Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


Ib Kirkegaard mente tilsyneladende ikke, at der var brug for at informere de øvrige to byrådsmedlemmer om hans ændring af politiets politik på ældreområdet.

Udlicitering af plejehjem giver uro i DF

Socialudvalgsformand Ib Kirkegaard valgte at stemme for en udlicitering af Grønnehaven uden at have talt med sin egen byrådsgruppe. Det skriver Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Sagen om den pludselige udlicitering af Plejehjemmet Grønnehaven og fritvalgsordningen på hjemmehjælpsområdet giver nu intern diskussion i Dansk Folkepartis byrådsgruppe. Det skyldes, at Dansk Folkepartis Ib Kirkegaard, som er formand for Socialudvalget, tilsyneladende handlede helt på egen hånd, da sammen med et borgerligt flertal i Socialudvalget valgte at stemme for at udlicitere driften af Plejehjemmet Grønnehaven med 116 beboere og 180 ansatte.

- Jeg læste først om sagen, da I skrev om det i Frederiksborg Amts Avis. Det er ikke noget jeg er blevet spurgt om, siger byrådsmedlem Katrine Vendelbo Dencker.

Samme byrådsmedlem valgte som omtalt i avisen i går sammen med Jens Bertram fra Konservative og Erling Hansen fra Venstre at forkaste selvsamme planer for et udbud af Grønnehaven samt fritvalgsordningen indenfor hjemmeplejen så sent som på Socialudvalgets møde 27 august - bare få måneder fra byrådsvalget.

Men har Katrine Vendelbo Dencker så skiftet holdning i forhold til udlicitering på ældreområdet?

- Jeg kan kun sige, at det naturligvis er noget jeg ser frem til at drøfte med byrådsgruppen på et møde, siger Katrine Vendelbo Dencker.

Mere ordknap er partiets andet byrådsmedlem Marlene Harpsøe, da Frederiksborg Amts Avis spørger om hendes holdning til sagen.

- Det er Ib, som er formand for Socialudvalget, og han udtaler sig i denne sag, siger Marlene Harpsøe.

Du har vel også en personlig holdning?

- Det har jeg selvfølgelig, men i denne sag er det Ib, som udtaler sig, siger Marlene Harpsøe.

Hun ønsker heller ikke at oplyse, hvorvidt hun var blevet informeret om ændringen af partiets politik i forhold til udlicitering af plejehjemsdriften.

- Jeg vil rent principielt ikke udtale mig om interne spørgsmål i pressen, siger hun.

Tilbage i august var Katrine Vendelbo Dencker imod en udlicitering af plejehjem. Var det en forkert beslutning?

- Nej, det synes jeg ikke, at man kan sige, siger Marlene Harpsøe, der partiets medlem af Økonomiudvalget.

- Vor herre til hest

DF's formand for Socialudvalget Ib Kirkegaard afviser på det skarpeste, at gruppen ikke var informeret om partiets ændrede holdning.

- Hvem i alverden påstår det?. Vor herre til hest. Naturligvis har vi drøftet det på et gruppemøde før socialudvalgsmødet. De to andre var der, og det var borgmesteren også, siger han.

Hvordan kan det i øvrigt være, at Dansk Folkeparti ændrer komplet holdning til spørgsmålet i forhold til så sent i august. Det er jo den samme sag?

- Det er ikke vores politik, der er ændret. Det er det politiske flertal. Sagen var også udformet på en anden måde i forhold til hjemmeplejen, siger Ib Kirkegaard.

Udlicitering af plejehjem giver uro i DF

Byrådsmedlem Katrine Vendelbo Denckers holdning til udlicitering af plejen af de svageste er i praksis blevet underkendt af Ib Kirkegaard.

Link: [www.sn.dk]

Helsingør - 22. maj 2014
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
KcJPJ
Indlæg: