Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


Afhoppere: Statsforvaltningen laver alt for mange fejl

»Det har været et chok at se sagsbehandlingen udefra«, siger to tidligere ansatte.

JURISTER Tanja Graabæk og Nanna Bolund rådgiver i dag forældre, som vil have deres barns behov i centrum.

Et skilt forældrepar bliver på et møde i Statsforvaltningen enige om, hvordan de deler tiden med det fælles barn.

Men efter mødet skriver den ene forælder til sagsbehandleren og argumenterer for, at samværet med den anden forælder først skal begynde om flere måneder. Og det ender direkte i afgørelsen, uden at den anden forælders modargumenter bliver hørt, selv om det er i strid med forvaltningslovens krav om partshøring.

Eksemplet er blot en af de mange sager, som rådgivningsfirmaet Hvert 3. Barn har haft, siden firmaet blev oprettet for knap halvandet år siden.

Det har været et chok at se Statsforvaltningens sagsbehandling udefra
Nanna Bolund, jurist

Ideen var at hjælpe par, der netop var gået fra hinanden, med at bevare fokus på barnet igennem en skilsmisse. Derfor har firmaet ud over jurister en børnepsykolog.

Men sådan er det ikke gået. Her 250 sager senere er kunderne næsten udelukkende forældre, som søger hjælp til deres sag i Statsforvaltningen.

»Forældrene oplever Statsforvaltningens afgørelser som uden forståelse for den virkelighed, de og deres barn sidder i«, fortæller Tanja Graabæk, en af stifterne, og Nanna Bolund, som er ansat.

Både Nanna Bolund og Tanja Graabæk er jurister og har tidligere været ansat i Statsforvaltningen i henholdsvis 2 og 4 år.

»Det har været et chok at se Statsforvaltningens sagsbehandling udefra. Der er mange dygtige jurister, men vi møder alt for mange helt basale faglige fejl«, siger Nanna Bolund, som var tillidsrepræsentant, men forlod sit job i Statsforvaltningen i slutningen af 2012.

Hvert sted sin tommelfingerregel

Juristerne i Hvert 3. Barn medgiver, at de især ser sager, hvor der er problemer, men de mener, at der er alt for stor vilkårlighed i afgørelserne.

»Den enkelte sagsbehandler har ekstremt vide rammer for sit skøn, og derfor er det afgørende, at Statsforvaltningen som myndighed koordinerer praksis, så der er en ensartethed i afgørelserne. Vi oplever, at de har nogle uskrevne tommelfingerregler, som er forskellige fra afdeling til afdeling«, siger Nanna Bolund og giver som eksempel, at en samværsordning med 10 dage til den ene forælder og 4 dage til den anden, er en tommelfingerregel, som de ofte støder på.

Dertil kommer, at firmaet, som i det førstnævnte eksempel, ser stribevis af sager, som ikke overholder forvaltningsretlige principper.

»Det kan have store konsekvenser i den enkelte sag«, siger Tanja Graabæk.

I eksemplet betød afgørelsen, at den ene forælder ikke havde kontakt til barnet i en længere periode.

»Det er indgribende for et barn, der er vant til jævnlig kontakt under samlivet, men som nu pludselig ikke har haft kontakt til den ene forælder i en længere periode – særlig når der er tale om et yngre barn«, siger Tanja Gaabæk.

Nanna Bolund og Tanja Graabæk forklarer, at de genkender billedet af, at medarbejderne i Statsforvaltningen har travlt, som Arbejdstilsynet for nylig har påpeget over for Statsforvaltningens afdeling i Ringsted, men de mener ikke, at problemerne kun løses af flere ressourcer.

I stedet efterlyser de bedre og ensartet oplæring og mere vidensdeling. Nanna Bolund havde selv kun en måneds oplæring, da hun blev ansat i Statsforvaltningen i 2010.

Tal fra Ankestyrelsen viser, at der er meget få forældre, som klager over Statsforvaltningen. Men de tal giver juristerne i Hvert 3. Barn ikke meget for. Deres oplevelse er, at forældre tit opgiver at klage, når de kan se, at der vil gå måneder, før de får en afgørelse.

Også fordi barnet så vil have levet med afgørelsen, mens sagsbehandlingen stod på, og der derfor skal meget til, før man ændrer forholdene. Deres oplevelse er, at Ankestyrelsen længe har haft sagsbehandlingstider på fem-otte måneder, som dog efter årsskiftet er på tre en halv måned.

Dertil kommer, at Ankestyrelsens behandling af en klagesag er en juridisk gennemgang, som kun ser på, om afgørelsen ligger inden for loven, men sjældent ændrer selve skønnet.

»Selve klagesystemet har den virkning, at mange forældre afstår fra at klage«, siger Nanna Bolund og forklarer, at i eksemplet ovenfor kunne forælderen have klaget, men det havde ikke ændret den lange tid, hvor der intet samvær var.

Nogen må sige fra

I Hvert 3. Barn afviser de, at de retter kritik mod Statsforvaltningen for at gavne deres virksomhed; de er i øjeblikket ved at ansætte en ekstra jurist og en ekstra børnepsykolog, for der er masser at lave.

»Vi vil have en objektiv debat. For vi får ikke et højere kvalitetsniveau i myndighedernes arbejde, hvis ikke nogen påpeger problemerne, for internt hos myndighederne ser man ikke de opbrudte familiers virkelighed. Når man sidder som sagsbehandler i Statsforvaltningen, opfattes det generelle kvalitetsniveau meget højere, end det reelt er«, siger Tanja Graabæk.

"Fejl & Mangler i ALT derfor hedder det Statsforvanskningen og Sagsmishandlere. Rædselsfuld og gruopvækkende børnemishandling de foretager sig"

12. mar. 2015
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
JpdkX
Indlæg: