Regeringen: Konventioner bliver ikke en del af dansk lov
I al ubemærkethed og uden en rigtig forklaring har regeringen truffet beslutning om ikke at inkorporere en række konventioner blandt andet om børns rettigheder direkte i dansk lovgivning. Regeringen holder konventionerne ud i armslængde, siger jurist
Regeringen ønsker ikke at skrive en række konventioner, heriblandt FN’s konvention om børns rettigheder, direkte ind i dansk ret
Det bliver ikke SR-regeringen, der indskriver en række internationale konventioner om bl.a. tortur, handicap, børns rettigheder og forbud mod racediskrimination som en direkte del af dansk lov.
Som tidligere beskrevet i Information nedsatte regeringen i 2012 et sagkyndigt udvalg, der skulle vurdere fordele og ulemper ved, at syv konventioner direkte blev en del af dansk ret. I august kom betænkningen, hvor seks medlemmer anbefalede et ja, fire et nej, mens regeringens repræsentanter overraskende afstod fra en anbefaling.
Nu har regeringen besluttet sig. Det blev et nej, men et godt skjult et af slagsen.
Med et kortfattet brev til Retsudvalget har justitsminister Mette Frederiksen (S) for nylig meddelt, at regeringen i denne folketingssamling vil fremsætte et lovforslag om at tiltræde en protokol til Børnekonventionen, der vil give individuel klageadgang til FN’s Børnekomite.
Justitsministerens brev er bemærkelsesværdigt i kraft af det, der ikke står. Og det, der ikke står, er, at regeringen afviser at gøre konventionerne til en del af dansk ret.
Endnu mere interessant er det måske, at Justitsministeriet hverken i brevet til Retsudvalget eller i det notat, som ministeriet har lavet efter høringsrunden om betænkningen, kommer med så meget som et eneste ord om, hvorfor regeringen ikke ønsker at indarbejde konventionerne i lovteksten.
Regeringens beslutning om ikke at inkorporere konventionerne er heller ikke bragt som nyhed på ministeriets hjemmeside.
Information har derfor efterlyst en forklaring i Justitsministeriet. I en kort mail fra ministeriet citeres Mette Frederiksen for, at regeringen har besluttet »ikke at inkorporere yderligere menneskerettighedskonventioner«, fordi regeringen ser en »risiko for en forskydning af kompetence fra Folketinget og regeringen til domstolene. Og det er for regeringen vigtigt at fastholde de folkevalgtes ansvar for overholdelsen af vores internationale forpligtelser«.
I VK-regeringens fodspor
Det er ikke første gang, at en regering vælger ikke at inkorporere konventioner, selv om det anbefales fra medlemmer af et sagkyndigt udvalg. Det samme gjorde VK-regeringen, da den efter at være kommet til magten afviste anbefalinger fra et sagkyndigt udvalg, der anbefalede inkorporering af tre konventioner i dansk ret. Så da SRSF-regeringen i 2012 nedsatte et nyt sagkyndigt udvalg, blev det derfor af flere opfattet som et signal om et kommende kursskifte.
I betænkningen, der har været i høring, anbefalede repræsentanter for en række ngo’er generelt inkorporering af seks ud af syv konventioner, fordi det ville være et signal om at styrke anvendelsen af menneskerettighederne i dagligdagen. Repræsentanter for bl.a. domstolene og KL mente derimod, at det er en politisk og ikke en juridisk beslutning, men der var en risiko for, at kompetence ville glide fra regering til domstolene, hvis konventionerne direkte blev en del af dansk ret.
»At der i 2012 blev nedsat et nyt sagkyndigt udvalg, har nok skabt nogle forventninger om, at der skulle ske noget på området,« siger jurist Jacob Mchangama fra Tænketanken Justitia og tilføjer: »I det mindste burde regeringen nu forklare, hvorfor man ikke ønsker konventionerne inkorporeret. Det er meget defensivt, at man ikke vil gå ind i en diskussion.«
Tænketanken Justitia havde i sit høringssvar kun anbefalet inkorporering af FN’s torturkonvention (CAT).
»Jeg deler nogle af de bekymringer, som bl.a. dommerforeningen bragte frem i udvalget om risiko for et skred mellem lovgiver og dømmende magt. Men det skred ser jeg ikke som en risiko for CAT, fordi forbud mod tortur er en absolut rettighed, og konventionen er meget afgrænset og handler ikke som nogle af de øvrige konventioner om mange svært definerbare rettigheder.«
Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder deltog i udvalgsarbejdet og finder regeringens beslutning »ærgerlig«.
»Vi har ment, at det var en god måde at give især Børnekonventionen og Handicapkonventionen et rygstød, men det har man altså valgt ikke at gøre.«
Han anerkender, at der er en risiko for, at der kan ske et kompetenceskred, som det også blev fremført fra mindretallet i udvalget, men »nogle af os har ment, at det reelt var en ikkeeksisterende risiko«.
Juraprofessor Jens Elo Rytter er ikke overrasket over, at regeringen efter måneders tøven nu har sagt nej: »Det er en politisk beslutning. Det betyder, at regeringen har lagt sig på den linje, som mindretallet i udvalget stod for. Regeringen har valgt at holde konventionerne ud i armslængde,« siger han.
Inger Neufeld, børnepolitisk konsulent i Red Barnet, efterlyser nu en forklaring fra Justitsministeriet om, hvorfor hver enkelt af de syv konventioner er valgt fra.
Menneskerettighedsordfører Lone Loklindt fra Radikale Venstre erkender, at hun gerne så en inkorporering, men at regeringen ikke har kunnet blive enige om den anbefaling.
»Vi er lige forpligtet af konventionerne, uanset om vi inkorporerer eller ej,« siger hun og foreslår i stedet en »handlingsplan« med forslag til, »hvordan menneskerettigheder bliver noget, man mest muligt tager i betragtning«, så de »bliver mere tydelige for både borgere og dem, der sidder og forvalter«.
»Jeg tror, at en handlingsplan kan være en farbar vej,« siger Lone Loklindt.
