Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


Enten lyver hun - eller også er vigtige oplysninger gået tabt

Hverken ankestyrelse eller socialminister vil svare på, hvorfor oplysninger om mellemmænd ikke er med i den fortrolige rapport, som ministeren har fremlagt.

Karen Hækkerup dan adopt dr.dk Socialminister Karen Hækkerup: Vi er i gang med at gå området for internationale adoptioner igennem med en lup....

Af Line Gertsen og Ditte Bannor-Kristensen

- Socialministeren har et problem.

Så klart understreger Venstres Eivind Vesselbo situationen, efter det i aften er kommet frem, at vigtige oplysninger om lokale embedsmænds informationer om mellemmænd i Etiopien ikke er fremlagt for folketinget.

Hverken ankestyrelsen eller socialministeren vil her til aften svare på, hvorfor de vigtige oplysninger om såkaldte mellemmænd, der blev fremlagt på et møde i Asella i Etiopien, ikke er kommet med i den fortrolige rapport, som socialministeren har fremlagt.

Ifølge DRs oplysninger blev både ankestyrelsen og DanAdopt i februar gjort opmærksom på de alvorlige problemer med mellemmænd, der er en overtrædelse af Haagerkonventionens artikel 32.

- Vi oplevede ikke, at der blev lyttet til os. Vi forklarede problemerne, men det blev ikke taget alvorligt. Ankestyrelsen sagde bare til os, at de nok skulle løse det hele, men intet er sket, fortæller Kedur Nurr, som er embedsmand i Asella i Etiopien, hvor børnehjemmet, som nu er lukket, Enat Alem, lå.

Han bakkes op af sin chef, Walala Hussen, som også deltog i mødet med Ankestyrelsen i februar. Hun forklarer, at hun også oplevede, at der ikke blev lyttet.

- De sagde bare, ja ja, at de ville løse det, men der er intet sket. Problemerne er her stadig.

Og det får ordførerne på Christiansborg til at føle sig ført bag lyset.

- Det her konkrete med at ankestyrelsens chef har fået af vide, at der har været problemer med børnehøstere, der har ført biologiske forældre bag lyset, på et møde i februar og ikke straks går dybere ind i det og fremlægger det, når hun kommer hjem, det er vi nødt til at få undersøgt, siger Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper, til DR Nyheder.

- Jeg vil kalde hende i samråd for at få det her afdækket.

Også Venstres socialordfører Eivind Vesselbo er chokeret.

- Hvis hun ikke har fortalt os det, hun vidste, så er det et brud på ministeransvarsloven. Hvis ankestyrelsen ikke har fortalt hende det, så er det lige så alvorligt, for styrelsen hører under hende. Hun er nødt til at komme frem og forklare sig.

Socialminister Karen Hækkerup har ikke ønsket at medvirke i et interview, ligesom hun heller ikke har taget imod tilbuddet om at komme og se DR Nyheders dokumentation for sagen. Her til aften er hun kommet med en skriftlig kommentar.

"Vi er i gang med at gå området for internationale adoptioner igennem med en lup. Hvis der er noget, den seneste tids intense arbejde med området har vist mig, så er det, at intet på dette felt er sort-hvidt, og vi skal være åbne i vores tilgang til, hvad der skal forandres på adoptionsområdet", skriver hun.

Derudover forklarer hun, at oplysningerne om mellemmænd er kommet frem i en senere rapport. Men det stiller ikke socialordføreren fra støttepartiet Enhedslisten tilfreds.

- Hun må forklare sig. Enten er ankestyrelsen problemet, og det betyder, at systemet er råddent, eller også har hun forholdt os denne vigtige oplysning i sin redegørelse til os.

23. Apr. 2013 kl. 22:02
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
vMDvb
Indlæg: