kommunens børnesager. Nu har kommunen besluttet, at de cirka 900 nuværende børnesager i kommunen skal gennemgås.

- Der er steder, hvor det kan blive bedre, blandt andet omkring registrering og opfølgning af sagerne, siger socialdemokraten Henrik Mehlsen til DR Syd. Han er formand for Børne- og Skoleudvalget i kommunen.

Han erkender også, at det ikke er godt nok, at undersøgelsen viser, at der kun findes en børnefaglig undersøgelse i 57 procent af de sager, hvor der ellers burde være en undersøgelse.

- Det er ikke godt nok, men der er også mange banale foranstaltninger, hvor der måske ikke er det store behov for sådan en undersøgelse, siger Henrik Mehlsen.

Formand: Presset er for stort

Det er ofte socialrådgivere, der arbejder med børnesagerne i kommunerne. Anne Jørgensen er formand socialrådgiverne i Region Syddanmark. Hun mener, at kommunerne generelt har meget svært at leve op til de lovkrav, som der bliver stillet i børnesager.

- Selv den dygtigste socialrådgiver ville ikke kunne nå det hele, ud fra det pres der er på, siger Anne Jørgensen.

Hun fortsætter:

- Man vedtager nogle gode love, som man vil have, at kommunerne efterlever, men man presser samtidig også kommunerne rigtig meget økonomisk. Det er selvmodsigende at forlange, at kommunerne skal overholde den nye lovgivning, samtidig med at de skal overholde de stramme budgetter og aftaler.

Starter mandag

I Tønder Kommune ligger det dog under alle omstændigheder fast, at 900 børnesager nu bliver gennemgået.

Det arbejde begynder inden længe. Allerede på mandag får medarbejderne et fælles overblik og forståelse af, hvor politikerne gerne vil hen i forhold til serviceniveauet på børnesagerne. - For vi skal have faste procedurer for hvordan det skal gøres i praksis og hvilket serviceniveau, vi vil have, siger Henrik Mehlsen.

4/4-2013
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
3vNPL
Indlæg: