Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


Her ses udkast til den nye fælles net valgplakat for de siddende byrådsmedlemmer i Helsingør til valget i November 2013. - Design og Copyright af Kronborglisten :



Link, se TV-2, ugens bommert : [go.tv2.dk]

Borgmesteren i Helsingør fik ved valget i 2009 kun lidt over 200 personlige stemmer. Helsingør Kommune har lidt over 60 tusinde borgere registreret.

Borgmesteren i Helsingør er ellers en meget flittig bruger af valgplakater. De valgplakater, som jeg husker tydeligst, at borgmester Johannes Hecht-Nielsen havde opsat, var dem ved Kvistgård stationsbygning, hvor den gamle dyrlæge hængte to helt ens valgplakater op på postkassen ved stationen; én på forsiden ud mod togene og én ud mod vejen; den ene på forsiden så INGEN KUNNE BENYTTE POSTKASSEN. Udover dét så havde han også placeret en af sine valgplakater på oversigten over togenes ankomst- og afgangstider.

Borgmesteren havde samtidig brugt tape til at klistrer disse valgplakater op; denne klare brede tape sad der i lang tid efter valget.

Kronborglisten mener, at der skal strammes op overfor den slags hensynsløshed mod andres ejendom, når nogen i forbindelse med valgkampen går over stregen.
Valgplakater skal selvfølgelig ikke chikanere borgerne.
De er til for oplysning til borgerne i et såkaldt demokratisk land! -Det kan ikke tillades, at der ændres ved dette, og slet IKKE uden det bliver besluttet på landsplan. Således må det være folketingets medlemmer, der afgør, om det engang så oplysende danske demokrati skal være et overstået kapitel over alt i landet.

Kronborglisten har et forslag til området omkring valgplakater fremover:
Kommunen skal tilbyde alle partierne at få kommunens Park- og Vejafdeling til gratis at nedtage disse valgplakater for de opstillingsberettigede partier efter 3-7 dage, når valghandlingen er overstået og partiet ikke selv har haft overskud til at nå at få fjernet alt materialet p.gr. politisk arbejde såsom forhandlinger om borgmesterposten osv. Når kommunen så har samlet disse valgplakater, kan de afhentes eller Park og Vej kan tilbyde at komme og aflevere et samlet læs, hvor partiet nu måtte ønske dette.

DET VAR VEL DET MINDSTE MAN KUNNE FORVENTE AF KOMMUNEN, EFTER FRIVILLIGE MENNESKER HAVDE HÆNGT DEM OP. Mange hænger plakaterne op helt ulønnet og frivilligt og for egen privat økonomi sådan som det sker hos Partiet Kronborglisten. Det kunne skabe et enkelt akutjob eller seniorjob i blot en enkel uge. Dette job kunne måske skabe stor glæde hos en arbejdsløs. (Det kunne være det var et glædens job for Jan Ryberg eller Johannes Hecht-Nielsen efter næste valg).

Med venlig hilsen
Kronborglisten

[Kronborglisten.dk]
Måske byrådet lige skulle læse lovgivningen !

[www.retsinformation.dk]





Lov om ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje

(Valgplakater på vejareal)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 553 af 26. maj 2010 og § 105 i lov nr. 1537 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 103 indsættes før overskriften »Tankanlæg«:

»Valgplakater på vejareal

§ 103 a. Ved valgplakater forstås valgagitatoriske meddelelser på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2.

Stk. 2. I perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter valgdagen må der i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag, ophænges valgplakater på offentlige veje. Ophængning af valgplakater må ske fra døgnets begyndelse. Nedtagning af valgplakater og midler til fastgørelse af valgplakater skal være tilendebragt ved døgnets afslutning.

Stk. 3. Valgplakater må ophænges på master til vejbelysningen, vejtræer, hegn, master til brug for elforsyning samt indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.

Stk. 4. Valgplakater skal ophænges forsvarligt og på en sådan måde, at de ikke dækker for autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.

Stk. 5. Valgplakater må ikke ophænges

1) på motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg,

2) i midterrabatter på veje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t. ,

3) i midterrabatter på strækninger, hvor hastigheden midlertidigt er nedsat til 60 km/t. eller derunder,

4) på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,

5) på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lign. ,

6) nærmere end 0,5 m fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten,

7) lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,

8) højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten eller

9) på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.

§ 103 b. En ophængt valgplakat skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, der har iværksat valgplakatophængningen. Oplysninger om juridiske personer skal suppleres med navn, adresse og telefonnummer på en fysisk person, der repræsenterer den juridiske person. Oplysningerne skal anføres på en sådan måde, at de er læselige i hele ophængningsperioden.

Stk. 2. Valgplakater, der er ophængt i strid med § 103 a, stk. 3-5, skal nedtages, inden for 24 timer efter at vejbestyrelsen har meddelt et påbud herom til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Vejbestyrelsen kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget inden for den i stk. 2 nævnte frist eller er ophængt uden for det i § 103 a, stk. 2, nævnte tidsrum. Vejbestyrelsen kan endvidere nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med § 103 a, stk. 3-5, og som ikke indeholder de i stk. 1 krævede oplysninger.

Stk. 4. Vejbestyrelsen eller politiet kan straks nedtage valgplakater, der udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden.

Stk. 5. Vejbestyrelsen skal umiddelbart efter nedtagningen rette henvendelse til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt., med anmodning om, at valgplakaterne afhentes. Valgplakater, der ikke er afhentet senest 6 måneder efter valgdatoen, kan destrueres.

Stk. 6. Vejbestyrelsens og politiets udgifter efter stk. 3-5 samt udgifter til udbedring af skader på vejtræer og indretninger betales af ophængeren. Hvis det ikke er muligt at pålægge ophængeren de nævnte udgifter, kan den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning. Såfremt valgplakaten ikke indeholder de i stk. 1 nævnte oplysninger, kan den fysiske eller juridiske person, der agiteres for på valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.

Stk. 7. Afgørelser og dispositioner efter stk. 2-5 kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.«

2. § 113, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 34, stk. 3, § 35, stk. 1, § 39, § 40, stk. 1, § 74, stk. 2, og § 103 a, stk. 4 og 5,«

§ 2

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, som ændret ved § 131 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 107 i lov nr. 1537 af 21. december 2010 foretages følgende ændringer:

1. Efter § 50 indsættes før overskriften »Ledninger og opgravninger«:

»Valgplakater på vejareal

§ 50 a. Ved valgplakater forstås valgagitatoriske meddelelser på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2.

Stk. 2. I perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter valgdagen må der i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag, ophænges valgplakater på private fællesveje. Ophængning af valgplakater må ske fra døgnets begyndelse. Nedtagning af valgplakater og midler til fastgørelse af valgplakater skal være tilendebragt ved døgnets afslutning.

Stk. 3. Valgplakater kan uanset § 49, stk. 1, ophænges på master til vejbelysningen og master til brug for elforsyning.

Stk. 4. Valgplakater skal ophænges forsvarligt og på en sådan måde, at de ikke dækker for lovligt etableret eller autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.

Stk. 5. Valgplakater må ikke ophænges

1) i midterrabatter på veje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t. ,

2) i midterrabatter på strækninger, hvor hastigheden midlertidigt er nedsat til 60 km/t. eller derunder,

3) på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,

4) på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lign. ,

5) nærmere end 0,5 m fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten,

6) lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,

7) højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten eller

8) på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af master til vejbelysning og indretninger til forsyningsvirksomhed.

§ 50 b. En ophængt valgplakat skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, der har iværksat valgplakatophængningen. Oplysninger om juridiske personer skal suppleres med navn, adresse og telefonnummer på en fysisk person, der repræsenterer den juridiske person. Oplysningerne skal anføres på en sådan måde, at de er læselige i hele ophængningsperioden.

Stk. 2. Valgplakater, der er ophængt i strid med § 50 a, stk. 3-5, skal nedtages, inden for 24 timer efter at kommunalbestyrelsen har meddelt et påbud herom til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Kommunerne kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget inden for den i stk. 2 nævnte frist eller er ophængt uden for det i § 50 a, stk. 2, nævnte tidsrum. Kommunerne kan endvidere nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med § 50 a, stk. 3-5, og som ikke indeholder de i stk. 1 krævede oplysninger.

Stk. 4. Kommunerne eller politiet kan straks nedtage valgplakater, der udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden.

Stk. 5. Kommunerne skal umiddelbart efter nedtagningen rette henvendelse til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt., med anmodning om, at valgplakaterne afhentes. Valgplakater, der ikke er afhentet senest 6 måneder efter valgdatoen, kan destrueres.

Stk. 6. Kommunens og politiets udgifter efter stk. 3-5 samt udgifter til udbedring af skader på indretninger betales af ophængeren. Hvis det ikke er muligt at pålægge ophængeren de nævnte udgifter, kan den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning. Såfremt valgplakaten ikke indeholder de i stk. 1 nævnte oplysninger, kan den fysiske eller juridiske person, der agiteres for på valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.

Stk. 7. Afgørelser og dispositioner efter stk. 2-5 kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.«

2. § 67, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 14, stk. 1 og 4, § 24, stk. 1, § 32, § 35, § 41, stk. 1, § 44, stk. 3, § 47, § 49, stk. 1 og 4, § 50, § 50 a, stk. 4 og 5, og § 51, stk. 3,«

§ 3

I lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje foretages følgende ændringer:

1. Efter § 66 indsættes før overskriften »Opgravning og ledninger«:

»Valgplakater på vejareal

§ 66 a. Ved valgplakater forstås valgagitatoriske meddelelser på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2.

Stk. 2. I perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter valgdagen må der i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag, ophænges valgplakater på private fællesveje. Ophængning af valgplakater må ske fra døgnets begyndelse. Nedtagning af valgplakater og midler til fastgørelse af valgplakater skal være tilendebragt ved døgnets afslutning.

Stk. 3. Valgplakater kan uanset § 66, stk. 1, ophænges på master til vejbelysningen og master til brug for elforsyning.

Stk. 4. Valgplakater skal ophænges forsvarligt og på en sådan måde, at de ikke dækker for lovligt etableret eller autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.

Stk. 5. Valgplakater må ikke ophænges

1) i midterrabatter på veje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t. ,

2) i midterrabatter på strækninger, hvor hastigheden midlertidigt er nedsat til 60 km/t. eller derunder,

3) på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,

4) på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lign. ,

5) nærmere end 0,5 m fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten,

6) lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,

7) højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten eller

8) på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af master til vejbelysning og indretninger til forsyningsvirksomhed.

§ 66 b. En ophængt valgplakat skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, der har iværksat valgplakatophængningen. Oplysninger om juridiske personer skal suppleres med navn, adresse og telefonnummer på en fysisk person, der repræsenterer den juridiske person. Oplysningerne skal anføres på en sådan måde, at de er læselige i hele ophængningsperioden.

Stk. 2. Valgplakater, der er ophængt i strid med § 66 a, stk. 3-5, skal nedtages, inden for 24 timer efter at kommunalbestyrelsen har meddelt et påbud herom til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Kommunerne kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget inden for den i stk. 2 nævnte frist eller er ophængt uden for det i § 66 a, stk. 2, nævnte tidsrum. Kommunerne kan endvidere nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med § 66 a, stk. 3-5, og som ikke indeholder de i stk. 1 krævede oplysninger.

Stk. 4. Kommunerne eller politiet kan straks nedtage valgplakater, der udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden.

Stk. 5. Kommunerne skal umiddelbart efter nedtagningen rette henvendelse til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt., med anmodning om, at valgplakaterne afhentes. Valgplakater, der ikke er afhentet senest 6 måneder efter valgdatoen, kan destrueres.

Stk. 6. Kommunens og politiets udgifter efter stk. 3-5 samt udgifter til udbedring af skader på indretninger betales af ophængeren. Hvis det ikke er muligt at pålægge ophængeren de nævnte udgifter, kan den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning. Såfremt valgplakaten ikke indeholder de i stk. 1 nævnte oplysninger, kan den fysiske eller juridiske person, der agiteres for på valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.

Stk. 7. Afgørelser og dispositioner efter stk. 2-5 kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.«

2. § 98, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 11, stk. 2 og 5, §§ 34 og 36, § 41, stk. 1, § 57, stk. 1, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 63, stk. 1-3 og stk. 5, § 66, stk. 1, § 66 a, stk. 4 og 5, § 67, jf. § 101 i lov om offentlige veje, § 68, stk. 1, § 69, stk. 3, og § 84, stk. 2,«

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Givet på Christiansborg Slot, den 2. maj 2011

Under Vor Kongelige HÃ¥nd og Segl

MARGRETHE R.
Valgplakater igen i 2013 - Helsingør Byråd vil alligevel overholde lovgivningen på DETTE området !

En lovstridig aftale imellem partierne i Helsingør om at droppe at hænge valgplakater op til kommunalvalget faldt til jorden med et brag.

Først afviste Venstre, torsdag meldte De Konservatives bestyrelse ud, at aftalen ville de ikke bindes af.

Jan Ryberg fra Lokaldemokraterne var ophavsmand til forslaget om, at Helsingørpartierne skulle lade være med at plastre alle lygtepæle og lignende til med valgplakater, fordi plakaterne næppe flytter en stemme.

Men nu giver De Konservative et par timer før mødet besked om, at bestyrelsen helt tilbage i februar har vedtaget, at de heller ikke bakker op om forslaget. Jeg er meget, meget skuffet, forklarer Jan Ryberg.

Uden for en aftale om nej til valgplakater, var som nævnt til at overskue ifølge lokaldemokraten. Men med to partier, hvoraf det ene har været kommunens dominerende i årtier, uden for en aftale var der ingen grund til at fortsætte, mener Ryberg.

- To partier med mange kandidater er for meget. Det ville ellers have været en god idé, at vi som den første kommune i landet var valgplakat-fri og fandt andre måder at føre valgkamp på. Valgplakater er mildt sagt ikke specielt kønne, de forurener og er superdyre og kræver desuden både arbejdskraft og tid at sætte op og tage ned. Og det er vel de færreste af politikerne, som tror på, at valgplakaterne flytter noget som helst, men Venstre og De Konservative havde ikke modet… Måske er de netop konservative, fordi alting skal være, som det altid har været, uden fornyelse eller forandring, siger Jan Ryberg.

Venstre ikke ville være med i et fælles nej til valgplakater i Helsingør, men indtil i går havde resten af byrådets partier udtrykt sympati for den tanke og klar interesse for en aftale om at droppe valgplakaterne til november - inklusiv De Konservative.

En overraskelse at partiet ikke vil være med til en aftale - også for partiets byrådsordfører Malene Carmel.

Vores kampagneformand, meddeler mig, at på et bestyrelsesmøde den 24. februar havde man besluttet, at De Konservative ikke er med i en sådan aftale. Det var fuldstændigt nyt for mig, og jeg skyndte mig naturligvis at orientere Jan Ryberg, før vi alle skulle mødes.

Den konservative kredsformand Søren Poulsen pointerer, at hans partis bestyrelse og kandidater til byrådsvalget ikke er interesserede i et nej til valgplakater.

Vi har dels spurgt kandidaterne, dels drøftet det her spørgsmål i bestyrelsen, og holdningen er klar. Vi mener, at det er en vigtig del af kommunalvalget at ophænge plakater, så vi kan vise kandidaterne frem. Om valgplakater flytter en stemme? De giver i hvert fald et godt signal til borgerne om, at nu sker der noget. Det er en vigtig del af valgkampen og skaber noget gejst, siger Søren Poulsen.

Der er kommunalvalg den 19. november.

15-03-13
Så blev valgkampen skudt i gang med ulovlige ophængning af valgplakater i Helsingør !

Det forlyder fra forbipasserende på Kongevejen at Politiet havde travlt med at gemme
de ulydige lokalpolitikere væk før kl 23.59
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
MYuDe
Indlæg: