Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


sakset
Reprimande for brud på tavshedspligten
05. marts 2014 kl. 12:29
Reprimande for brud på tavshedspligten

Slagelse: Når man er ansat i Slagelse Kommune og via sin stilling har adgang til fortrolige eller personfølsomme oplysninger, så skal man under ingen omstændigheder sidde i et tog og plapre ud med alle mulige detaljer, som medpassagererne ikke kan undgå at høre.

Det er der så alligevel en medarbejder fra kommunen, som har gjort. Samtalen var angiveligt så højlydt og detaljeret, at den fik de omkringsiddende passagerer til at undre sig - og én af dem blev så harm, at hun først skrev om det på Facebook - og efterfølgende sendte en mail til borgmester Stén Knuth.

I strid med reglerne

Det har så fået kommunens kommunikationsleder Niels Lassen til at udsende følgende pressemeddelelse:

- Der har de sidste par dage spredt sig en historie via Facebook om en medarbejder i Slagelse Kommune, som har talt over sig om oplysninger om en personsag under en togtur. De spørgsmål, som historien har afstedkommet, får nu Slagelse Kommune til at udtale følgende:

- Det er korrekt, at en medarbejder i Slagelse Kommune under en togtur har haft en samtale, hvor medarbejderen har omtalt en personsag. Det er dybt beklageligt og i strid med både regler og god adfærd i kommunen, siger uddannelsesdirektør Vini Lindhardt og tilføjer:

- Vi har indskærpet over for den pågældende medarbejder, at det er uacceptabelt. Vi har klare regler om behandling af personoplysninger, vi informerer nyansatte om reglerne, og vi vil benytte anledningen til at minde om reglerne for alle kommunens medarbejdere.

Burde fyres

Et flertal på Facebook har taget kraftigt afstand fra medarbejderens åbenmundethed, og flere mener, at den pågældende medarbejder skulle fyres på stedet.

Men kommunens uddannelsesdirektør nøjes altså med at give en kraftig reprimande.

05. marts 2014
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
Teycu
Indlæg: