Afstemning:

183 har stemt.
Både uregistrerede og
registrerede brugere kan deltage.

Skal kommunerne kommunerne fratages ansvaret for at føre tilsyn med anbragte børn?

	JA!
	NEJ!

---

Flertal for at staten overtager ansvaret for anbragte børn

Kommunerne skal fratages ansvaret for at føre tilsyn med anbragte børn, mener de Konservative.

Forslaget møder bred opbakning.

Det var som taget ud af manuskriptet til en gyserfilm. Men de uhyggelige scener, der udspillede sig i en plejefamilie i den lille landsby Mern ved Vordingborg, var uhyre virkelige.
Det blev klart for offentligheden, da retssagen mod forældreparret gik i gang:
- Min storebror og jeg har spist tandpasta og toiletpapir, når vi blev sultne, fortalte en 23-årig kvinde i retten om en af episoderne i familiens hus.

Fire måneder senere blev de to plejeforældre dømt. For at have frihedsberøvet tre plejebørn og for at have begået vold mod seks af parrets andre plejebørn over en periode på i alt otte år. Vordingborg Kommune, der skulle have ført tilsyn med familien, opdagede intet, før det var for sent.
Et sådant svigt må aldrig finde sted, det kan alle blive enige om. Alligevel sker det flere gange om året i plejefamilier og på bosteder rundt omkring i landet.

K vil hanke op i systemet
Derfor bakker størstedelen af Folketingets partier nu op om et konservativt forslag om at tage en del af ansvaret fra kommunerne og give det til en central myndighed under socialstyrelsen. Den centrale myndighed skal stå for godkendelse af og tilsynet med plejefamilier og bosteder for anbragte børn. Et ansvar, som kommunerne i dag står med.

Der er brug for at hanke op i tilsynet. De seneste års sager viser tydeligt, at en række tilsyn ikke er blevet foretaget godt nok,« siger tidligere socialminister Benedikte Kiær (K).
Konkret foreslår hun at placere ansvaret for at godkende og føre tilsyn med anbringelsesstederne i statsforvaltningerne.
- Det vil skabe større ensartethed, større faglighed og vigtigst af alt bedre hjælp til børnene, siger hun.
SF vil ikke lægge sig fast på en bestemt model, men afviser ikke, at det kan ende, som de Konservative foreslår.
- Man kan godt forestille sig, at man etablerer en større enhed, siger fungerende politisk ordfører Karina Lorentzen.
I Enhedslisten er Pernille Skipper enig i, at der skal oprettes en statslig tilsynsmyndighed, der kontrollerer driften af anbringelsesstederne.
- Vi har tidligere meldt ud, at vi går ind for en statslig tilsynsmyndighed på driftstilsynet. Så selvfølgelig synes vi, det er en god idé, siger hun, men fastholder, at det kun er dele af forslaget, som hun er enig i.
Hos Venstre og DF ser man også overordnet positivt på ideen om en central instans.
Eksperter er begejstrede

Det konservative forslag vækker også begejstring hos de eksperter og praktikere, der arbejder med de udsatte børn til hverdag.

- Kommunerne har haft alle chancer for at gøre det bedre, men det er blevet ved idékataloger og henstillinger, og det er ikke godt nok. Hvis ikke de vil tage ansvaret, må det jo tages fra dem, siger Lisbeth Zornig Andersen, der er formand for Børnerådet.

Ideen med at give staten ansvaret er at skabe større ekspertise og ensartethed på tværs af landet.
Og det er der i høj grad brug for, mener Geert Jørgensen, der er direktør for Lands-organisationen af opholdssteder og botilbud: »Ingen modeller er perfekte, og for mig er det ikke helligt, hvor det ligger organisatorisk. Men det skal være uafhængigt af kommunerne,« siger han.

Karin Kildedal, der er lektor i socialt arbejde på Aalborg Universitet og har forsket i anbringelser, mener det er på høje tid at få gjort op med det kommunale tilsyn:
- Det er noget, vi forskere har talt og skrevet om i mange, mange år, siger hun.
Faktisk har problemerne stået på, lige siden kommunerne overtog tilsynsopgaven fra amterne i 2007. En kulegravning fra Ankestyrelsen viste tidligere på året, at der er kolossale forskelle i både kvaliteten og kvantiteten af tilsynet de 98 kommuner imellem.

I dag er lovkravene så bøjelige, at de enkelte kommuner stort set selv kan bestemme, hvordan de vil gribe opgaven an. Det gør de ifølge rapporten med meget varierende succes.
Men også selve organiseringen af området er ifølge eksperter og praktikere problematisk. I dag er det kommunen, der vurderer, hvilke børn der skal anbringes og hvor. Det er også kommunen, der skal godkende anbringelsesstederne og siden føre tilsyn med både den generelle drift af stederne og det anbragte barn.

Men når den samme myndighed både godkender, placerer og fører tilsyn, kan det ikke undgå at give uheldige økonomiske incitamenter, påpeger Lisbeth Zornig Andersen fra Børnerådet.
- Man sætter jo heller ikke bogholderen til at lave en revision af sin egen økonomi. Det er muligt, at kommunerne ikke spekulerer i det. Men det ville være godt at fjerne grundlaget for, at man kan betvivle kommunens hensigter, siger hun.

KL: Det er en dårlig idé
Eksperter og interessenter er sågar villige til at fratage kommunen endnu flere opgaver, end det konservative forslag lægger op til.
- Den vigtigste kompetence er ikke det efterfølgende tilsyn, men den indledende beslutning om anbringelse. Vi foreslår, at man flytter hele det ansvar og økonomien ind under statslige centre med større faglig ekspertise. Det vil føre til meget færre fejltagelser, siger næstformand i Plejefamiliernes Landsforening, Thomas Damkjær Petersen.

Adskillige undersøgelser viser, at op mod en tredjedel af alle anbragte børn ender med at blive omplaceret, fordi det første anbringelsessted ikke passer til barnets behov.

Ifølge Karin Kildedal fra Aalborg Universitet burde en statslig myndighed derfor komme ind i processen, før der overhovedet bliver truffet en beslutning om, at barnet skal anbringes.
- Det er godt, at politikerne vil gøre noget ved området. Men skridtet er ikke stort nok, hvis man for alvor vil løse problemerne, siger hun.

Hos Kommunernes Landsforening, KL, forklarer man, at man allerede arbejder med at forbedre kvaliteten af tilsynene.
- Men det er ikke en god idé at flytte opgaven væk fra kommunerne. I stedet synes vi, det kunne være en løsning, at der i kommunalt regi etableres større, fagligt bæredygtige godkendelses- og tilsynsmiljøer. Eksempelvis gennem et tværkommunalt samarbejde, siger Jane Findahl, formand for KLs Børne- og Kulturudvalg.

Socialminister Karen Hækkerup (S) ønsker ikke at kommentere forslaget, da ministeriet selv arbejder på en løsning. Hun har dog tidligere udtalt, at tilsynet skal styrkes.

Søndag den 5. august 2012

DR-Dokumentar om tvangsfjernelse af børn i Danmark, hvor seerne blev vidne til uanstændige procedureformer, hvor socialforvaltninger igangsætte en børnefjernelsessag på et ufuldstændigt grundlag - for derefter at få hele systemet, herunder de til kommunen og amtet tilknyttede psykologer, med i foretagendet.
Seerne blev vidne til, hvorledes børn fra tilsyneladende velfungerende familier blev tvangsfjernet alene som følge af sladder og rygter. Således er hundredevis af danske familier i alt for høj grad uden retsbeskyttelse i forhold til de offentlige myndigheder. Tragedier kan vi aldrig undgå på dette følsomme område, men retsløsheden kan vi gardere os imod med nogle klare regler, og det er dem, Folketinget nu må skabe.

Pia Kjærsgaard

[www.fighteren.dk]
Jamen det skal nok blive godt.
Regner med de også skal have sin egen stab med spinddoktorer for at tilbagevise dokumenterbare ulovligheder og sjusk.

Hej.
Jeg synes lige at jeg vil dele mine oplevelser med børne og unge afdelingen i Varde Kommune her.
Hvad jeg har oplevet er, den ene løgn efter den anden fra sagsbehandleren, at statsforvaltningen afgør sager ud fra løgne fra sagsbehandlere, at sagsbehandleren sender en ting til mig, men et helt andet ordlydende brev til statsforvaltningen, til trods for at man protesterer, og sender beviser på, at det ikke er rigtigt hvad kommunen skriver, ignorerer statsfrovaltningen blot alle beviserne man sender, og afgør sagen ud fra en enkelt person, der er aldrig lavet en §50, der er skrevet så mange løgne, men man kan intet gøre. Klager man til højere instans i kommunen, finder man bare ud af, at de lyver og beskytter hinanden, så man tror det er løgn, når man så beder om dokumentation for deres påstande, hører man intet, selvom jeg sidder med dokumentation på det modsatte. Når børn så sendes på institutioner, tjah, så er institutionerne jo i lommen på kommunen, og institutionerne udfører nøjagtigt det imod barnet som kommunen forlanger, ikke noget med barnets tarv, næh, her gælder det om at holde gang i pengestrømmen til institutionen, så barnets tarv er fuldstændig ligegyldigt. Så uhyggeligt hvad der sker rundt om i kommunerne. psykologeren er også betalt af kommunen, så de skal heller ikke nyde noget af, at sige kommunen imod, det vil jo være det samme som at save den gren over, de selv sidder på, for modsiger de sagsbehandleren, tjah, så har de sikkert ingen arbejde længere. Et korrupt system uden lige.
Læs Peter Fergo`s oplevelser ved mere end 200 børnesager, og det vil løbe jer koldt ned af ryggen, hvordan systemet fungerer. Google Præst Peter Fergo mvh Ruth

Desværre Ruth sådan er det også i Helsingør,
Jeg ved der er helt utroligt mange der oplever
det samme i Deres sager rundt om i Landet,
Jeg få helt ufatteligt mange henvendelser om
dette og Vi alle mangler hjælp til at få ørenlyd.

Du har helt ret med hensyn til Peter Fergo.

MVH.
Lisbeth

Præst støtter Helsingør-par: De er gode forældre

Der er dog nogle, der støtter Lisbeth Eliasen og hendes mand, Jens Valbek Jørgensen, i deres kamp mod systemet for at få deres børn tilbage

Herunder politikeren Tove Videbæk, der har siddet i Folketinget for Kristendemokraterne, samt sognepræst Peter Fergo, gift med tidligere kirkeminister Tove Fergo.

- Hun har været ked af det og savnet sine børn. Jeg har hørt på hende og må sige, at den behandling, som den familie har været udsat for, troede jeg simpelthen ikke, kunne finde sted i Danmark, siger Tove Videbæk til TV2.

Hun bakkes op af sognepræst Peter Fergo, som har haft kontakt til familien igennem nogle år.

- Jeg må sige, at jeg støtter dem i deres sag. De tvangsfjernelser har været uberettigede. De har draget stor omsorg for deres børn, siger Peter Fergo.

Men de har jo isoleret dem helt. Er det ikke skadeligt for små børn?

- Det er forkert at holde børn isoleret. Men udover det, så er de gode forældre. Tænk på at man for eksempel i Australien opdrager børn milevidt fra andre børn, som går i skole via en radio. De tager jo ikke skade på sjælen. Men selvfølgelig har de nogle ejendommelige holdninger, og fortsætter:

- Jeg synes blot, at det er meget værre at tvangsfjerne barnet og overlade det til vildtfremmede. Det går virkelig udover barnet.

Synes du, at barnet skal tilbage til sin mor og far?

- Ja, det synes jeg. Både den lille dreng, drengen før ham og de tre piger. Men så skal man også pålægge familien, at få børnene ud blandt andre børn, samt lade en sundhedsplejerske komme og se til dem, forklarer han.

Det er kommunaldirektør Bjarne Petersen dog ikke enig i.

- Hvis Peter Fergo kender den familie og virkelig mener de skal have børnene igen, så er jeg bekymret for hans egen evne som forælder. Det må du godt citere mig for, siger kommunaldirektøren.

Lisbeth Eliasen forklarer desuden på sin hjemmeside, at årsagen til, at politiet troppede op den 9. august, var at familien var blevet anmeldt for drab på et barn. En anmeldelse, som skulle være indgivet af en person, der bor i nærheden af familien.

Men det er lodret forkert, siger politiet selv.

- Det er noget vrøvl, at vi ransagede huset i forbindelse med en anmeldelse om barnedrab. Det passer simpelthen ikke. Vi tog ud til familien i forbindelse med en anden verserende straffesag mod dem, som jeg ikke kan sige mere om. Vi havde fået retskendelse til ransagningen, og så kørte vi derud, siger Niels Jørgen Møller, vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi.

Af. Peter Astrup Søndag den 23. september 2012

Kære familie

Nu har jeg fulgt jeres sag helle morgen avis klip,fra avis klip. Igen steder kan jeg læse at en begrundelse for hvorfor jeres børn er blevet tvangsfjernet, andet end at der skrives at børnene har levet i isolation fra omverden, hvis det bare ene og alene er den grund til at jeres børn er blevet anbragt ude for hjemme, finder jeg det virkelig røstende. Men som vi jo ved,så har kommunerne tavsheds pligt omkring deres sager, så måske kender offentligheden ikke hele historien for hvad der ellers kunne havde ligget til grund?! Må jeg spørge om hvad der har lagt til grund for at jeres børn har været isoleret fra skole og andre børn ? Har det været noget med tro og gøre ? Jeg tænker hvis det er sådan,det har forholdt sig,så har vi travlt,da der jo mange familier i dagen Danmark,lever efter en tro. skulle så alle medlemmer af faderhuset have tvangsfjernet deres børn ?! Finder det så røstende at dette kan forgå i Danmark hvis det ene og alene kun har været det de har lagt til grund for tvangsfjernelsen ?! Har man fra kommunes side givet jer en chance for at rette op, har man tilbudt jer hjælp inden man besluttet sig for at gå så drastisk til. Har man sagt til jer at hvis i sørger for at få børne i skole og modtager noget familie rådgivning,så kan vi finde en god løsning i barnet tav ?!
Håber det bedste for jeres familie.
Mvh Emma
Som blot skriver som privar person.

Tak for Din hilsen Emma,

I 1997 kom der en Underretning til Helsingør Kommune, fra en nabo, den lød på at Vores dengang 2 små drenge på hhv. 1 og 3 år dengang, ikke gik i daginstitution og ikke leget ude på vejen, det var det eneste der var i den underretning. Underretningen kom fra en Nabo, Bent Hugo Nielsen Askov, som var Polititjenestemand i Helsingør Politi og hans kone Grethe Marie Susse Askov som arbejdet i Den Danske Bank. Disse 2 naboer havde siden 1981 anmeldt Vores familie til alt muligt til alle mulige myndigheder, første gang der kom en anmeldelse var det bilen som blev benyttet til indflytning som holdt i den forkerte side af vejen, den holdt altså ulovlig foran hoveddøren på denne lille døde blinde villavej. Jens var ikke engang fyldt 18 år endnu da han købte ejendommen.
Jens opdaget hurtigt at denne Politimand ikke var det rigtige selskab, da politimanden opfordret han til nogle spøjse ting som eks. en termorude som var dugget, den skulle han bar anmelde til forsikringen, så var den klaret og han da gerne ville aftage nogle kolonialvare som Jens solgte engros altså sådan udenom, men Jens havde ikke lyst til at stjæle fra sine forældre for at bestikke en politimand. Dernæst begyndte denne politifamilie at anmeldt alt muligt andet som overhoved var muligt at anmelde til alle forskellige myndigheder, Jens havde pludselig bygget en garage som lå 5 cm inden på hans grund, det havde han ikke, den havde han køb sammen med huset, han blev anmeldt til SKAT og kom til torskegilde som 18 årige osv. osv altsammen grundløst og sådan forsatte naboen med alt muligt.

Denne underretning blev lagt ned vist nok i samme år altså 1997 af en Erhvervsadvokat i København som Jens brugte forretningsmæssigt dengang.

Sådan har det forsat med groteske og helt grundløse beskyldninger opdigtet igennem årene. Nabo var så succesfuld med deres forhavende og rygtespredning og smædekampagne at flere andre hoppet på tungen for dem, fordi politimande nøjagtigt viste i kraft af hans arbejde hvile sociale knapper der skulle trykkes på for at vælte en familie, bl.a misbrugte de Birgitte Wittendorff i Helsingør Socialforvaltning igennem årene til at sprede deres løgne.
Det lykkes at få lagt alle disse løgne ned igennem årene ved forskellige tilfældige Advokaters hjælp og især et kæmpe juridisk benarbejde fra Os selv som familie.

I 2005 efter et mislykket Privatskoleforløb, som slutte brat fordi skolen ikke havde nok ressourcer til at kunne tage ordentlig vare på Jannus, kommunen ville ikke gå i dialog med Os om ekstra hjælp til skolen for at støtte Jannus diabetes, der skete så det ulykkelig en dag at skolen uden Vores viden havde taget dem med til København, Vi havde ellers krævet at vide hvornår de tog på ekskursion ture fordi så skulle Vi tilpasse Jannus kost og insulin til en så krævende dag for ham, så ham ikke gik i føling.
Der skete så det at telefonen ringer nogle timer før de skal hentes i Græsted som det normalt er aftalt, det er Vores søn Dannus der har taget storbror Jannus`s telefon, Dannus siger at de er blevet sendt alene tilbage til Græsted og de er kommet frem. men nu kan Jannus ikke mere, han kan slet ikke stå op længere og Jeg skal komme NU, det er et par timer før det aftalte tidspunkt, desværre har Jeg en lang køretur foran Mig før Jeg kan når at være fremme, der gå jo nok 40 minutter, da Jeg kommer frem er Jannus rigtig dårlig, nok det man mest kalder føling, Vi har aldrig oplevet det før, det var et kæmpe check for Mig at opleve og skolen var lukket og ingen andre tilstede. Det var så sidste gang ham kom i Privatskole så langt fra hjemmet. Det ville Jeg aldrig opleve igen at udsætte ham for, så det var ud af den skole, og hvad så.
Vi henvendte Os til Helsingør Kommune skriftligt og bad om at få en ny sagsbehandler for at tale om hvad Vi nu kunne gøre. Men Helsingør Kommune vendte ikke tilbage, men i stedet igangsatte de blot en ny tvangsfjernelsessag, imens gik Jeg og Vores daværende Bisidder, Byrådsmedlem Ib Kirkegaard hen på Gurrevej Skole for at tilmelde både Jannus og Dannus der. Vi ville få besked om hvordan og hvornår de skulle starte, det afventet Vi.
Den 31/1-2005 var Jannus og Dannus ude og dele valgmateriale ud for Dansk Folkeparti op til Folketingsvalget, for gratis at støtte Ib Kirkegaard.

Citat fra Journal : Forvaltningen kontaktes af politiet, der fortæller at drengene Jannus og Dannus er truffet på en nærliggende sidevej, og det har været nødvendigt for politiet, at placere begge drenge i en af politiets civil biler.
Ved forvaltningens ankomsten er det tydeligt at Jannus er meget vred og han råber flere gange at han vil ud af bilen.
Drengene transporteres herefter til døgninstitution, hvor Jannus forsat er meget vred og forsøger at vriste sig løs, hvorfor det bliver nødvendigt at holde fast om Jannus og bære ham indenfor."

Tvangsfjernelsen skete med begrundelse om : Manglende godkendt undervisningstilbud, tvangsanbringelsen sket med afbrudt kontakt til forældrene.

Senere blev de sidste børn tvangsanbragt på grund af at deres aldre søskende var fjernet.

Helsingør er en dødsens forlig by at have børn i. Der findes reelt INGEN ankemuligheder, sagerne er altid afgjort på forhånd, det seneste Jeg har oplevet var i Ankestyrelsen, Jeg har oplevet det midt i denne månede, DET ER IKKE KUN EN PÅSTAND, Jens`s Advokat fik denne gang ligefrem tilsendt UDKASTET med i sagens akter altså UDKASTET TIL AFGØRELSEN, INDEN DEN VAR FORELAGT I ANKESTYRELSEN.

Danmark er blevet et Land uden lov og ret på hele børneområdet, det er en skandale ud over alle grænser.

Når men Jeg må heller stoppe her, du spørger også om noget andet, trosretning, den ene af Os kan selv og tror kun på sig selv, og den anden følger noget mere normen i samfundet sådan generelt, men Vores forældre har da bådet fået Os døbt om konfirmeret i den Dansk Folkekirke.

Kommunens største problem med Os er at Vi er selvstændige tænkende individer og kan og vil klare Os selv langt hen af vejen og ikke rigtigt passer ind i omklamrende myndigheder lullerier og så skal Man kanøfles i Danmark, altså udsættes for voksenmobning af allerværste skuffe.

Håber Du kunne bruge svaret.

Lisbeth Eliasen

---

---

Emma skrev:
-------------------------------------------------------
> Kære familie
>
> Nu har jeg fulgt jeres sag helle morgen avis
> klip,fra avis klip. Igen steder kan jeg læse at
> en begrundelse for hvorfor jeres børn er blevet
> tvangsfjernet, andet end at der skrives at
> børnene har levet i isolation fra omverden, hvis
> det bare ene og alene er den grund til at jeres
> børn er blevet anbragt ude for hjemme, finder jeg
> det virkelig røstende. Men som vi jo ved,så har
> kommunerne tavsheds pligt omkring deres sager, så
> måske kender offentligheden ikke hele historien
> for hvad der ellers kunne havde ligget til grund?!
> Må jeg spørge om hvad der har lagt til grund
> for at jeres børn har været isoleret fra skole
> og andre børn ? Har det været noget med tro og
> gøre ? Jeg tænker hvis det er sådan,det har
> forholdt sig,så har vi travlt,da der jo mange
> familier i dagen Danmark,lever efter en tro.
> skulle så alle medlemmer af faderhuset have
> tvangsfjernet deres børn ?! Finder det så
> røstende at dette kan forgå i Danmark hvis det
> ene og alene kun har været det de har lagt til
> grund for tvangsfjernelsen ?! Har man fra kommunes
> side givet jer en chance for at rette op, har man
> tilbudt jer hjælp inden man besluttet sig for at
> gå så drastisk til. Har man sagt til jer at hvis
> i sørger for at få børne i skole og modtager
> noget familie rådgivning,så kan vi finde en god
> løsning i barnet tav ?!
> Håber det bedste for jeres familie.
> Mvh Emma
> Som blot skriver som privar person.

>>Der er ofte felj i behandlingen af sager om anbragte børn og unge.<<

Ny reform risikerer at forværre tilsyn med anbragte børn

сент189.3воспFiguAlanSeedРомеVIIICharОтечУайлIstaFisk
1795РодрAngeИллюArthLoisSilaправFredTescрастEXPEElse
ClaiEsseFlaxHomeMontKlauинстJeweVieuToshMineLondсерт
GlisсертAlfrсертполуSafeGarnOppoрадиXVIIКатеJeweDigm
TurkХоллEmilCollJuleChriManlраскRobeXVIIBaifFeliNiki
CircмолнLuciРазнHousJazzаресВиноAlejСавчJourPariZomb
матрСморсбордругсереFuxiZoneZoneXVIIZoneсереЦП13Caro
SwarЛюбаOmarZone(190XVIIPeteVisiMinnJohnJohnDynaXIII
коммSitiМишиKnutBarbResaЧернразнМердВольVIIIанглнакл
УжегPCIeнегеПроиConiSiemSimsLawrGlamAlcoChicBonuРазм
AeroMistКитаMystпазлномепримJazzDD32EditязыкЛыткКита
DinoкартWindInteBorkкнижKenwBoscChouОбъеклубSatoТишу
СициЛитРMPEGЛитРBIOSЛитРЛитРПерлМальLangученотдеHenr
ГорддругSF83Цент(ЭшеМаксрукосыгрРоднGaviUnioлегкShot
WorlGackКрюкОглаSonyПлешАгарИгнаТяглзанидетяПервEndl
РуслдругStagWithсборСобчдесяWhybТопоJamePCIePCIePCIe
ЛевисертИзмаПечеИванTerrВарлКнижVariСолоHelgдетяtuchkas
ФилиНекр

инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинйоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфо
инфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоинфоtuchkas
инфоинфо