Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


sakset
Den indspiste danske elite er blevet kortlagt
17. februar 2015 kl. 13:32
Den indspiste danske elite er blevet kortlagt

To sociologer har i over tre år kortlagt den danske elites netværk. De har indhentet data om bestyrelser i fonde og virksomheder og analyseret oplysninger om 37.000 personer og deres netværk. Målet er at udvikle en holdbar metode, der kan identificere, hvem magteliten er, så vi på baggrund af fakta kan diskutere, hvorfor så meget magt er koncentreret på så få hænder

Konsensus. Man skal ligne de andre, mene ca. det samme som dem, og anerkende hinandens ret til at sidde på magten for at blive indlemmet i Danmarks elite. Derfor er f.eks. tidligere forbundsformand i Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, en del af inderkredsen, mens FOA’s formand Dennis Christensen ikke er det.

Når der bliver nedsat en kommission eller udpeget folk til en bestyrelse i en stor virksomhed eller betydningsfuld fond, er det næsten altid folk fra samfundets absolutte top, der ender der. Men reelt ved vi ikke meget om, hvad der kendetegner denne gruppe af samfundets mest magtfulde mennesker. De to danske sociologer Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen har i løbet af deres tre års ph.d.-forløb forsøgt at kortlægge den danske magtelite. For selvom Danmark bryster sig af at være et samfund med stor social mobilitet, så er vi faktisk et ganske elitært samfund, forklarer Christoph Houman Ellersgaard:

»Det, der fortæller mest om den skandinaviske velfærdsmodel, er, at vi har fået udjævnet nogle af forskellene mellem arbejderklassen og den øvre middelklasse, men at den absolutte elite aldrig nogensinde har fået regningen. Dens interesser har man hele tiden beskyttet,« siger han.

Eliten deler netværk i bestyrelser i virksomheder og fonde, har samme sociale baggrunde og mødes til arrangementer og receptioner. Derfor er de også mere tilbøjelige til at pege på hinanden, når der skal rekrutteres nye folk til de betydningsfulde poster.

»Uden sammenligning i øvrigt er det lidt ligesom Mads og Monopolet. Her er din mening om alle mulige folks problemer relevant, fordi du er kendt. Når det gælder sammensætningen af virksomhedsbestyrelser er det ikke din kendthed, der er afgørende, men din interne street credibility i elitenetværket,« siger han.

Ny metode

Fokus på samfundets elite er blevet skarpere de sidste par år. Occupy Wall Street slog fast, at det handlede om den øverste ene procents rigdom. Undersøgelser viser stadig mere groteske koncentrationer af rigdom hos de få, og den franske økonom Thomas Piketty har skabt verdensomspændende debat med sin indsamling af store mængder data om de allerrigestes formuer. Men mens der findes data om koncentrationen af rigdom, så er der knap så gode oplysninger tilgængelige om koncentration af magt og netværk.

Ellersgaard og Larsens projekt handler både om at blive i stand til at sige noget kvalificeret om den danske elite, men også om at udvikle en holdbar metode for fremtidige kortlægninger, der kan anvendes til forskning i andre lande. Det nuværende grundlag, man har til at diskutere fordeling af magt på, er ifølge Christoph Houman Ellersgaard en smule tilfældigt.

I Berlingske har man et »magtpanel« af eksperter, der hvert år rangerer eliten i en analyse, Politikens eksperter kårer ’årets meningsdanner’, og umiddelbart har den sociologiske forskning ikke været leveringsdygtige i et bedre svar på spørgsmålet om, hvem der har mest magt. De to sociologer ville finde en måde, hvorpå man kunne besvare dette grundlæggende spørgsmål og sammenligne det over tid og på tværs af lande.

De har tidligere arbejdet med at kortlægge topdirektører i danske virksomheder, og det gik hurtigt op for dem, at det var de samme som blev omtalt i pressen, gik til bal hos dronningen, sad i VL-grupper og kom til at sidde i alle mulige andre virksomhedsbestyrelser.

»Derfor gik vi i gang med at registrere alle netværk, vi overhovedet kunne forestille os var magtfulde, for derefter at finde dem, der oftest inviterer hinanden med og netværker med hinanden,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

Det var et gigantisk arbejde, som indebar indsamling af data om bestyrelser i hundredvis af foreninger, fonde og virksomheder samt de arrangementer, som der kunne skaffes fulde deltagerlister på.

»Digitaliseringen har gjort det meget lettere, og projektet ville virkelig kræve meget arkivarbejde, hvis det ikke var for den. CVR-registret er blevet relativt nemt tilgængeligt, og vi fandt og downloadede en database over, hvad staten selv har af aktiviteter, og hvem den anerkender som høringsberettigede,« siger han.

»Kongehuset har en hjemmeside, og stort set alle organisationer oplyser om deres bestyrelse på deres hjemmeside. Der er en fantastisk åbenhed, hvis man lige ser bort fra Venstres hovedbestyrelse og erhvervsklubberne,« siger Christoph Houman Ellersgaard med henvisning til, at Venstre nægtede at oplyse forskerne om, hvem der sidder i partiets hovedbestyrelse, ligesom også de erhvervsklubber, som kanaliserer støtte til partierne, har en høj grad af lukkethed.

Efter godt et års arbejde og indsamling af alt fra Dansk Drageklub til bestyrelsen i SAS og fra kronprinsparrets tvillingedåb over receptioner på kongeskibet til Fritz Schurs 60-års fødselsdag kom vi frem til i alt 56.537 poster fordelt på lidt over 37.000 personer. Mange af dem havde dog kun en enkelt perifer post, og de to sociologer begyndte at foretage vægtninger og skrælle af, indtil de endte med en kerne på 423 personer fordelt blandt samfundets mest centrale sektorer. Den gruppe kategoriserer de som magteliten.

Kongehuset

Ph.d.-projektet er først færdigt om nogle måneder, og Christoph Houman Ellersgaard vil ikke sige for meget om de konkrete resultater, før den er godkendt.

Men han vil gerne fortælle om nogle af de ting, han mener karakteriserer den danske magtelite: Der er stor ensartethed i social baggrund og uddannelse, med en særlig stor overvægt af økonomer, hvorimod der næsten ikke er nogen humanister i gruppen. Begivenheder, som tiltrækker særligt store dele af magteliten, er ifølge Christoph Houman Ellersgaard f.eks. statsbesøg fra Kina, mens Danmark-Amerika Fondet har store dele af magteliten samlet i sin bestyrelse. Deres data viser også, at kongehuset stadig spiller en væsentlig rolle for særligt den del af eliten, som ikke har tjent pengene selv, modsat de gamle virksomhedsfamilier.

»Kongehuset har måske ikke så meget formel beslutningsmagt, men det fungerer som samlingspunkt for store dele af eliten og er også et af de steder, hvor den politiske elite og erhvervslivet kan mødes under andre forhold. Det virker også, som om store dele af eliten kerer sig ret meget om kongehuset og dets syn på dem,« siger han.

Eliten er konsensussøgende

En anden ting, som sandsynligvis er et særligt kendetegn for den danske elite, er, at en række af fagbevægelsens topfolk befinder sig øverst i magtnetværket. En af dem er Thorkild E. Jensen, der var forbundsformand i Dansk Metal fra 2003-2012, og som derfor var på sin karrieres højdepunkt, da datamaterialet blev indsamlet. Han har særligt gode forbindelser til andre i toppen af netværket, og det afspejler den meget konsensussøgende og forhandlende strategi, som er kendetegnende for elitenetværket og for Dansk Metals strategi. En anden af fagbevægelsens topfolk – Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA – har f.eks. slet ikke de samme forbindelser, fordi han har valgt en anden strategi.

»Vi ville ikke kunne tegne hele Thorkild E. Jensens netværk i en avis, fordi det er så stort, mens Dennis Kristensens ville jeg næsten kunne tegne i hånden. Det er to helt ekstremt forskellige strategier, de hver især har valgt,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

Et andet tegn på de forskellige tilgange viste sig også, da Dennis Kristensen valgte at tale til årsmødet i Dansk Folkeparti – som også befinder sig uden for eliten – mens Thorkild E. Jensens afløser på formandsposten, Claus Jensen tog til landsmøde i Venstre. I sin tale understregede han, at selvom han stadig opfordrede sine medlemmer til at stemme socialdemokratisk, så var der mere, Dansk Metal kunne enes med Venstre om end det modsatte.

»Er der en ting, der kendetegner det her netværk, så er det, at det at være politisk rabiat stort set ikke forekommer. Det kan godt være, at man har alternative ideer, men det er hele tiden inden for rammen,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

»Der er en forståelse af gensidig afhængighed, som gør, at man på tværs af fagforeninger og industri har et fælles politisk projekt. Så selvom der er plads til uenighed mellem fagforeningsbosser og erhvervslivet i DI, er der også en grundlæggende accept af et fælles projekt og nogle fælles spilleregler. Frem for alt er der en accept af, at de andre i eliten skal have ret til at være der. Det betyder, at ingen, der ligger for langt fra en konkurrencestatskonsensus, hvor Danmark er et land med en økonomisk model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler og hvor videnskab og forskning spiller en væsentlig rolle, kommer med,« siger han.

Den gensidige accept blandt dele af eliten i Danmark ses også i svingdøren mellem venstreorienterede politikere og det private erhvervsliv: Karen Hækkerup gik fra at være socialdemokratisk minister til at blive direktør i landbrugslobbyen, Emilie Turunen skiftede fra EU-parlamentariker for SF med en meget kritisk position over for finanssektorens stigende magt til en stilling som chef for public affairs i Nykredit, mens direktør i Dansk Industri Lars Goldschmidt tog det modsatte spring og gik fra toppen af industrien til en position som socialdemokratisk folketingskandidat. Problemerne opstår først for dem, der ikke har baglandets godkendelse af, at det er nødvendigt at indgå elitekompromiserne for at få adgang til magten:

»Hele konflikten om at acceptere konsensus, søge magten og æde de andres legitime ret til at være der, har udspillet sig for øjnene af os, mens vi har lavet det her arbejde. SF måtte træde ud af regeringen, fordi baglandet ikke ville acceptere, at man var nødt til at tage Goldman Sachs – nogle, man traditionelt ville tegne et fjendebillede af – og acceptere at de var medspillere med ret til at være der,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

Forskningsinfrastruktur

De to forskere arbejder nu på at gøre deres store elitedatabase tilgængelig og brugbar for andre forskere. Der er allerede både studerende og forskere, der har lavet projekter på baggrund af dataene til blandt andet at kortlægge de økonomiske vismænds netværk. Andre potentialer ville være at lave større undersøgelser af elitens sociale baggrunde for at finde frem til, hvor stor chance en helt almindelig dansker med baggrund i middelklassen har for at træde ind i magteliten:

»Lige nu arbejder vi på at lave databasen til forskningsinfrastruktur, der kan blive stillet til rådighed for andre forskere. Vi håber, vi kan lægge dataene ud på en åben licens, så alle kan bruge dem, men det kræver, at de bliver opdateret løbende, hvis det rigtigt skal give mening,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

Sociologerne frygter, at det kan blive svært at finde finansiering til yderligere forskning, fordi dem, der finansierer forskning, ikke har samme interesse i studier af magtkoncetration:

»Der har været tradition for, at sociologi tager sig af sociale problemer hos de socialt udsatte og underklassen. Det er både rigtigt og vigtigt, og det er også ganske fristende fordi både ministerierne og de store fonde gerne vil være med til at løse sociale problemer,« siger han. Men det traditionelle fokus på at løse sociale problemer har betydet et manglende fundament for at tage debatten om elitens privilegier:

»Det øgede fokus på de mest priviligerede kan fortælle os noget nyt, fordi vi ikke troede, at det var så skævt. Fordelingen af poster og økonomiske ressourcer er et politisk spørgsmål, som politikere bør diskutere. Man bør diskutere fordele og ulemper ved, at så meget rigdom og magt er på så relativt få hænder. Men før vi gør det, skal vi måske få på plads, at det er det, der sker. Og der har der længe manglet et grundlag for den diskussion«

14. februar 2015
Gæsten
Re: Den indspiste danske elite er blevet kortlagt
17. februar 2015 kl. 14:17
Kommentarer:

Erik Jensen
13. februar, 2015

Betyder der så ikke, at det reelt er ligegyldigt hvem der får vores stemme?

Henrik Nielsen,
Søren Roepstorff,
Jeppe Petersen,
Daniel Hansen,
Carsten Søndergaard

og 20 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek



Lise Lotte Rahbek

13. februar, 2015 - 20:31





Hvor er det et væsentligt og interessant projekt.
Jeg glæder mig til at læse mere om det, når den endelige udgave kommer.

Mht financiering.. jeg kan godt se problemet. Måske kunne man overveje en delvis crowd-funding? Jeg ville bestemt være klar til at lægge kroner til en udgivelse, i det omfang jeg nu formår, men mon ikke et og andet non-elitært netværk kan gøre en forskel.
Det går jo til et godt formål.

Mikkel Davidsen,
Søren Roepstorff,
Bente Simonsen,
Jeppe Petersen,
Daniel Hansen













































og 45 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for susanne langer



susanne langer

14. februar, 2015 - 15:03





Og så var der lige den med kønsaspektet: udover overvægt af økonomer og meget få humanister, hvordan lugger det så med fordeling mellem mænd og kvinder? Det kan jeg ikke læse mig til her. Er det ikke vurderet relevant? Holder min antagelse stik, at manderepræsentationen er markant større end kvinderepræsentationen? Det kunne jeg godt tænke mig at vide!

Bente Simonsen,
Morten Lind,
Stoffer Grønnegaard,
sascha olinsson,
Hanne Ribens





og 5 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Niels-Simon Larsen



Niels-Simon Larsen

14. februar, 2015 - 15:52





Enig i ovenstående indlæg. Vi vidste godt det hele i forvejen, for så blinde og døver vi skam ikke. Det har altid været:
Gud, konge og fædrelands-segmentet.
Mænd, og nærmest fars drenge.
Frimurere og 'brødre' af forskellige ordener.
Højreorienterede.
De er nogle 'mørkelygter' - folk har ikke godt af at vide alt.
Ordholdne i pengesager (til egen fordel).
Gammeldags syn børneopdragelse.
Nedladende syn på kvinder.
Nogle af dem lever dobbeltliv. Fleksibel samvittighed.
Klimafornægtere.
Kan give rollen som den ædle giver.

Se dem for dig!

Anne-Marie Blæhr,
Søren Roepstorff,
Bente Simonsen,
Daniel Hansen,
Bjarne Andersen


























og 26 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Toke Andersen



Toke Andersen

14. februar, 2015 - 16:22





De herrer,
Fantastisk arbejde, intet mindre.
Omkring finansiering har Lise-Lotte naturligvis helt ret. Sjældent har man set et bedre argument for crowd- public- osv.-funding. Held og lykke!

Bente Simonsen,
Daniel Hansen,
Bjarne Andersen,
Morten Lind,
Stoffer Grønnegaard















og 15 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Philip B. Johnsen



Philip B. Johnsen

14. februar, 2015 - 16:35





Problemet er langt større, end det er fremlagt her, konkurrencestatskonsensus og magteliten på fossil brændstof vækst, med skatteunddragelse og samarbejde med diktatur ledere, blive stadig mere beskæmmende i takt med, globaliseringen give global indsigt i det enorme misbrug af magten, hvor uligheden stiger og den kapitalistiske models afhængighed, af imperialistisk udnyttelse af fattigdom, bliver mere tydelig, hvor myten om kapitalistisk vækst, trækker folk ud af fattigdom, bliver gjort til skamme i takt med klimaforandringer og udvandingen af demokrati, overtaget af nødvendighedens politik med tilhørende politistat.

Det bliver unægtelig spændende, at følge COP21, for intet andet sted i verden, udstilles elites misbrug af magt tydeligere, eliten vil ikke betale for uholdbar skadelig vækst, der er motoren for kapitalisme, eliten sender altid regningen, til de fattige, der ikke kan forsvare sig.

'Det er dyrt, at være fattig det kræver, mange hårdt arbejdende børn, at betal de rige for såsæd, så alle kan spise igen.'

Jeg tror eliten, snart bliver svær, at få kontakt til, Christoph Houman Ellersgaard's Ph.d. projektet er meget interessant.

Katrine Visby,
Bente Simonsen,
Daniel Hansen,
Bjarne Andersen,
Preben Haagensen













og 13 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Gert Selmer Jensen



Gert Selmer Jensen

14. februar, 2015 - 17:08





Niels Simon Larsen-15:52-
Tak for din kommentar.!
Og jo, jeg har oplevet dem, og kan levende se dem for mig, i al deres magtarrogance, og gensidige selvforherligelse. Det siges at hovmod står for fald.! Jeg synes dog det trækker lidt ud.?
Jeg må også sige at jeg væmmes ved deres selvretfærdige sammenspisthed, hvor kun minimale
meningsudsving, accepteres. De går også på jagt sammen, i en brandert, og skyder halvtamme fasaner med spredhagl. Bare for ligesom at understrege deres maskulinitet.???
Nej, billedet er ikke kønt.!

Bjarne Andersen,
Hanne Ribens,
Ib Heinisch,
Rasmus Kongshøj,
Niels-Simon Larsen



og 3 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Bodil Waldstrøm



Bodil Waldstrøm

14. februar, 2015 - 18:00





Et af de mest interessante og væsentlige ph.d.-projekter, jeg længe har hørt om. Jeg glæder mig meget til at høre om det, når det er færdigt. Det undrer mig desværre ikke, at det forholder sig sådan, men godt at få det bekræftet. Så må vi se, hvad der kommer til at ske. Hvad siger resten af befolkningen til, at 0,01% har magten og en meget stor del af pengene? Medierne har enorm indflydelse på, hvordan denne viden bliver omtalt og behandlet - hvordan mon de reagerer - de fleste er jo i sagens natur også blå. Det hele hænger sammen.

Søren Roepstorff,
Elisabeth Andersen,
Daniel Hansen,
Bjarne Andersen,
Carsten Søndergaard






















og 22 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Trine Krebs



Trine Krebs

14. februar, 2015 - 20:35





Kære alle! Jeg forstår ikke at der i artiklen står at venstre ikke vil oplyse, hvem der sidder i partiets hovedbestyrelse. Hvis jeg søger på venstre og hovedbestyrelse, så får jeg da nemt alle navne. Hvad er fakta her? Tak for al hjælp til at forstå. Tak fra Trine

Bente Simonsen,
Morten Lind og
Vibeke Rasmussen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Trine Krebs



Trine Krebs

14. februar, 2015 - 20:35





Kære alle! Jeg forstår ikke at der i artiklen står at venstre ikke vil oplyse, hvem der sidder i partiets hovedbestyrelse. Hvis jeg søger på venstre og hovedbestyrelse, så får jeg da nemt alle navne. Hvad er fakta her? Tak for al hjælp til at forstå. Tak fra Trine





Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Bodil Waldstrøm



Bodil Waldstrøm

14. februar, 2015 - 20:50





Trine. Jeg formoder, at forskerne har benyttet systematiseret dataindsamling - måske ved spørgeskemaer - måske ved interviews, men i hvert fald på en måde, der er ens for alle deltagende organisationer m.m. Det tyder så på, at det er denne form for dataindsamling, Venstre ikke har ønsket at deltage i. At nogle af svarene kan findes på Venstres hjemmeside, er noget andet (og det har forskerne ganske sikkert også brugt), men bare det, at Venstre ikke ønsker at deltage aktivt i et sådant projekt (det er jo sikkert blevet beskrevet detaljeret for dem i forbindelse med forsøget på dataindsamling), siger da bare så meget om det parti.

Daniel Hansen,
Bjarne Andersen,
Olav B. Hessellund,
Stoffer Grønnegaard,
Jakob Silberbrandt










og 10 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Trine Krebs



Trine Krebs

14. februar, 2015 - 21:16





Hmmm, er det ik sådan lidt tyndt at skrive så? Artiklen giver mig det indtryk, at venstre direkte hemmelighedskræmmer. Jeg blev i hvert fald først meget oprørt over det. Tænk sig et historisk liberalt parti. Hva nu hvis de får 1000 spørgeskemaer på et år. Hva nu hvis en tilfældigt har vurderet at det ik var så relevant. Er jeg bare dybt naiv?

Morten Lind og
Vibeke Rasmussen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen



Michael Kongstad Nielsen

14. februar, 2015 - 21:26





Udmærket projekt.
Det tegner jo en klasseanalyse, hvor denne "elite" er overklasse, resten er underklasse eller pøbel. Mærkeligt, at fagbevægelsens top befinder sig i overklassen.
Bryder mig i øvrigt ikke om ordet "elite" her, da det indeholder et vist krav om kvalitet, hvilket nemt kan mangle blandt nogle af disse 37.000 eller 423 personer.

Hvordan udvælger man så alternative personer til disse samfundsposter? Det er jo et politisk emne. Måske kunne projektet studere, hvordan man fik ændret på rekrutteringen til domstolenes højeste poster, og betydningen af "fodfolkets" indflydelse via generalforsamlinger, repræsentantskaber og vælgerforeninger, samt helt overordnet lovgivning, om hvordan bestyrelser sammensættes.

Hjalte Jensen,
Daniel Hansen,
Carsten Søndergaard,
Morten Lind,
Uffe Illum







og 7 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Niels Engelsted



Niels Engelsted

14. februar, 2015 - 21:54





Fint arbejde.
Håber, at de studerende bruger datamaterialet til at finde ud af, hvem af de 423 er de egentlige magtledere. Jeg tvivler på, at det er mere end en håndfuld.

I den sammenhæng kan jeg ikke lade være at linke til Urie Avneris artikel, om hvem der er den egentlige magtleder i Israel (og måske i USA med). Noget lignende gælder måske i Danmark, når kommer til bunds i det.
[www.counterpunch.org]-...

Bente Simonsen,
Pia Qu,
Peter Poulsen,
Ditte Jensen,
Gert Selmer Jensen


og 2 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen



Michael Kongstad Nielsen

14. februar, 2015 - 22:04





Måske skulle man hellere kalde de 37.000 for establishmentet. Dem, der opretholder fundamentet for det samfund, de selv nyder godt af. Hvis de ikke holder sammen, smuldrer fundamentet for deres magt. Jeg er sikker på, at de alle er EU-positive, og alle ønsker afskaffelse af de danske forbehold. Fornylig så man et tilsvarende establishment i Grækenland blive fejet af banen af vælgerne. Læg mærke til, at Europas og Danmarks "elite" vil gøre alt for at få Syrizas projekt til at mislykkes.

Jeppe Petersen,
Daniel Hansen,
Carsten Søndergaard,
curt jensen,
Uffe Illum



og 3 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Kristian Rikard



Kristian Rikard

14. februar, 2015 - 22:23





Det fremgår tydeligt, at de to sociologer har brugt sekundær data (alt andet ville af
gode grunde være utænkeligt).
Iøvrigt tror jeg det er en fejl, at det skulle være økonomer, der dominerer toppen - jeg
ville tro, at det fortsat er jurister.
Hvad angår CVR registeret har man i decenier kunnet søge i det manuelt, og for en meget lille
penge også kunne bestille udtræk - ligesom i Danmarks Statistik.
"Sociologerne frygter, at det kan blive svært at finde finansiering til yderligere
forskning, fordi dem, der finansierer forskning, ikke har samme interesse i studier af
magtkoncetration:" Det er da om noget et værdiladet udsagn!





Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen



Michael Kongstad Nielsen

14. februar, 2015 - 22:38





Jeg forstår heller ikke den med finansieringen - ph.d.-forløb foregår vel stadig på offentlige læreanstalter i Danmark, eller er der indført private universiteter? (fra forskning til faktura)





Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Ib Jørgensen



Ib Jørgensen

15. februar, 2015 - 00:40





Jeg er spændt på at se, hvor mange af de 423 personer vi finder på ledende poster i medieverden. Der må være en forklaring på fraværet af konsistent og radikal samfundskritik i vore toneangivende dagblade (incl. Information) og de nationale TV-stationer.

Katrine Visby,
Søren Roepstorff,
Bente Simonsen,
Jeppe Petersen,
Daniel Hansen














og 14 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Torben Nielsen



Torben Nielsen

15. februar, 2015 - 00:59





Michael Kongstad Nielsen. Ph.D. forløb finansieres sjældent af institutterne, men af div. firmaer, fonde, staten mm. Pengene kan være øremærket bestemt forskning. Det var anderledes før i tiden hvor kandidater forskede for SU'en.

Uffe Illum,
Ejvind Larsen,
Anne Eriksen,
Rasmus Kongshøj,
Carsten Wienholtz




og 4 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Torben Nielsen



Torben Nielsen

15. februar, 2015 - 01:04





En crowdfunding mhb. på at afdække eliten yderligere lyder som en god idé. Har nogen forstand på det?

Crowdfunding til fordel for en fond der skal finansiere og oprette phd. stipendiater til forskning i elitebedraget og magthierakiet. Jeg vil gerne spytte et par hundrede i kassen.

Torben Selch,
curt jensen,
Ture Nilsson,
Ejvind Larsen,
Rasmus Kongshøj




og 4 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Herman Hansen



Herman Hansen

15. februar, 2015 - 03:17





Så længe det lykkedes, at gøre middelklassen tilfreds har magt eliten bag demokratiets gardiner intet at frygte. Det fremgår f.eks. tydeligt af det nye Socialdemokraternes strategi med massive nedskærelser på bunden af samfundet i konkurrence med Venstre. Det er kun mennesker med det ny opfundende begreb de "overflødige" som rammes. Socialdemokraterne kan roligt skide på bunden af samfundet. Det er gratis. Og magt eliten har intet at frygte. Interessant er det, hvor Helle Thorning-Schimdt befinder sig henne i forhold til magt elitens netværk og hvem og hvor mange magt eliten har "plantet" rundt omkring i det danske demokratiske samfund som infiltrerende støtte personer (spioner) for denne mørke magt elite. Lige fra venstre til højre.

I øvrigt et stærkt argument for at nedlægge det udemokratiske kongehus, som tilsyneladende mest af alt tjener som magt elitens samlingskreds som det sikkert også var tilfældet for flere hundrede år tilbage i tiden. Demokrati og kongehus hører ganske enkelt ikke sammen.

Katrine Visby,
Torben Selch,
Daniel Hansen,
Bjarne Andersen,
Carsten Søndergaard
















og 16 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Dennis Berg



Dennis Berg

15. februar, 2015 - 03:33





Som jeg har sagt flere gange, vi ledes af partiet Forenede Neoliberalister, uanset hvad det så måtte være af underpartier på dagen. Jeg tog så fejl, da jeg troede, at det gik fra SF til DF. Det ser ud til, at DF ikke er med.
Glædeligt, og dermed kan jeg kun anbefale to partier i folketinget, hvis folket vil have indflydelse: DF og Enhedslisten.

Daniel Hansen,
Uffe Illum,
Ejvind Larsen,
Gert Selmer Jensen,
Torben Nielsen

og 1 anden anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Dennis Berg



Dennis Berg

15. februar, 2015 - 03:40





Med dette arbejde er det også nu tydeligt, hvorfor fagbevægelsen har siddet stille, til trods for de voldsomme angreb på både velfærdssamfundet som på arbejdernes rettigheder (her især dagpenge og enkelte faggruppers rettigheder (specielt lærernes)). De er en del af det og samtykker stiltiende.

Stakkels arbejderbevægelse. Den er tvunget til at bygge sig selv op igen fra bunden.

Søren Roepstorff,
Jan Pedersen,
curt jensen,
Preben Haagensen,
Ejvind Larsen







og 7 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Martin Nygaard



Martin Nygaard

15. februar, 2015 - 09:37





mens Danmark-Amerika Fondet har store dele af magteliten samlet i sin bestyrelse

Gad vide hvilken betydning dét forhold har for Danmarks deltagelse i USA's mange krige i nyere tid??

Suverænt studie, mere tak!

Torben Selch,
Daniel Hansen,
Jan Pedersen,
Uffe Illum,
Stoffer Grønnegaard







og 7 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Torben Arendal



Torben Arendal

15. februar, 2015 - 09:44





Gud ved om regilion er også registeret i databasen som et parameter?

Hvor mange procent af magteliten er Kristen, hvor mange Muslimer, hvor mange Jøder, hvor mange Buddister osv. . .

Søren Roepstorff og
Rasmus Kongshøj
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen



Michael Kongstad Nielsen

15. februar, 2015 - 10:02





Danmark-Amerika Fondet ser ud til at være en relativ beskeden fond med balance på 17 mil., der udveksler studenter, men som der står på hjemmesiden:
"Legatmodtagere fra Danmark-Amerika Fondet nyder stor respekt og indtager ofte efterfølgende vigtige stillinger i det danske samfund."
Så kan de blive medlemmer af bestyrelsen, og pege på nogle nye legatmodtagere.
Her er 40 siders årsberetning:
[wemakeithappen.dk]

Torben Selch,
Carsten Søndergaard,
Ejvind Larsen,
Niels Engelsted,
Torben Nielsen

og 1 anden anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Michael Borregaard



Michael Borregaard

15. februar, 2015 - 10:07





Hele støtten til, at mit navn er - og i dag er vi alle danskere, som den er blevet præsenteret af en satiretegner fra Charlie Hebdo, er ligeså lemfældig og kedelig som mit mellemnavn er “åbenhed“. Somme tider bliver det ikke alene helt ynkeligt, men decideret pejorativt, gårdsdagens tragiske hændelse taget i betragtning. Da Benny Engelbrecht tiltrådte som skatteminister proklamerede han stolt, at hans mellemnavn var åbenhed. Selvsamme Benny, ikke at forveksle med Benny for Olsen-banden, har i dag efter sin tiltræden som skatteminister droppet kampen for, at indføre et officielt lobbyregister.

Og lister over, hvem han mødes med, som Kenneth Haar, så udmærket har beskrevet det i en tidligere artikel bragt tidligere i år, bliver det heller ikke til. Vi er sku, igen og igen, undskyld mit fransk, ikke alle sammen danskere. Descartes er nok en af dem som er kommet dette nærmest, da han sagde, jeg tænker, altså er jeg! Kære alle, vi tænker, derfor er vi, den vi er, alle andre er optaget. Dette ændrer gårsdagen ikke på. Til gengæld kan man frygte hvilken kimen og dominoeffekt magthavernes reaktioner vil afstedkomme lovgivningsmæssigt set ud fra et privatretligt perspektiv. Så vidt det ses har de seneste tids stramninger en tumultarisk historik som ikke har øget sikkerheden snarere tværtimod præcis som det er tilfældet med den balance sheet recession som Europa lider under, forstærket den.

Denne ph.d. afhandling viser ikke noget (u)kendt men kortlægger det, og det skal stipendienterne have tak for. Deres studie bekræfter hovedreglen i politisk teori, at politik har perverse effekter, nogle beslutninger og "lukkethed" mere end andre, som det er tilfældet med mange af de kolde kalkuler som udskrives af regnemaskiner bag hermetisk lukkede døre.

Kikker man, for at give et pendant, et par år tilbage, viste en videnskabelig undersøgelse, at 147 såkaldte superfirmaer kontrollerede 40 procent af verdensøkonomien, hvor af, de fleste var banker. Tog man endvidere højde for de såkaldte 'bluechip-firmaer' var det 1318 firmaer som kontrollerede 60 procent!

Bjarne Andersen,
Uffe Illum,
Anne Eriksen og
Peter Hansen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Søren Blaabjerg



Søren Blaabjerg

15. februar, 2015 - 10:10





@Dennis Berg
"Stakkels arbejderbevægelse". Undskyld - hvilken bevægelse?

Søren Roepstorff,
Helge Sørensen,
Ejvind Larsen,
Gert Selmer Jensen,
Torben Nielsen


og 2 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Martin Nygaard



Martin Nygaard

15. februar, 2015 - 10:41





@ Michael Kongstad N.

Wauw en liste

[wemakeithappen.dk]

Vidste ikke legatuddeling var så... Vigtigt??

Carsten Søndergaard,
Ejvind Larsen og
Michael Kongstad Nielsen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Peter Hansen



Peter Hansen

15. februar, 2015 - 10:49





Hvor mange personer fra denne "elite" har konto i HSCB Bank?

[politiken.dk]...

Nu forstår man bedre hvorfor skat intet har gjort!

Daniel Hansen,
Jan Pedersen,
Ejvind Larsen,
Gert Selmer Jensen,
Torben Nielsen




og 4 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Jens Lerdorf



Jens Lerdorf

15. februar, 2015 - 11:17





Ganske enkelt et formidabelt godt 'vægtskål' samfunds projekt.
for sandt nok da rimeligt svært at veje og vægte noget som helst, når den økonomiske magt eliten gør sit virke så usynligt som tænkeligt muligt.
Den danske befolknings 'tvungne' arbejdsmarked pensions opsparing vs. en af skygge elitens investerings banker så som Goldmann Sachs, der praler af, at de forventer et 100% afkast på Dongs børs introduktion, kunne f.eks. være seriøst rigtig samfunds godt, at putte op på sådanne en samfunds vægtskål.
Og helt sikkert nok hundredvis af andre danske samfunds gøremål, der kunne have godt af at blive vejet og vægtet, godt og grundigt.

Torben Nielsen og
Peter Hansen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Peter Hansen



Peter Hansen

15. februar, 2015 - 11:34





Fagbevægelse i frit fald. Den havde sit netværk igennem arbejdspladserne, tillidsmændene, lokalafdelingerne, partiet, og som sådan blev den stor og magtfuld. Nu har den solgt sig til kapitalen, som i et og alt har andre interesser: blot fordi man repræsenterer dem, der arbejder, behøver det ikke at betyde, at man skal kæmpe for, at de skal blive ved med det, tværtimod handler det om at minimere det tvangsmæssige i livet gennem teknik, uddannelse og bedre fordeling af den fælles velstand. Men det er til gengæld rart, at revolutionen får det nemt.

Preben Haagensen,
Gert Selmer Jensen,
Dennis Berg,
Torben Nielsen,
Rasmus Kongshøj

og 1 anden anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Peter Hansen



Peter Hansen

15. februar, 2015 - 11:39





Men det er jo i høj grad gået sådan, fordi fagbevægelsen er blevet stækket og i stedet har stået for at bestikke den almindelige befolkning, der så til gengæld uden at blive spurgt har fået et samfund, der er gået stik modsat af det, der var på vej - indtil Nyrup kuppede socialdemokratiet, hvad man vist nu godt kan tale om, at han gjorde. Vi var sådan set allesammen langt bedre tjent med den politik, Schlüter var tvunget til at føre.

Preben Haagensen,
Uffe Illum,
Gert Selmer Jensen,
Anne Eriksen,
Torben Nielsen


og 2 andre anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Peter Hansen



Peter Hansen

15. februar, 2015 - 11:55





Ud af alle krige, vi deltager i! Den manipulation, der ligestiller angrebskrig i fjerne lande med 98er-aktionen imod Serbien, er det på tide at opgive: Serbien er nærområde, det er Mesopotamien ikke.





Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Lars Jensen



Lars Jensen

15. februar, 2015 - 12:15





elitært: psykiatrien truer ytringsfriheden - - - - -





Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Lars Jensen



Lars Jensen

15. februar, 2015 - 12:15





elitært: psykiatrien truer ytringsfriheden - - - - -





Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Rasmus Larsen



Rasmus Larsen

15. februar, 2015 - 12:57





Michael Kongstad Nielsen (ang. forskningsstøtte):
Ph.d.-forløb finansieres i høj grad fortsat af de enkelte institutters ph.d.-stipendier. Man kan dog også skaffe ekstern finansiering fra f.eks. fonde, Forskningsrådet og almindelige virksomheder. Det er forskelligt fra studie til studie hvor mange ph.d.-forløb, som finansieres eksternt. Jeg synes selv, at det er en lidt spekulativ påstand, at det skulle være svært at skaffe finansiering til forskning i dette område (og det er jo heller ikke fordi sociologi ligefrem er et omkostningstungt forskningsområde).

Kristian Rikard og
Michael Kongstad Nielsen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Michal Bagger



Michal Bagger

15. februar, 2015 - 12:57





Michael Borregaard - 15. februar, 2015 - 10:07

“Kikker man, for at give et pendant, et par år tilbage, viste en videnskabelig undersøgelse, at 147 såkaldte superfirmaer kontrollerede 40 procent af verdensøkonomien, hvor af, de fleste var banker. Tog man endvidere højde for de såkaldte 'bluechip-firmaer' var det 1318 firmaer som kontrollerede 60 procent!”

Her er et link til en artikel om studiet i magasinet New Scientist:

“Revealed – the capitalist network that runs the world.”

[www.newscientist.com]...

Ejvind Larsen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Michael Borregaard



Michael Borregaard

15. februar, 2015 - 13:10





@Michal bagger

Mange tak, kendte det nu godt i forvejen, men måske det også kan falde i andres interesse - og en afsluttende kommenter, til alle. Er det kun mig som syntes, at en sådan systematisk gennemgang som ovenstående burde være obligatorisk i alle lande, måske - ironi kan forekomme - det er et projekt som kan falde igennem den europæiske investeringsfonds nåleøje!

Ejvind Larsen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Søren Kristensen



Søren Kristensen

15. februar, 2015 - 13:15





Tommelfingeren opad til det projekt.

Ejvind Larsen,
Gert Selmer Jensen og
Peter Hansen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Peter Hansen



Peter Hansen

15. februar, 2015 - 13:18





Hvad man bliver mindet om er, at intet sker af sig selv, der er en interessekamp, man kan aldrig hvile på laurbærrene. Den almindelige befolknings interesse er magtspredning - og en strukturel adskillelse af økonomisk og politisk magt, hvilket er det direkte stridspunkt, siden det er så banalt, at de besiddende altid bekæmper demokratiet, fordi man vil kunne "stemme sig til andre folks penge." Overfor denne forurettelse står så den samfundsmæssige og politiske realitet: at ingen på egen hånd og uden et understøttende samfunds strukturer kan opbygge massive formuer. Når man samtidig hører de samme menneskers udtalelser, er det også klart, at det næppe er intelligens, men snarere mere dyriske færdigheder, der bringer dem så langt.

Preben Haagensen,
Gert Selmer Jensen,
Anne Eriksen og
Dennis Berg
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Peter Hansen



Peter Hansen

15. februar, 2015 - 13:19





Rosen til projektet siger nu også meget om universitetets elendighed, for dette er jo, hvad mange burde have valgt deres studie for at beskæftige sig med.

Gert Selmer Jensen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for jens peter hansen



jens peter hansen

15. februar, 2015 - 13:51





at Venstre nægtede at oplyse forskerne om, hvem der sidder i partiets hovedbestyrelse.
Hvis "forskerne" havde brugt 60 sekunder på at Google partiet ville de have fundet dem alle.
Er dette ikke en meget smart måde at beklikke partiet på ? eller er det bare nogle glade amatører der er glade for at komme i avisen ?

Anne Eriksen og
Vibeke Rasmussen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Vibeke Rasmussen



Vibeke Rasmussen

15. februar, 2015 - 13:56





susanne langer, (14. februar, 15:03) måske dette kan være en del af svaret på dit spørgsmål:

Dansk erhvervslivs 25 mest magtfulde personer



De ti mest magtfulde danskere (2014 – véd ikke om Margrethe Vestager stadig ville være at finde på listen i dag?)

Og måske, hvis man kunne få adgang til navnene på de 45 medlemmer af Berlingske Business Magasins ekspertpanel og Politikens 52 'dommere fra medie-, forlags- og universitetsverdenen', man kunne blive lidt klogere på, hvorvidt Rip, Rap og Rup-effekten har haft nogen betydning for udvælgelsen i de omtalte magtundersøgelser?

Jan Weis,
Ejvind Larsen,
Lise Lotte Rahbek og
Anne Eriksen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Vibeke Rasmussen



Vibeke Rasmussen

15. februar, 2015 - 13:57





I øvrigt en pragtfuld illustration, der ledsager artiklen.

Jan Weis,
Michael Kongstad Nielsen,
Ejvind Larsen og
Anne Eriksen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Ib Heinisch



Ib Heinisch

15. februar, 2015 - 15:12





Oligarkiet i Danmark godt beskrevet, hvis nogen skulle have nogle illusioner om, hvem som trækker i nikkedukkernes, eller med andre ord politikernes, tråde.

Peter Hansen og
Anne Eriksen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen



Michael Kongstad Nielsen

15. februar, 2015 - 15:32





Sammenspistheden i samfundets øverste magtlag kan give associationer til 1930-ernes fascistoide sammensmeltning af arbejdsgivere og fagforeninger, hvor demokratiet bare var til besvær, eller i dansk kontekst Højgaardkredsen, de mest magtfulde erhvervsmænd, der bad Christian d. X om at afskedige Staunings samlingsregering i nov. 1940, så der kunne dannes mere magtfuld regering udenfor parlamentet af rigets bedste mænd. Det blev heldigvis ikke til noget.
[da.wikipedia.org]

Eller for den sags skyld kong Erik Klippings Danehof i 1250-erne, hvor rigets bedste mænd samledes til rådslagning et antal gange om året - samt nogle lystige gilder.

Uffe Illum,
Torben Nielsen og
Ejvind Larsen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Ole Hansen



Ole Hansen

15. februar, 2015 - 16:06





Endelig noget forskning, samfundet kan bruge til noget.

Det er ikke ærlige mennesker, der sidder ved magten. De tager dine og mine penge. Vi skal have dem tilbage. Vi skal have financieret forskning, som kan dokumentere mine disse påstande.

Torben Nielsen og
Peter Hansen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Curt Sørensen



Curt Sørensen

15. februar, 2015 - 16:42





Meget spændende projekt og uhyre centralt. Men lad os høre lidt mere om metoden.

Vibeke Rasmussen,
Torben Nielsen og
Ejvind Larsen
anbefalede denne kommentar


Anbefal kommentar
..



Brugerbillede for Torben Knudsen



Torben Knudsen

15. februar, 2015 - 16:59





Det er vel lysende klart at eliten eller de der bestemmers ikke er 37.000 personer.
Den moderne adel udgør højst 500.
Resten er inddelt i de øverste erhvervsaber, de næstøverste, der tredie øverste og så alle de almindelige erhvervsaber.
Politikere ligger klar under Adlen og udgør en tidsmæssig begrænset og tilfældig magtfaktor, som ikke rykker ved Adlens magt.
Adlen opdagede for mange år siden at lidt mere mad, tøj og lys gav større udbytte og med muligheden for at skabe en form for liv, læs 8-10 timer foran computeren lidt ferie, anbringelse af børn i institutioner i 7-10 timer per dag incl transport, maser de mening erhvervsaber derudaf bliver skilt en masse og får kalenderbørn i begrænsede mængder.
De kunn evære interessant hvordan undersøgerne har defineret eliten er det de ultimative ejere eller er incl. de højere erhvervsaber, der kan købe et hus på Strandvejen til mio 30?
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
WCpWt
Indlæg: