Quote
Har Danmark ignoreret Børnekonventionen i årevis ?

Siden Information i oktober 2013 beskrev, hvordan hensynet til barnets tarv ikke havde været inddraget i en sag om udvisning af en hiv-ramt ugandisk mor og hendes to børn, har Justitsministeriet i al hemmelighed i flere omgange ændret praksis i sager om humanitær opholdstilladelse og forlængelse af humanitær opholdstilladelse. Det stiller spørgsmålet, om de danske myndigheder i en årrække ikke har levet op til Børnekonventionen

24. juni 2014

Ministerium på tilbagetog: Nu skal barnets tarv nævnes i afgørelser

I modsætning til tidligere erkender Justitsministeriet nu, at der kommer større fokus på barnets tarv, hvis det udtrykkeligt fremgår af en afgørelse om humanitær opholdstilladelse, at hensynet til barnets tarv har været inddraget

Justitsminister Karen Hækkerup (S) vil fremover sikre, at det skrives ind i afgørelser om humanitær opholdstilladelse, der vedrører børn, at hensynet til barnets tarv er blevet inddraget i myndighedernes overvejelser.

Fremover vil det udtrykkeligt fremgå af alle afgørelser om humanitær opholdstilladelse, der vedrører børn, at hensynet til barnets tarv er blevet inddraget i myndighedernes overvejelser.

Det sker dels for at sikre større gennemsigtighed, dels for at skabe større fokus på barnets tarv, fremgår det af et aktuelt svar til Folketinget fra justitsminister Karen Hækkerup (S).

Dermed imødekommer ministeren den kritik, som bl.a. organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet, flygtningeadvokater samt universitetsjurister har rejst af, at det var umuligt at se, om og hvordan hensynet til barnets tarv indgår i de overvejelser, myndighederne gør sig, når de giver ja eller nej til humanitært ophold til f.eks. børnefamilier.

Med beslutningen lever ministeriet samtidig også op til opfordringen fra FN’s Børnekomite, der som tidigere omtalt i Information har anbefalet i 2013, at enhver beslutning om barnet »begrundes, legitimeres og forklares«.

»Argumentationen må også på en troværdig måde vise, hvorfor hensynet til barnets tarv ikke har været stærkt nok til at tilsidesætte andre hensyn,« anbefalede komiteen.

Tidligere har Justitsministeriet ellers stædigt fastholdt, at hensynet til barnets tarv hele tiden havde været en »integreret« del af ministeriets sagsbehandling, også selv om det ikke direkte kunne ses i formuleringen af afgørelserne.

Behersket optimisme

Ministeriets nye beslutning hilses velkommen af bl.a. Inger Neufeld, børnepolitisk konsulent i Red Barnet:

»Det er fremragende, hvis ministeriet nu vil sikre større gennemsigtighed i sager vedrørende børn,« siger hun. »Men jeg er også opmærksom på, at ministeriet ikke hermed har lovet, hvordan hensynet til barnets tarv skal inddrages. Jeg håber, at der ikke bare bliver tale om en rituel besværgelse om, at barnets tarv er inddraget, men at afgørelserne reelt vil vise, hvordan barnets tarv er vejet op mod andre hensyn,« siger Inger Neufeld.

Også Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten er forsigtig optimist: »Beslutningen om, at det fremover udtrykkeligt skal fremgå af afgørelserne, at hensynet til barnets tarv er inddraget, har potentiale til at blive et klart fremskridt. Men det kræver, at der bliver tale om andet og mere end blot en sætning til sidst i et afslag om, at barnets tarv har været inddraget, så jeg vil nu spørge ministeren om, hvordan det konkret skal udmøntes.«

Johanne Schmidt-Nielsen ser Karen Hækkerups svar som en indirekte indrømmelse af, at der tidligere ikke har været tilstrækkelig fokus på hensynet til barnets tarv:

»Ellers ville det vel ikke være nødvendigt at ændre proceduren,« som hun siger.

SF’s udlændingeordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, er inde på en lignende tanke:

»Forhåbentlig får ministeriet fremadrettet mere styr på det. Men vi mangler stadig at få svar på, om der tidligere overhovedet er givet en eneste humanitær opholdstilladelse til børnefamilier i andre tilfælde end på grund af svær sygdom,« siger hun og tilføjer, at »det er temmelig alvorligt, hvis Danmark i en årrække ikke har levet op til Børnekonventionen«.

Slut med ’usynligt blæk’

Advokat Helle Holm Thomsen, der har haft adskillige udlændingesager, ser ministeriets beslutning som et fremsridt. Hun mener dog, at Børnekonventionen bør indkorporeres i dansk lov:

»Det kunne ligeledes være relevant at sikre klageadgang til FN’s Børnekomite, så fortolkningen af børnekonventionen bygger på en fælles international juridisk forståelse frem for en lokal dansk forståelse.«

En af de universitetsjurister, der tidligere har efterlyst en klar henvisning til barnets tarv i myndighedernes afgørelser, er professor i forvaltingsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze. Også han finder ministeriets beslutning positiv:

»Det lyder, som om Justitsministeriet i lyset af debatten har revideret sin retsopfattelse og nu lægger an til den nødvendige opstramning af praksis. Det er positivt, at de bevæger sig væk fra at skrive med usynligt blæk, når det handler om barnets tarv, og fremover vil lade dette hensyn og Børnekonventionen komme mere op til overfladen i begrundelser. Selv om det ikke nødvendigvis fører til, at hensynet til barnets tarv bliver det udslagsgivende, vil det kunne give en mere samlet og dækkende forklaring på udlændingemyndigheders afgørelser,« siger han.

Derimod føler juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet, der flere gange har kritiseret den manglende henvisning til FN’s Børnekonvention, sig ikke over- bevist om, at ministeriets nye beslutning reelt er udtryk for en ændret juridisk opfattelse: »Om det er et tilbagetog eller ej, afhænger vist af, om man vurderer det med politiske eller juridiske briller. Rent juridisk har Justitsministeriet ikke flyttet sig med hensyn til pligten til at begrunde udtrykkeligt, hvordan hensynet til barnets tarv – og dermed, direkte eller indirekte, forpligtelserne efter Børnekonventionen – er blevet inddraget i afgørelsen,« siger han og tilføjer: »Bortset fra dét er det jo tydeligt, at ministeriet signalerer vilje til fremover at gøre det ’endnu bedre’ med henblik på at sikre ’større gennemsigtighed og fokus på barnets tarv’.« Jens Vedsted-Hansen lægger også vægt på en lille sproglig forskydning i to afsnit i ministerens svar til Folketinget. I det ene afsnit skriver ministeriet indsnævrende, at »hensyn af betydning for barnets tarv« vil indgå i begrundelsen for afgørelsen, mens det i det afsnit, hvor ministeriet fremover lover en udtrykkelig henvisning, helt bredt tales om »hensynet til barnets tarv«.

»Det er måske her, den egentlig forskel ligger og dermed måske også erkendelsen af, at det ikke har været helt godt nok hidtil,« mener Jens Vedsted-Hansen.

25. juni 2014

Quote
Indsætter en ekstra sætning i vores standardbreve og fortsætter i øvrigt som vi plejer ?