Ombudsmand afslører nye problemer i grønlandske detentioner.

Ombudsmanden afdækker problemer for de anbragte.

DETENTIONER: Justitsministeriet skal svare på, om forholdene i grønlandske detentioner holder sig inden for menneskerettighederne, efter Ombudsmanden igen afdækker problemer for de anbragte. Generelt er forholdene dog forbedrede, siger politimester.

Der var forhold meget langt fra danske standarder, der mødte medarbejdere fra Folketingets Ombudsmand, da de i august 2013 var på tilsynsbesøg i detentionen i den lille østgrønlandske bygd Kulusuk.

Detentionen er uden fast bemanding, og når den lokale politimyndighed - kommunefogeden - skal passe sine øvrige opgaver eller har fri, sidder de anbragte i detentionen uden adgang til mad, drikke og toilet.

Kontakt til kommunefogden har de ingen mulighed for at tage. Heller ikke, hvis de skulle få behov for hjælp. Og som fast procedure visiteres alle til trusserne, når de anbringes i detentionen, uanset om der er konkret grund til at gøre det eller ej.

Tidligere på ugen fulgte Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen op på tilsynsbesøget med en række kritiske spørgsmål til Justitsministeriet, Kriminalforsorgen og Politimesteren i Grønland om forholdene i de grønlandske detentioner.

“De anbragtes sikkerhed er noget af det vigtigste i forhold til vores bekymringer. Myndigheder har et særligt ansvar for de borgere, staten har i sin varetægt.

Særligt forholdene i detentionen i Kulusuk og Grønlands øvrige kun delvist bemandede detentioner giver anledning til bekymring. Blandt andet om, hvorvidt forholdene lever op til reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

”De anbragtes sikkerhed er noget af det vigtigste i forhold til vores bekymringer. Myndighederne har et særligt ansvar for de borgere, staten har i sin varetægt. Og samtidig kan forholdene omkring visitation og den manglende adgang til et toilet muligvis anses for nedværdigende behandling,” siger Morten Engberg, afdelingschef ved Ombudsmanden.

Da Grønlands Selvstyre ikke har hjemtaget opgaven med at drive politi og retsvæsen, er forholdene i de grønlandske detentioner og fængsler i sidste instans den danske justitsministers ansvar.

Store problemer tidligere
Ombudsmandens fokus på Grønlands delvist bemandede detentioner er nyt. Men tilsynsbesøg i landets detentioner har givet anledning til tilbagevendende kritik fra den juridiske vagthund.

Siden sommer 2003 har Ombudsmanden været i løbende dialog med henholdsvis Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen om forholdene i de grønlandske detentioner.

I første omgang med stort fokus på blandt andet de fysiske forhold i cellerne, hvor møblementet ofte har begrænset sig til en madras på gulvet. Både for dem, der har været anbragt der i kort tid på grund af fuldskab, såvel som dem, der har tilbragt længere i tid i detentionerne i forbindelse med varetægtsfængsling eller egentlig afsoning.

I 2007 blev der føjet endnu et element til, da Ombudsmanden kom i berøring med en person, der oplyste, at havde tilbragt 11 uger i en detention, hvor der kun var en madras på gulvet, og han kun havde været ude i den friske luft tre til fire gange.

Flere eksempler på tilsvarende - og også længere - tid tilbragt i yderst spartanske detentionsceller, videoovervåget med lys døgnet rundt og kun meget begrænset adgang til ture i fri luft, førte til en overordentlig skarp kritik fra den daværende Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.

Tvivl om forbedringer
I forbindelse med tilsynene i 2013 har Ombudsmanden ikke fundet anledning til at komme med andet end forskellige mundtlige anbefalinger til forholdene i de bemandede detentioner, der samtidig blev besøgt.

Men det kan ikke nødvendigvis tages som et udtryk for, at der i dag kun er problemer med de delvist ubemandede detentioner, og at de forhold, der blev kritiseret i 2007, hører fortiden til.

Udover den delvist bemandede detention i Kulusuk gik de øvrige tilsynsbesøg i 2013 nemlig til detentioner i byer med anstalter beregnet til afsoning. Og her er der ikke de samme potentielle problemer med lange ophold i detentionen.

"De problemer, man stødte på dengang, hang sammen med, at det var mindre byer, der lå relativt langt fra større byer, og ikke havde en anstalt. De problemer med afsoning i detentioner ser vi ikke i byer, hvor man har en anstalt. Så derfor tør jeg ikke sige, om problemerne med afsoning i detentioner er blevet bedre," siger Morten Engberg.

Opgør med langtidsophold
Spørger man Politimesteren på Grønland, Bjørn Tegner Bay, er svaret imidlertid, at der er sket væsentlige fremskridt de seneste år.

Blandt andet er der indgået en aftale mellem politiet i og kriminalforsorgen i Grønland om, at varetægtsfængslede og dømte ikke hører til i detentionerne, men skal overføres til kriminalforsorgens anstalter.

”Det er ændret radikalt. Det er ekstremt sjældent, vi har folk siddende i længere tid. Men det sker stadig, at folk sidder hos os som varetægts-arrestanter i kortere tid,” siger Bjørn Tegner Bay.

Det skyldes ifølge ham blandt andet, at infrastruktur og vejrforhold i Grønland nogle gange kan gøre det fysisk umuligt at få anholdte andre steder hen end den lokale detention. Andre gange vurderes det også hensigtsmæssig at have den anholdte på den lokale detention i en uge eller 14 dage af hensyn til efterforskningen.

I de tilfælde, hvor en person befinder sig i en detention i mere end tre dage, er udgangspunktet nu, at den konstante videoovervågning – som kræver konstant belysning – begrænses for at tage hensyn til den tilbageholdte.

”Men det er et paradoks. For når vi frihedsberøver folk, så overtager vi ansvaret for deres velbefindende. Og det kræver blandt andet, at vi er sikre på, at de har det godt. Samtidig skal de selvfølgelig ikke føle sig overvåget hele tiden,” siger Bjørn Tegner Bay.

Rum til forbedring
Han genkender dog Ombudsmandens skildring af forholdene på detentionerne uden fast politibemanding.

”Der er jeg enig med Ombudsmanden i, at det kan være en problemstilling. Og efter Ombudsmanden gennemførte sit tilsyn for halvandet år siden, er vi gået i gang med at se på, hvordan vi kan løse nogle af de ting,” siger Bjørn Tegner Bay.

Det betyder blandt andet, at kommunefogederne har fået gennemgået praksissen omkring visitation for at sikre ”en større grad af proportionalitet”, og at fogeden skal blive ved detentionen, når en person er anbragt der.

Det sidste er i hvert fald tilfældet, indtil der bliver etableret en bedre overvågning, siger Bjørn Tegner Bay. Han har ikke noget præcist tal for, hvor ofte de delvist ubemandede detentioner bruges, men ifølge ham sker det ”meget sjældent”.

Bastard-institutioner
Ombudsmanden har også besøgt fire anstalter, hvor dømte grønlændere afsoner. I den forbindelse er der ikke fremkommet oplysninger, der får Ombudsmanden til at foretage sig yderligere.

Han har dog anmodet Kriminalforsorgen i Grønland om en udtalelse om forholdene for kvindelige og mindreårige på anstalter samt en tvivlsom instruks for medicinhåndtering og enkelte forhold omkring magtanvendelse.

Men selv om Ombudsmanden ikke finder anledning til at rejse direkte kritiske spørgsmål til forholdene på anstalterne for afsoning, er der ifølge ph.d. i arktiske samfundsforhold Annemette Nyborg Lauritsen også et massivt behov for forbedringer her.

I forbindelse med sin ph.d.-afhandling fulgte hun i ni måneder i 2010 hverdagslivet på de åbne anstalter. Og konklusionen var en meget hård kritik af et system, der ellers ofte er blevet fremhævet som yderst humant.

”Men har bygget anstalterne som meget åbne fængsler ud fra en forestilling om, at de indsatte skal ud og være en del af samfundet for at blive resocialiseret. Men i praksis er de mere lukkede end danske fængsler. Og det kan gøre det ekstra pinefuldt at afsone der,” siger Annemette Nyborg Lauritsen.

DF: Ministeren må tage ansvar
Hun betegner anstalterne som 'bastard-instituioner', der hverken fungerer som fængsler eller åbne anstalter. Og selv om hun anerkender, at der løbende sker mindre fremskridt, så er udviklingen næsten sat på stand by med udsigten til, at Grønland får sit eget lukkede fængsel i 2017.

”Man bruger meget den kommende nye lukkede anstalt som undskyldning og siger, at når den kommer, så bliver det hele meget bedre. Der sker selvfølgelig små forbedringer, men jeg synes, at det går meget langsomt,” siger Annemette Nyborg Lauritsen.

På Christiansborg vil Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup have justitsminister Mette Frederiksen (S) til at tage ansvar for at få forbedret forholdene i de grønlandske detentioner.

”Det er helt tydeligt, at man har afdækket nogle kritiske forhold på blandt andet den her detention uden fast bemanding. De ting går selvfølgelig ikke. Derfor må man forvente, at justitsministeren og hendes ministerium går ind i sagen og sikrer, at de her forhold på de grønlandske detentioner bringes i orden,” siger Peter Skaarup.

7. januar 2015