Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk




En sygeplejerske retter en skarp kritik af statsminister Helle Thorning-Schmidts besøg på Aalborg Universitetshospital og anklager folkene omkring besøget for at have smidt en dødssyg kræftpatient ud af en elevator, for at ministrene kunne komme frem.

Onsdag besøgte statsministeren Aalborg Universitetshospital sammen med den radikale leder, Morten Østergaard.

Efter besøget postede Helle Thorning en selfie med Østergaard i ministerbilen med teksten:

»Har lige besøgt Aalborg Universitetshospital sammen med Morten Østergaard. Vi skal investere mere i god og gratis sundhed de kommende år.«

En af hospitalets sygeplejersker var dog hurtig ved tasterne for at kommentere opslaget. Hun havde nemlig en noget anden oplevelse af besøget end de prominente gæster.

I opslaget skriver hun, at folkene omkring Helle Thorning-Schmidt fik »beordret« en kræftsyg kvinde ud af en elevator.

Opslaget, sygeplejersken fra Aalborg Universitetshospital skrev på Helle Thorning-Schmidts Facebook-profil.

»En fejlvurdering« indrømmer Aalborg Universitetshospital, som nu går ud og beklager episoden.

»Det er beklageligt, at sygeplejersken har oplevet episoden på den måde. Det er hospitalet, der er ansvarlig for den del, og det var nok en fejlvurdering i situationen, og det beklager vi. Jeg er sikker på, at vi fremadrettet tager de hensyn, der skal tages til patienterne,« skriver hospitalsdirektør Jens Ole Skov.

I Facebook-indlægget fortæller sygeplejersken, hvordan den dødssyge kvindelige kræftpatient fik besked om at gå ud af en elevator, fordi ministrene skulle bruge den.

»Hun blev fulgt over på vores akut afsnit og står inde i elevatoren, da min kollega og patienten pludselig bliver beordret ud pga at I skulle bruge elevatoren NU. Der bliver sagt til dine folk, at patienten er meget svag og forpint, men dette bliver bare fejet af banen. Hvilken opførsel er det over for meget alvorligt syge borgere, og er det det, rød blok står for?« spørger sygeplejersken retorisk, inden hun fortsætter sin kritik:

»Dette ville have været mere i orden, at I lod patienten komme først. Det blev da heller ikke bedre af, at hun måtte vente, da hun så endelig kom op på afdelingen på anden vis, at hun måtte vente på lægen, da han var optaget af ministerbesøg. Jeg håber ikke, at syge og svage er andenrangsborgere, og at man ikke som statsminister kan vise empati og omsorg.«

Opslaget fik hurtigt Thornings Facebook-profil til at koge, Helle Thorning svarede også selv på sygeplejerskens opslag torsdag:

»Kære XXX XXXX (navn udeladt, red.). Det lyder ubehageligt for den patient, og det er selvfølgelig ikke meningen, at et ministerbesøg skal genere patienterne. Jeg ved ikke, hvad der præcis er sket. Jeg blev vist rundt af hospitalets ledelse, der fulgte os ind og ud af elevatorerne og var ansvarlige for rundvisningen. Selvfølgelig skal patienterne være i centrum på vores hospitaler. Tak, fordi jeg måtte komme og besøge jer i dag. Det var en stor og god oplevelse at se, hvor engageret og professionelt I alle sammen arbejder på Aalborg Universitetshospital.«

Sygeplejersken bag opslaget, som ikke længere ønsker at uddybe sin oplevelse af statsministerbesøget på hospitalet.

Opslaget er i dag slettet fra Helle Thorning-Schmidts Facebook-side.



Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
pFVmk
Indlæg: