DNA : Adolf Hitler klapper af korrupte Danmark og de manipuleret meningsmålinger der bestilles af staten.

---

Læs her endnu en løgn på løgn:

Eksperter om DNA-register: Danskerne har kæmpestor tillid til staten

Når et stort flertal af danskerne siger ja tak til at være omfattet af et DNA-register, så er det fordi vi har kæmpestor tillid til staten, siger flere forskere.

Bombe i Ã…rhus
Danskerne nærer kæmpestor tillid til staten og politiet - og derfor bakker så mange op om et DNA-register for alle, vurderer to forskere.

Et stort flertal af den danske befolkning mener, at staten skal have lov til at indsamle DNA-prøver fra samtlige danskere til politiets DNA-register. Det viser en meningsmåling, som Epinion har foretaget for DR Nyheder.

Sådan et altomfattende register findes ingen steder i verden. Og ifølge flere forskere er den store opbakning udtryk for, at vi har en kæmpestor tillid til staten i Danmark.

- Vi stoler på myndighederne. Vi er verdens mest tillidsfulde folk, og samtidig er vi også verdens mindst korrupte land. De ting sammenlagt gør, at vi har tillid til, at myndighederne gør det, de nu gør, for landets bedste, siger Gert Tinggaard Svendsen, professor for ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Læs også Stort flertal ønsker nationalt DNA-register over alle

Overraskende stor opbakning


Fakta om undersøgelsen

Spørgsmålet lød:

'Synes du, det er en god ide at oprette et nationalt DNA-register over alle i Danmark, som politiet kan bruge i sit opklaringsarbejde, hvis der er DNA-spor på et gerningssted?'

Ja: 76 % (780)Nej: 14 % (144)Ved ikke: 10 % (97)Ønsker ikke at svare: 0 % (2)

Meningsmålingen er foretaget af Epinion for DR Nyheder og er udarbejdet på baggrund af i alt 1023 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover

- Det hænger sammen med, at vi har en meget høj grad af tillid til staten. Det afspejler jo en meget stor tillid til, at politiet kan administrere denne type af information. Det er principielt en meget indgående type oplysninger om, hvem vi er. Det skal man forholde sig nuanceret til, men jeg synes det er overraskende, siger Peter Lauritsen.

Læs også Socialdemokraterne: DNA-register over alle danskere lyder rigtig smart

Stor tillid til staten går flere hundrede år tilbage

Ifølge Gert Tinggaard Svendsen skyldes den store tillid, vi har til myndighederne, at der kun findes ganske lidt korruption i Danmark.

- Det, vi ved, er, at korruption og tillid følges ad. Jo mindre korruption, jo mere tillid.

- Vi kan gå tilbage i danmarkshistorien, som forskeren Mette Frisk Jensen har gjort, og se, at allerede efter 1660 begynder man at bekæmpe korruption. Folk, der er korrupte, bliver straffet hårdt, og i dag mener alle embedsmænd, at korruption er forkert. Der er skabt en kultur, hvor korruption er bandlyst, siger han.

Læs også VIDEO Sådan kan politiet indsamle DNA

Danmark ligger på førstepladsen af den liste over mindst korruptionsplagede lande, som organisationen Transparency International udgiver hvert år.

- Brasilien ligger helt i bund - hvis man ville indføre noget lignende (centralt DNA-register, red.) dér, så ville det være en helt anden sag, siger Gert Tinggard Svendsen.

Tyskerne mere skeptiske

I Danmark ved myndighederne i det hele taget meget om os: oplysninger om vores helbredsforhold, ejerskab af huse, ansættelser, indkomst, bidrag til velgørende organisationer og en lang række andre data er centralt registreret. Og blandt andet fordi, vi har CPR-nummeret, er det endda nemt og bekvemt at finde rundt i de store mængder data.

Det afspejler en tillid til systemet, som er langt mindre udstrakt i vort naboland, Tyskland.

- I Tyskland har folk en mere kritisk sans overfor overvågning, især den, som staten udfører. Og det knytter sig jo især til deres historie, med det nazistiske styre og det kommunistiske i DDR. Der mærker man en anden opmærksomhed og en kritisk stillingtagen, siger Peter Lauritsen.

Læs også Udbetaling Danmark får lov til at undersøge kærester og samboer

Også korruptionen spiller en rolle i Tyskland, mener Gert Tinggaard Svendsen.

- I Tyskland er der mere korruption og mindre tillid. Det er noget, vi gerne vil ind og kigge nærmere på, for der er nogle grundlæggende forskelle på tilliden af historiske årsager, selvom vi ellers minder meget om hinanden.

Tillid er værdifuldt

At vi nærer så stor tillid til staten, giver en lang række fordele, mener Gert Tinggaard Svendsen.

- Det er for eksempel langt lettere at gennemføre reformer, eksempelvis en kommunalreform, siger han.

Men tilliden til statens brug af vore personlige data er betinget af, at oplysningerne bliver brugt til det, de er indsamlet til.

- Vi møder myndigheder med tillid i første omgang. Og så skal myndighederne selvfølgelig leve op til den tillid. Hvis myndighederne misbruger de data, vil det blive en anden sag, siger Gert Tinggaard Svendsen.

---

Så fik du læst lidt fra Adolf Hitleres ønskeliste, velkommen til Gestapo-staten Danmark.

DANSK KORRUPT GESTAPO POLITI I EN NØDDESKAL :

---

Politiet vil videregive data fra masseovervågning af bilister

Rigspolitiet vil overvåge hundredtusindvis af bilisters færden. Nu viser en aktindsigt, at politiet også ønsker at kunne videregive indsamlede oplysninger til andre offentlige myndigheder. Et ’skridt mod et overvågningssamfund’, siger ekspert

Når Rigspolitiet efter planen begynder at overvåge bilisters færden senere på året, er det ikke kun politiet selv, der skal have adgang til de indsamlede oplysninger. Rigspolitiet ønsker også at kunne videregive oplysningerne til andre offentlige myndigheder.

Eksempelvis skal SKAT have adgang til oplysninger, hvis Rigspolitiet i konkrete tilfælde vurderer, at det er »sagligt« begrundet. Og det gælder vel at mærke, selv om bilisterne ikke er blevet sat i forbindelse med nogle af de lovovertrædelser, som overvågningssystemet oprindeligt skulle bruges til at bekæmpe. Det viser blandt andet en aktindsigt i dokumenter fra Rigspolitiet.

Vicepolitimester Ole Andersen fra Rigspolitiet vil »ikke udelukke«, at videregivelsen af oplysninger om bilisters færden vil kunne ske til eksempelvis kommuner eller Udbetaling Danmark i forbindelse med eksempelvis sager om socialt bedrageri. Rigspolitiets plan er at opsætte det nye overvågningssystem, så det ved hjælp af kameraer skal fotografere og identificere nummerplader på alle forbipasserende biler og gemme dem i mindst én måned.

Ph.d. jur. Hanne Marie Motzfeldt, der er adjunkt ved Syddansk Universitet med speciale i persondataret, har læst dokumenterne i sagen. Hun mener, at det er et »skridt mod et overvågningssamfund« at overvåge bilers bevægelser og derefter åbne »mulighed for forskelligartet brug af overvågningen«:

»Det er helt centralt at sætte grænser for brugen af de oplysninger. Det er jo så at sige næsten hele Danmarks færden.«

Oplysningerne, der gemmes, indeholder et foto af den forbipasserende bil, nummerpladen, tidspunktet og det sted, hvor registreringen er foretaget.

Tidligere beregninger har vist, at systemet med et vist antal kameraer kan registrere 600.000 køretøjer om dagen.

’No-hit’ kan videregives

Rigspolitiet har valgt at opdele de oplysninger, som det nye overvågningssystem efter planen kommer til at indsamle, i to forskellige typer. Dels de nummerplader, der efter registreringen ’matcher’ såkaldte ’hitlister’, som politiet udarbejder over biler af interesse på grund af eksempelvis manglende syn eller biler, der er efterlyst internationalt. Disse oplysninger skal gemmes i op til to år.

Men Rigspolitiet har også tænkt sig at gemme data om alle forbipasserende biler, selv om de ikke er sat i forbindelse med nogen form for lovovertrædelse. De oplysninger kaldes af Rigspolitiet ’no-hits’ og skal efter planen gemmes i én måned. Sidstnævnte type af oplysninger skal også kunne videregives til andre offentlige myndigheder, oplyser Rigspolitiet.

»Det er ekstremt betænkeligt. Reglerne på området om såkaldt formålsbestemthed slår ikke til her, hvor de normalt ville danne en yderste barriere for videregivelsen,« siger Hanne Marie Motzfeldt fra Syddansk Universitet. Hun påpeger, at denne indsamling og efterfølgende videregivelse af oplysninger handler om borgere, der som udgangspunkt hverken er mistænkte eller kendt skyldige i noget. Derfor opfordrer hun Folketinget til at tage en retspolitisk debat om, hvorvidt det overhovedet skal være muligt for politiet at videregive oplysninger om borgere, der er indsamlet som ’no-hits’.

Rigspolitiet henviser imidlertid til, at videregivelsen af oplysninger fra overvågningssystemet vil kunne ske »på dette område som andre«, når det sker »efter de almindelige regler herom«. Hanne Marie Motzfeldt påpeger dog, at der i dette tilfælde ikke er tale om en normal situation, hvor én offentlig myndighed videregiver oplysninger til en anden:

»Det her er en ekstremt omfattende indsamling af information om næsten hele befolkningen og vores almindelige færden. Det er klart noget andet end oplysninger, der udveksles, når vi som borgere selv har taget initiativ og givet oplysningerne til myndighederne i forbindelse med en sag om eksempelvis sociale ydelser eller en byggetilladelse,« siger hun og tilføjer:

»I dette konkrete tilfælde færdes vi bare på de offentlige veje, men får overvåget vores adfærd – og derfor er det en helt anden kontekst. Det er klart at foretrække, at der fra politisk hold bliver sat nogle klare grænser i lovgivningen, så der ikke i praksis sker et skred i anvendelsen af informationerne.«

Jesper Lund, der er næstformand i IT-Politisk Forening, siger, at han »forventer«, at politiet også vil videregive oplysninger om overvågning af biler, hvis der kommer konkrete anmodninger den anden vej.

Eksempelvis en anmodning fra SKAT eller Udbetaling Danmark til politiet.

»Jeg vil tro, at politiet også vil udlevere disse oplysninger, fordi de vurderer, at eksempelvis SKAT’s interesse overstiger borgerens interesse,« siger Jesper Lund. Han mener, at det grundlæggende problem starter ved masseindsamlingen af oplysninger om uskyldige borgere.

Til det siger Ole Andersen fra Rigspolitiet, at der ikke vil være mulighed for »fisketure« i borgernes oplysninger, og at Rigspolitiet også i disse tilfælde skal vurdere, om den konkrete videregivelse er sagligt begrundet. Overordnet set »forudser« Ole Andersen ikke, at videregivelse skal ske »i noget særligt omfang«. Han påpeger, at videregivelsen formentlig vil ske i forbindelse med såkaldte »tilfældighedsfund«. Det er situationer, hvor politiet arbejder med en sag med ét formål, men derigennem får oplysninger, der kan være af interesse for en anden myndighed.

Al Capone-metoden

Den såkaldte Al Capone-metode er ifølge Rigspolitiet et eksempel på, hvornår de indsamlede oplysninger om bilisters færden kan blive videregivet. SKAT og Rigspolitiet bruger denne metode i dag til at presse rocker- og bandemiljøet økonomisk og samtidig udveksle oplysninger mellem de to myndigheder. Metoden er opkaldt efter gangsteren Al Capone, der blev dømt for skattesvig, da der ikke var tilstrækkelige beviser for at dømme ham for mere alvorlige forbrydelser.

Ole Andersen påpeger desuden, at politiet ikke »rutinemæssigt« eller automatisk kan videregive oplysninger fra overvågningssystemet til andre myndigheder, »som måske kunne bruge oplysningerne«. Politisk blev det oprindeligt aftalt i politiets såkaldte flerårsaftale, at overvågningssystemet skulle bruges mod tilrejsende kriminelle og organiseret indbrudskriminalitet. Derudover skulle systemet »understøtte« SKAT’s toldindsats i det grænsenære område, men her var det altså alene toldindsatsen, der blev omtalt. Rigspolitiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere den konkrete kritik af systemet.

04.02.2015

Her nedenfor et meget rammende Citat fra stjerneadvokaten Gry Rambusch :

Jeg har INGEN tillid til staten, men jeg ved også besked om magtmisbruget. 
Gid alle ville få øjenene op. Som en nuværende folketingspolitiker sagde til mig;
Ingen af dem der sidder på Christiansborg, sidder der for at redde DK - 
de sidder der for deres egen vindings skyld. Det der hedder "staten" og "systemet" 
er det største bluff nummer pakket ind i det lille eventyrlands glansbillede. 
De tar' sgu røven på os alle sammen. Indse det og lad os kæmpe for 
at menneske får lov at være menneske - staten har alt alt for meget magt. 
3000 nye love vedtages hvert år - 3000 x indskrænkning af rettigheder
FIGHT THE POWER BACK!