Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


sakset
Provst skjulte barn der skulle tvangsfjernes
03. juni 2015 kl. 10:26
Provst skjulte barn der skulle tvangsfjernes

Sagen indledes onsdag ved Retten i Næstved. Vagn Birk Jensen, som ville beskytte drengen mod at blive tvangsfjernet, er tiltalt for blandt andet frihedsberøvelse af barnet.

Langt ude på landet på præstegården i Tyvelse Sogn på Midtsjælland har præsten Vagn Birk Jensen huset en femårig dreng, som Næstved Kommune ville tvangsfjerne.

Præsten, som ville beskytte drengen mod at blive tvangsfjernet, er tiltalt for blandt andet frihedsberøvelse af barnet.

I otte dage i april sidste år opholdt barnet sig i Vagn Birk Jensens hjem i Tyvelse. Herefter blev barnet kørt til præstens sommerhus i Rørvig af sin mor og mormor.

Det bekræfter Vagn Birk Jensen, som i øvrigt er provst i Næstved.

Biskoppen i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, som er Vagn Birk Jensens arbejdsgiver, fik viden om sagen, umiddelbart efter at barnet havde boet hos den sjællandske provst.

Men biskoppen vurderede ikke, at sagen skulle forhindre provsten i at fortsætte i sit embede.

- Vagn Birk Jensen er en højt værdsat præst og provst i Tyvelse og Næstved, siger Peter Fischer-Møller.

Provsten gjorde Næstved Kommune opmærksom på, at drengen boede hos ham, og han håbede, at drengens fremtid kunne drøftes på ny.

Sagen indledes onsdag ved Retten i Næstved. Vagn Birk Jensen meddeler, at han ikke ønsker at kommentere sagen yderligere, men at han vil give sin forklaring i retten.

Også i flere tidligere tilfælde har præster været involveret i sager, der handler om at skjule eller huse personer, som søger tilflugt fra myndighederne.

- Vi må altid stå til ansvar for vores handlinger som borgere i et retssamfund. Der kan opstå konflikt mellem samvittighed og lovgivning, men det sker heldigvis sjældent, siger Peter Fischer-Møller og understreger, at provsten fra Næstved ikke er dømt.

03.06.2015
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
cWduV
Indlæg: