Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


Lørdag den 28. september 2013

Familie gået under jorden : Baby fjernet på opdigtet grundlag.

Sagsbehandler hævder, at Ankestyrelsen opdigtede hendes kritik af familie, før man fjernede deres barn. Familien er gået under jorden

Familiebehandler Lisbeth Blumenkrantz fra Horsens Kommune hævder, at Ankestyrelsen har opdigtet afgørende kritik af forældrepar i forbindelse med styrelsens beslutning om at tvangsfjerne seks måneder gamle Annika fra sine forældre.

Det fremgår af en lydoptagelse fra et møde 5. september mellem familiebehandleren og den berørte familie, som BT er i besiddelse af – optaget af forældrene uden sagsbehandlerens viden. Her viser forældrene den hørbart overraskede familiebehandler et samtalenotat fra Ankestyrelsen, hvori der står, at hun til styrelsen skulle have udtalt, at ’barnets trivsel var for nedadgående’ samt at ’der ikke var øjenkontakt mellem mor og barn’.

- Hun (ankestyrelsens sagsbehandler, red.) sagde, hun kunne skrive at trivslen var for nedadgående, og det sagde jeg, at det ville jeg ikke have der stod. Det sagde jeg, at jeg ikke kunne udtale mig om. Det er heller ikke rigtigt, at der ikke er øjenkontakt mellem moderen og Annika. Det har jeg ikke sagt, at der ikke er. Jeg bliver faktisk lidt ked af at se det her, siger hun på optagelsen og lover straks at kontakte ankestyrelsen.

Dommen var allerede faldet

Men da er det for sent. Et par dage senere dumper et brev ind i postkassen. Her står, at Ankestyrelsen på et møde 4. september besluttede, at barnet skulle tvangsanbringes.

Lisbeth Blumenkrantz ønsker overfor BT hverken at uddybe sine anklager mod Ankestyrelsen eller at forklare, hvad hun har gjort for at få berigtiget udtalelserne.

I Horsens Kommune ønsker familiechef Ebbe Knabe ikke at kommentere sagen.

- Det kommer der ikke noget godt ud af, siger han.

Ankestyrelsens ankechef, Henrik Horster, ønsker ikke at forklare, hvorfor man – ifølge kommunen – har opfundet centrale udtalelser.

- Det ønsker vi ikke af hensyn til barnet, lyder forklaringen herfra.

Kristian Dyhr (V) fra Horsens Byråd ønsker ikke at gå ind i medarbejderens kritik af Ankestyrelsen. Men efter at have kigget på sagen opfordrer han dog forvaltningen til at kigge på sagen en ekstra gang.

- Det ser ud som om, der er noget, der ikke er kørt helt efter bogen. Der ser ud til at være truffet nogle forkerte valg af nogle medarbejdere. Det er en meget ulykkelig sag, og jeg vil opfordre til, at de ansvarlige på området får taget hånd om sagen, siger han.

Familien er nu gået under jorden, mens Ankestyrelsens afgørelse er anket til byretten.

Sagen på 60 sekunder

19. marts: Annika kommer til verden. Barn og forældre indlogeres på familiehjemmet Bakkevej, idet man i Horsens Kommune er nervøse for parrets forældreevne.

12. juli: Kommunens Børn- og Ungeudvalg drøfter, om familien skal blive boende på stedet. Ganske usædvanligt oplyser forvaltningen dog, at man inden mødet havde opsagt familiens aftale med stedet per 12. juli. Udvalget vælger derfor at tvangsanbringe den blot tre måneder gamle pige med øjeblikkelig virkning, idet man fortsat er nervøse for at lade Annika bo hjemme.

22. august: Børn- og ungeudvalget ombestemmer sig. Annika må nu alligevel godt bo hjemme hos forældrene, og den lille pige flyttes derfor endnu en gang.

4. september: Ankestyrelsen overtrumfer kommunens beslutning og vælger at tvangsfjerne Annika. Beslutningen træffes bl.a. på baggrund af en udtalelse fra Horsens Kommunes familiebehandler Lisbeth Blumenkrantz om at ’Annikas trivsel er nedadgående’ og at ’der er ikke øjenkontakt mellem moderen og Annika.’ Familiebehandleren nægter dog at have udtalt noget sådant. Familien går under jorden med deres barn.


DOKUMENTATION: HØR LYDFILEN HER : [soundcloud.com]

"Heine og Julianes barn er blevet tvangsfjernet efter flere alvorlig fejl fra myndighedernes side. Nu er de gået under jorden, for at kunne være sammen med lille Annika."
sakset
Advokat : Utilgiveligt, hvis det er sandt
28. september 2013 kl. 18:54
Lørdag den 28. september 2013

Advokat : Utilgiveligt, hvis det er sandt

Advokaten Rasmus Hedegaard, der tilbringer det meste af sin tid med at behandle tvangsanbringelsessager, har set lidt af hvert. Alligevel har han svært ved at tro de beskyldninger, en ansat fra Horsens Kommune retter mod Ankestyrelsen.

- Hvis det viser sig, at Ankestyrelsen har fordrejet udtalelser bevidst, hvad jeg umiddelbart har svært ved at tro, så er det nærmest utilgiveligt, siger han og begrunder det med, at netop de oplysninger, der skulle være opdigtede, er særdeles afgørende i sådanne sager.

- Lige præcis nedadgående trivsel og vigende øjenkontakt er helt centrale for sådan en afgørelse, idet disse oplysninger er vigtige for at afgøre om barnet er i risiko for fejludvikling, forklarer han.

Ligegyldigt hvem der har ret, mener han, myndighederne har fejlet.

- Det er under alle omstændigheder særdeles uheldigt, at så indgribende en foranstaltning som en tvangsfjernelse er foregået, når der samtidig har været stor usikkerhed om de oplysninger, som ligger til grund for anbringelsen.

Advokaten mener, sagsbehandlerne har for travlt.

- Det er min opfattelse at de her socialrådgivere er under et usædvanligt stor pres og generelt har for store sagsmængder. Enhver, der har for meget om ørerne, kommer jo til at lave fejl. Men i situationer om tvangsfjernelser af børn må der bare ikke ske fejl.
sakset
Far : 'Hvad ville du selv have gjort ?'
28. september 2013 kl. 18:57
Lørdag den 28. september 2013

Far : 'Hvad ville du selv have gjort ?'

Et hemmeligt sted i Jylland møder BT den familie i tvangsanbringelsessagen fra Horsens, hvor oplysningerne om en seks måneder gammel babys trivsel ifølge Horsens Kommune er blevet opdigtet af Ankestyrelsen.

- Hun er det bedste, der er sket i mit liv.

Heine Gude Jensens stemme knækker en smule over, mens han kigger forelsket over på lille Annika, der sender et grin tilbage til sin far. Hvad den lille pige ikke ved, mens hun ligger der helt ubekymret i sin mors favn, er, at familiens samvær er forbudt, og at politiet leder efter de tre, som gemmer sig.

Her fortæller Heine om de turbulente måneder, som nu er endt med en desperat flugt for at få lov at være sammen med deres barn.

’Vi er jo ikke kriminelle’

- Jeg er meget ked af, at det er endt her. Men vi føler ikke, vi er blevet hørt på. Vi har gjort det, fordi vi ikke vil have, at vores barn skal blive ved med at blive rykket rundt til flere steder af myndighederne. Da kommunen 22. august gav os lov at få hende med hjem, efter at hun havde været anbragt, gik der to dage, hvor hun bare græd, og hvor hun ikke kunne falde til ro. Det var en kæmpe omvæltning for hende, og hårdt for os at se. Nu har de så skiftet mening igen, og det vil jeg ikke have, hun skal igennem igen, siger han og understreger, at de ikke er ude på at bryde loven.

- Vi er jo ikke kriminelle, vi forsøger bare at gøre det bedste for vores datter. Hvad ville du have gjort, hvis det var dit barn? Vi kan jo se, at hun har det godt hos os, og hvor hun griner og pludrer. Hun har fået det meget bedre, efter vi er gået under jorden. Efter der er kommet ro på, siger han.

Far: Afgjort på forhånd

Heine mener, at beslutningen om at fjerne Annika blev truffet, inden parret fik den lille pige hjem.

- Det var som om, man på forhånd havde besluttet at fjerne hende. Vores sagsbehandler havde jo opsagt vores ophold på familiehjemmet, inden kommunen havde taget stilling til, om vi skulle blive der. Og dagen før vi var i Ankestyrelsen, havde vi fået at vide, at det gik godt. Så da vi kunne se, at man havde ændret i familiebehandlerens forklaring, var det dråben for os.

Han håber nu bare, at nogen vil tage sagen op, så man kan finde en mindelig løsning.

- Jeg håber, nogen oppe i systemet griber ind, ellers må vi jo holde os skjult, indtil sagen engang skal for byretten.
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
LkmDX
Indlæg: