Nina og Michael må aldrig kontakte deres nyfødte søn: 'Jeg vil ikke leve i denne verden'
Allerede under graviditeten med sønnen Speedy, besluttede de sociale myndigheder, at han skulle bortadopteres ved tvang. Forældrene har dog ikke opgivet kampen for at se deres søn.
»Jeg vil ikke leve i denne verden, hvis jeg ikke får lov til at have mine børn hjemme.«
Sådan siger 24-årige Nina Petersen i DR1 Dokumentaren ’Aldrig mere mor’, mens en tåre løber ned ad hendes kind i erkendelsen af, at hun nok aldrig får sin søn Speedy at se igen. Ikke med mindre han selv vælger at opsøge hende om 18 år. Det er nemlig blevet besluttet, at Speedy skal bortadopteres mod forældrenes vilje.
Dokumentaren, der bliver sendt onsdag aften, følger to familier, der kæmper om retten til at se deres børn, efter de sociale myndigheder har besluttet at gå skridtet videre fra tvangsfjernelse og gennemføre tvangsbortadoptioner, hvilket betyder, at barnet får en helt ny familie og al kontakt til de biologiske forældre ophører.
Aldrig mere mor
Nina Petersens datter bor hos en plejefamilie. Nina må se hende under opsyn, men nu risikerer hun, at hendes andte barn, sønnen Speedy, bliver bortadopteret uden samtykke. Det betyder, at hun ikke engang må kontakte ham.
24-årige Nina Petersen og hendes jævnaldrende kæreste Michael Christensen mødte hinanden på efterskolen, og de fandt hurtigt ud af, at de skulle stifte en familie. Snart fik de datteren Stefanie. Men da både Nina og Michael er blevet erklæret lettere retarderede, holdt myndigheder et ekstra godt øje med dem, og man vurderede, at de ikke var i stand til at give Stefanie en god opvækst. Derfor blev hun tvangsfjernet.
Da de blev gravide med deres andet barn, Speedy, besluttede man allerede under graviditeten, at også han skulle fjernes. Men denne gang ville de gå skridtet videre og bortadoptere ham ved tvang.
Et indgreb, som de i dokumentaren selv erkender er noget af det alvorligste, man kan udsætte en familie for. Men også et indgreb, som kan være nødvendigt, hvis barnets liv ikke skal præges af kaos, utryghed og to familier, der begge kun kan være der halvt.
Når man tager så drastiske midler i brug, er det altså for at sikre barnets tarv.
Den forklaring giver Speedys farmor, Gitte Christensen, dog ikke meget for.
»Det bliver ikke et bedre liv for Speedy. Han ved instinktivt, at det ikke er hans biologiske mor og far. Når han vokser op, vil han finde ud af, at han ikke er blevet præsenteret for den fulde sandhed. Hvordan vil dét ikke skade ham?« siger hun.
Nina Petersen og Michael Christensen fra Tinglev i Sønderjylland står nu overfor en tvangsbortadoption af deres søn Speedy.
Hvor Nina Petersen og Michael Christensen tidligere har set deres datter hver eller hver anden måned under opsyn, bliver alle bånd kappet under en bortadoption. Barnet vil få en ny familie, og de biologiske forældre vil miste alle rettigheder til at følge med i barnets liv. De vil ikke længere være deres barns forældre.
»Dit barn lever stadig. Det er derude et sted. Måske ved du endda, hvor det er. Men du har ikke lov til at følge med i dets liv, du har ingen indflydelse på det. Du har ingenting overhovedet. Jeg tænker måske, at det på nogle niveauer kan være næsten værre end at miste et barn,« siger Lars Buurgaard, der er parrets advokat.
Han kæmper i dokumentaren for, at de tre kvarter, hvor Nina Petersen lå med sin nyfødte søn på brystet, mens han holdt fat i sin fars lillefinger, ikke blev de eneste tre kvarter, den lille familie fik sammen.
Gestapometoderne blev indført i 2009 af modbydelige folkevalgte medlemmer af folketinget såsom venstremanden Hans Andersen, dengang medlem af byrådet i Helsingør og folketingsmedlem og nu medlem af Frederiksund byråd og medlem igen af folketinget, dengang ville hans andersen også bortadoptere børn fra fede forældre.
Men oddsene er hårde, efter man i 2009 indførte en ny lov, der i højere grad gør det muligt for sociale myndigheder ikke blot at tvangsfjerne et barn fra sine biologiske forældre, men at gå skridtet videre og tvangsbortadoptere det.
Siden loven blev vedtaget, er 12 børn af mentalt handikappede, psykisk syge og misbrugere blevet adopteret væk med tvang.
’Aldrig mere mor’ sendes 13. januar kl.20.30 på DR1.
"Aldrig mere mor" 
