Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


Hvorfor en stemme på Kronborglisten (K) ?
03. november 2013 kl. 01:16
Hvorfor en stemme på Kronborglisten (K) ?

Kronborglisten (K) står partipolitisk frit og kan derfor virke som en drivkraft for et politisk samarbejde mellem de forskellige partier og lister i byrådet.


Det er vigtigt, at Du - når du skal stemme - gør dig klart, hvad dit kryds betyder; nemlig ikke kun, hvem der sidder for henholdsvis blå og rød blok og vedtager Helsingør kommunens budgetter og tager beslutninger om andre forhold.


Det er også grundlaget for, hvem der bestemmer hvilke nye tiltag, der bliver vedtaget i kommunen, hvilket kan påvirke dig og dine nærmeste.


Dit kryds har den 19. November 2013 langt større betydning for dig personligt end du måske egentlig forestiller dig. De personer, Du vælger, møder Du igen, når Du klager eller bliver anklaget.


De personer, Du er med til at vælge til byrådet, kommer også til at sidde på forvaltningsmæssige områder i Helsingør Kommune og får derudover plads i det etablerede klage- og ankesystem: Det Sociale Nævn, Klagenævnet for udbud, Skatteankenævnet, diverse interesseorganisationer og patientforeninger, Skolebestyrelser, Hegnssynet, Ældreråd, Handicapråd, Ankestyrelsen etc.

Derudover har lokal-politikerne også funktion i retssystemet, hvor de er udpeget til domsmænd i retten.

Det er derfor af stor betydning, hvem Du vælger i relation til hvilken behandling Du kan risikere at få, hvis og når Du og Dine nærmeste kommer i kontakt med det offentlige system og det gælder generelt på alle niveauer i samfundet.


Derfor vil vi opfordre Dig til nøje at vælge de lokalpolitikere ud, som Du vil komme til at møde på den anden side af bordet i en krisesituation; personer, som har empati og indlevelsesevne og som vil arbejde seriøst for dine holdninger og meninger.


Grunden til opstart af Kronborglisten skyldtes, at der ikke fandtes andre at stemme på med de kvalifikationer. Det gør der stadig ikke; derfor findes Kronborglisten endnu engang på stemmesedlen til Byrådsvalget 2013.


Stem Kronborglisten (K) for Dig og Dine nærmestes fremtid!




FOTO : Lisbeth Eliasen Copyright. Stemningsbilleder fra Helsingør den 19.10.2013


Beklager, men du kan ikke svare på dette indlæg. Indlægget er blevet lukket.