Jyttes syv hårde døgn

76-årige Jytte Jeremiassen fortæller her om en uge med alt for megen stress og alt for lidt søvn og omsorg som patient på gangplads 17 G3 på Hillerød Hospital

Et mylder af stressede sygeplejersker, læger og patienter.

76-årige Jytte Jeremiassen tænker med gru tilbage på den uge, hun tilbragte som patient på Nordsjællands Hospital i Hillerød fra 4. til 11. april. Her blev hun indlagt på kardiologisk afdeling på grund af kraftig åndenød, højt blodtryk og smerter hen over brystet.

"Selvom jeg havde det meget dårligt, så blev jeg placeret på gangplads 17 G3, hvor der lå otte andre patienter. Det var i forvejen meget stressende endnu ikke at vide, hvad jeg fejlede, så det hjalp ikke, at der var så meget larm og uro omkring mig", fortæller hun.

Sov næsten ikke

Den nat sov hun næsten ikke på den overbelagte afdeling.

"Jeg fik udleveret "flybriller" og ørepropper, men det hjalp ikke. Der var meget lyst på gangen og masser af larm. Hver hang en ny, stressende situation opstod, steg mit blodtryk", husker Jytte Jeremiassen, der selv har været sygeplejerske i over 50 år.

Næste dag blev hun kørt ind på en stue, hvor en læge kom med resultaterne af den undersøgelse, hun havde fået foretaget dagen før, og nyheden var dårlig.

"Lægen sagde til mig, at jeg havde to blodpropper i lungerne, og at udfaldet var usikkert. Måske ville jeg dø af det, fik jeg at vide. Men jeg ville jo kunne få hjemmehjælp, tilføjede lægen, inden han forsvandt hurtigt igen", husker Jytte Jeremiassen, der lå desillusioneret tilbage på stuen.

"Jeg krøb ned under min dyne og græd. Jeg har jo altid været en stærk kvinde og opdraget mine tre børn selv fra de var ni, ti og 11 år gamle, men det her blev for meget for mig", siger hun.

Solstråle midt i mørket

Det efterfølgende døgn på stuen var det hårdeste døgn, hun har oplevet i sit liv.

"Jeg troede, der ville komme en læge eller sygeplejerske for at tale med mig om min situation, men de havde tilsyneladende for travlt. Den nat sov jeg næsten heller ikke, for døren stod åben hele tiden, og både personale og andre pårørende snakkede løs, mens jeg lå og tvivlede på alt", fortæller hun.

På tredjedagen kom det eneste lyspunkt i Jytte Jeremiassens ophold på hospitalet.

"En sygeplejerske stod og ordende en anden seng på stuen, da hun opdagede, at jeg græd. Hun spurgte, og jeg fortalte løs. Hun endte med at sige til mig, at hun var sikker på, at jeg blev en stærk kvinde igen, det var lige det, jeg havde brug for at høre. Det var faktisk nok til at give mig modet tilbage", fortæller Jytte Jeremiassen.

Sidste hårde nat

De efterfølgende dage og nætter blev uroen ikke mindre. Der var stadig et rend af ansatte, patienter og pårørende.

Og natten før hun skulle udskrives, måtte hun igen ud på gangen, fordi en mere krævende patient skulle have pladsen på hendes stue.

"Jeg var pludselig tilbage på gangplads 17 G3. Det var så uværdigt at skulle på toilettet om natten i natkjole, når andre patienters pårørende opholdt sig på gangen," fortæller Jytte Jeremiassen om sin sidste nat på kardiologisk afdeling på hospitalet, hvor søvnen var en sjælden gæst.

I dag har Jytte Jeremiassen det godt alt taget i betragtning. Hun har ikke længere smerter, og kan stadig bo i sit hjem på Sødalen. Hun kan dog ikke så meget længere på grund af blodpropperne, fordi de begrænser hendes lungekapacitet.

"Jeg er bare så glad for, at jeg ikke længere er på Hillerød Hospital. Det mareridt vil jeg ikke igennem igen", slutter Jytte Jeremiassen, der håber, at politikere og ledelse på hospitalet finder en løsning, så presset letter på den kardiologiske afdeling.

06. Maj 2013