Hvordan går det med de 2 børn den dag i dag 12-11-2015 ??
--
Sakset skrev:
-------------------------------------------------------
> Plejebørn: Udnyttelse og straf
>
> Konsekvens. Kommunen afbryder samarbejde med
> mangeårig plejefamilie i Øster Tørslev, efter
> at tidligere plejebørn har taget bladet fra
> munden.
>
> Randers
> En mangeårig plejefamilie for anbragte børn i
> Øster Tørslev, Per og Gerda Willemoes Hansen,
> vil efter indgreb fra familieafdelingen i Randers
> Kommune ikke længere blive brugt som plejefamilie
> af kommunen.
>
> Det sker efter, at to tidligere plejebørn gennem
> deres advokat over for kommunen skriftligt og
> mundtligt har fremlagt beretninger om deres
> henholdsvis fire og 12 år i familiepleje hos Per
> og Gerda Hansen. Der er tale om et søskendepar,
> Maria og Michael Korreborg Rasmussen, nu 24 og 28
> år,
>
> Søskendeparrets fortælling om årene hos Per og
> Gerda Hansen anså kommunens familieafdeling for
> så graverende, at kommunens samarbejde med
> plejefamilien i Øster Tørslev ikke kunne
> fortsætte.
>
> Gerda Hansen siger til avisen, at hun og hendes
> mand ikke er blevet frataget retten til at have
> plejebørn, men at de selv har frasagt sig retten
> i frustration over den måde, Randers Kommune har
> behandlet dem på i den aktuelle sag. Det
> bekræfter familieafdelingens chef Sonja
> Møgelsvang og understreger, at »det vigtigste
> er, at kommunens samarbejde med Per og Gerda
> Hansen er ophørt.«
>
> Kan ikke accepteres
> »Vi konfronterede Per og Gerda Hansen med Maria
> og Michaels oplevelser som plejebørn og de
> opdragelsesmetoder, de to søskende har været
> udsat for. Vi kunne se, at det kunne vi slet ikke
> acceptere. Derefter var vi ikke i tvivl om, at
> samarbejdet skulle ophøre«, siger Sonja
> Møgelsvang.
>
> »Vi lægger stor vægt på, at de familier, vi
> godkender som plejefamilier, skal kunne takle
> opgaven. Det skal være i orden, og det har det
> bestemt ikke været i Maria og Michaels
> tilfælde,« siger kommunens familiechef.
>
> Når de to søskende står frem nu så mange år
> efter, at de har forladt plejehjemmet i Øster
> Tørslev, skyldes det, at Maria er langt inde i en
> sag om førtidspension på grund af psykiske
> problemer med depression, angst, selvmordstanker,
> social fobi og nedgørende opvækst, som det
> blandt andet hedder i en rapport over en
> psykologisk undersøgelse af hende fra februar i
> år, som avisen har adgang til.
>
> En stor del af Marias problemer i dag mener hun,
> stammer fra årene i den tidligere plejefamilie.
> Den opfattelse støttes af de psykologiske og
> psykiatriske undersøgelser og tests, hun har
> været igennem som voksen.
>
> Fysisk afstraffelse
> Maria og Michaels beretning til kommunen om årene
> hos Per og Gerda Hansen fortæller om en opvækst
> i de tidlige og unge år med fysisk afstraffelse
> for store og små forseelser, om nedværdigende
> behandling og mange eksempler på svigt, frygt for
> at blive flyttet til »noget meget værre«,
> udnyttelse i forhold til huslige pligter,
> indskrænkede husregler, urimelig
> forskelsbehandling, beskyldninger om tyveri og
> manglende undskyldning, når det viste sig, at
> beskyldningerne ikke var rigtige.
>
> I den psykologiske rapport hedder det blandt
> andet:
>
> »Beskrivelserne vidner om en særdeles utryg
> opvækst med voldsomt forstyrret eller helt
> fraværende tilknytning og som er skadeligt for et
> barnesind.«
>
> »De lyver«
> Gerda Hansen afviser alle beskyldninger fra Maria
> og Michael Korreborg Rasmussen.
>
> »De lyver forfærdeligt«, siger hun til avisen.
>
> »Vi føler os simpelthen underløbet. Vi er
> ulykkelige og frustreret. Intet af det, der siges,
> er rigtigt. Vi er aldrig blevet kritiseret eller
> har modtaget klager. Vi har aldrig foretaget
> fysisk afstraffelse af vore plejebørn. De er ikke
> blevet udsat for noget, som ikke også er
> overgået vore egne børn. Vi fik et kæmpe chok
> over de beskyldninger. Vi er virkelig rystet«,
> siger Gerda Hansen.
>
> I rapporten fra den psykologiske undersøgelse -
> den seneste i en lang række gennem årene -
> hedder det, at Maria »er troværdig i sin
> fortælling«.
>
> Fjernet fra forældrene
> Michael og Maria blev fjernet fra deres forældre
> som helt små på grund af forældrenes misbrug og
> sindslidelse. De blev først anbragt på
> børnehjemmet Glarbjerghus, kom senere til den
> første plejefamilie, som de måtte forlade, fordi
> plejefaderen kom ud for en ulykke, og de kom
> derefter i pleje hos Per og Gerda Hansen. Michael
> forlod plejefamilien efter fire år i protest mod
> forholdene, mens Maria blev hos Per og Gerda
> Hansen i 12 år, til hun var 18 år.
>
> Michael gik ind i hæren og blev sergent i nogle
> år og har i dag sit eget firma i Aarhus, hvor han
> bor med sin forlovede.
>
> Maria har fra lille haft en skrøbelig psyke, som
> har præget hendes opvækst og hele tilværelse.
> Hun bor i Havndal og kan ikke holde til at være
> på arbejdsmarkedet. Hun har brugt årene, siden
> hun forlod plejefamilien i Øster Tørslev, på at
> slås med det offentlige system for at blive
> anerkendt som førtidspensionist. Til nu uden held
> trods det psykiatriske systems »anbefaling på
> det kraftigste« af, at Maria ikke forsøges
> testet yderligere.
>
> Har stadig plejebørn
> Per og Gerda Hansens samarbejde med Randers
> Kommune er formelt ophørt, men de har stadig tre
> plejebørn. Tre piger, som kommunen skal finde en
> ny familiepleje til, og det tager tid at finde det
> rette sted, siger Sonja Møgelsvang. Indtil det er
> på plads, bliver de tre børn hos Per og Gerda
> Hansen.
>
> Lørdag den 8. september 2012