Historisk dom: Handicappede Michelle mister sit barn

En handicappet kvinde har fået tvangsbortadopteret sit barn til den plejefamilie, som hun selv havde valgt at placere barnet hos.

For otte år siden fødte hun sin datter. I otte år har hun kunnet kalde sig ‘mor’ - men nu er det slut med mor-opgaverne.

For fredag i sidste uge afsagde Østre Landsret nemlig en dom, der betyder, at udviklingshæmmede Michelle ikke længere er mor til sin datter.

Datteren er blevet tvangsbortadopteret til den familie, hvor hun - med Michelles samtykke - har været anbragt, siden hun var fem dage gammel.

»Jeg har det så ondt indeni og føler, at jeg bliver straffet, fordi jeg er handicappet. Jeg har et fået et stort hul i hjertet. Jeg elsker min datter og vil altid gøre det. Jeg er så ked af, at mit dejlige barn ikke får lov til at have kontakt med sin egen mor,« siger Michelle.

»Lige nu græder jeg bare hele tiden. Det er også svært, fordi jeg ikke engang har fået lov til at se hende en sidste gang og give hende det lille smykke, som jeg har købt til hende, så hun kan huske mig fremover og vide, at hun har en mor, der altid vil elske hende,« siger hun.

Sagen tager reelt sin begyndelse i Michelles egen barndom, hvor hun blev hjerneskadet som følge af behandling for leukæmi. Hendes udvikling blev hæmmet, og i dag er hun derfor ikke i stand til at tage vare på et barn.

Da hun som 22-årig fødte sit første og hidtil eneste barn, valgte hun at lade sin datter anbringe hos en plejefamilie.

I tiden efter var der, som aftalt, løbende kontakt mellem datteren og den biologiske familie indtil 2011, hvor Rødovre Kommune tvangsbortadopterede pigen til plejefamilien. Siden da har der været minimal kontakt.

Michelle og hendes familie har de seneste fire år kæmpet mod tvangsbortadoptionen, men har tabt i alle instanser - først Ankestyrelsen, dernæst Statsforvaltningen, Byretten og nu Østre Landsret.

‘Efter bevisførelsen for landsretten (...) tiltrædes det, at [datteren] har en så nær og tæt tilknytning til sine plejeforældre, at hun opfatter plejeforældrene som sine forældre og føler, hun hører til hos dem,’ lyder det blandt andet i afgørelsen fra Østre Landsret.

‘Landsretten tiltræder, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for [datteren], taler for, at [datteren] uden Michelle Louise Olsens samtykke bliver adopteret af sine plejeforældre,’ lyder begrundelsen.

Sagen har været fremme i medierne adskillige gange, da det er første gang i nyere tid, at et barn til en handicappet mor er blevet tvangsbortadopteret. Sagen er samtidig principiel, fordi den kan danne præcedens for lignende sager fremover.

Derfor har flere foreninger, bl.a. Landsforeningen af udviklingshæmmede, udtrykt bekymring for sagens konsekvenser. Omvendt har Rødovre Kommune afvist, at tvangsbortadoptionen skulle have noget med moderens handicap at gøre, og fastholdt, at beslutningen udelukkende er for barnets bedste.

Foreninger i oprør over historisk dom: Hvorfor skulle Michelles datter bortadopteres?

Flere foreninger undrer sig over sagen om udviklingshæmmede Michelle, der har fået tvangsbortadopteret sin otte-årige datter.

Foreningerne reagerer, efter Østre Landsret i sidste uge afgjorde, at den otte-årige pige skal tvangsbortadopteres til den plejefamilie, som hun med sin biologiske mor Michelles samtykke har været anbragt i siden få dage efter fødslen.

Michelle er udviklingshæmmet, og dommen efterlader stor tvivl om Danmarks efterlevelse af sine internationale konventionsforpligtelser blandt andet i forhold til FNs børnekonvention og handicapkonvention. Det mener Landsforeningen LEV, der er interesseorganisation for udviklingshæmmede og deres pårørende.

I dommen fra Østre Landsret står der, at der i sagen er »ganske særlige omstændigheder«, der gør, at tvangsbortadoptionen kan gennemføres uden samtykke fra Michelle.

»Der er ikke en præcis henvisning til, at mor er udviklingshæmmet, men vi frygter, at det er det, der er årsagen. Det er meget problematisk, synes vi, for det kan ikke alene være grundlag for at tvangsfjerne et barn fra sin mor,« siger Sytter Kristensen, der er formand for LEV.

I sidste uge stadfæstede Østre Landsret, at Rødovre Kommune var i sin gode ret til at tvangsbortadoptere Michelles datter til hendes plejefamilie. Afgørelsen undrer flere foreninger.
Frygter for samarbejdet

Sytter Kristensen frygter, at dommen vil danne præcedens, så børn af udviklingshæmmede fremover risikerer at blive tvangsbortadopteret per automatik.

»Her har vi en mor, som frivilligt lader sit barn komme i pleje og dermed accepterer, at hun ikke er i stand til at tage vare på sit barn selv. Men det betyder ikke, at hendes evne som forælder ikke er til stede. Mor og barn har haft jævnlig kontakt, og hvorfor skulle de ikke kunne fortsætte med det. Jeg frygter, at kommende forældre vil være bekymrede for, om deres barn mon bliver taget fra dem, hvis de frivilligt lader barnet anbringe. Og så vil de jo være mindre tilbøjelige til at samarbejde med de kommunale myndigheder,« siger Sytter Kristensen

Samme holdning har man hos Tabuka - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte. Foreningen arbejder for at forbedre forholdene for personer, der er eller har været anbragt uden for hjemmet, men det arbejde bliver sværere med Østre Landsrets dom, mener formand Bente Nielsen. Hun er selv tidligere anbragt.

»Jeg undrer mig meget over den her dom - der er jo ingen retssikkerhed for de hverken børn eller biologiske forældre. Du kan blive anbragt frivilligt af dine forældre, og så kan det jo faktisk ende med, at du bliver tvangsbortadopteret mod din vilje et par år senere,« siger hun.

Rødovre Kommune igangsatte tvangsbortadoptionen i 2011, og skar efterfølgende i samværet mellem mor og datter. Det stiller Bente Nielsen sig uforstående overfor.

»Jeg har ikke set det beskrevet nogen steder, at den biologiske familie skulle have en negativ påvirkning på pigen. Samtidig er en af begrundelserne for bortadoptionen, at pigen ikke haft særlig meget kontakt med sin biologiske familie - men det er jo klart, når kommunen i gennem en årrække har modsat sig og skåret samværet ned til et minimum,« siger hun.

Afgørelsen vækker også harme på Christiansborg.

»Vores bekymring - og det som den her sag er et udtryk for - er, at vi risikerer, at børn bliver tvangsbortadopteret alene af den grund, at forældrene har et handicap eller sociale problemer, der gør, at barnet ikke kan være hos sine forældre i hverdagen. Men det er fejlagtigt at tro, at man bare kan fjerne et barn fra sine biologiske forældre og give det en ny familie, uden at det biologiske tilhørsforhold betyder noget,« siger Pernille Skipper, rets- og socialordfører for Enhedslisten.

»Et barn vil meget ofte have gavn af at være i kontakt med sit biologiske ophav i større eller mindre grad. Der er selvfølgelig undtagelser, men det virker ikke til at være tilfældet i denne sag,« siger hun.

»Jeg er bekymret for, at der kan være forældre, som ikke vil søge hjælp fremover. Og hvis systemet på den måde bliver set som en modstander, så får vi rigtig svært ved at hjælpe de familier og børn, der rent faktisk har behov for hjælp,« siger Pernille Skipper.

Tilfreds med dommen

Ole Pass, socialdirektør i Rødovre Kommune, er til gengæld tilfreds med Østre Landsrets dom.

»Uden at have nærlæst dommen, så er jeg tilfreds med udfaldet. Jeg er glad for, at landsretten har fastholdt vores beslutning - ikke mindst for barnets skyld. Der har været meget polemik om sagen, men det synes jeg er helt urimeligt, for kommunen har hele vejen fastholdt, at det var i barnets tarv, at tvangsbortadoptere pigen til sin plejefamilie,« siger han.

»Kritikken har været meget følelsesladet - og det kan jeg sådan set godt forstå, når det handler om de her sager, hvor biologiske forældre og bedsteforældre selvfølgelig også er berørt. Men det er barnet, der er hovedperson i den her sag - ikke kommunen, moderen eller plejefamilien,« siger han.

Quote

Jo mere jeg læser om den faktiske sagsbehandling i det offentlige system, jo mere kvalmende bliver det. I den forbindelse kan det godt undre mig, at folk udmærket ved man bliver behandlet som lort i det sociale system, men lige når talen kommer til børnesager regner folk med alt er i den skønneste orden.