Mor raser : Syvårig søn skal betale restskat



Syvårige Mikkel fra Fredericia kan hverken læse eller skrive, men alligevel modtog han i november et brev fra Skat, hvor der sort på hvidt står, at han skylder 2.988 kroner i restskat. Moderen er rasende og nægter at betale pengene.

»Jeg troede, det var løgn. I starten begyndte jeg faktisk at grine, for man hører jo om forfalskninger og den slags. Jeg troede simpelthen ikke på det – det kan da ikke passe, at min søn skylder penge,« siger Mikkels mor Anni Ravn.

Sagen har sin start i 2011, hvor Mikkels forældre bliver skilt. Siden har faderen undladt at betale de børnepenge, han var pålagt af statsforvaltningen, og Skat har på intet tidspunkt inddrevet pengene.

Det er ellers Skats opgave at tvangsinddrive børnepengene fra faderens løn, når han ikke betaler til tiden. Men Skat har i flere år haft massive tekniske problemer med deres inddrivelsessystem, EFI. Det skal syvårige Mikkel nu bøde for.

»Var pengene nu blevet betalt til tiden i første omgang, eller havde Skat nu bare inddrevet pengene, som de skulle, så havde vi aldrig haft problemet. Men nu skal min søn straffes for deres fejl, det vil jeg simpelthen ikke være med til,« siger Anni Ravn og fortæller, at det ikke handler om beløbet, men princippet.

I 2014 overførte faderen omkring 22.000 kroner, cirka halvdelen af de penge, som han på det tidspunkt skyldte. Og fordi pengene falder på samme tid og i samme år, mener Skat, at Mikkel nu skal beskattes af dem.

Anni Ravn har, siden hendes søn modtog opkrævningen, ugentligt været i kontakt med Skat. Flere medarbejder har, ifølge hende, givet hende ret i, at det lyder ’langt ude’, og at der må være tale om en fejl, men at de knap 3.000 kroner skal indbetales, før Skat overhovedet vil overveje at kigge nærmere på sagen.

I en skriftlig klage til Skat forslår Anni Ravn, at de tilbage fordeler de 22.000 på de tidligere år, hvor de jo faktisk hører til.

Men det har Skat afvist i et svar til Anni Ravn, eller det vil sige, de har igen skrevet til hendes syvårige søn, der stadig ikke kan læse. Brevet indledes med ’Skat har modtaget din mors mail, hvor hun på dine vegne anmoder om tilbage fordeling af dine børnepenge.’

I de 39.548 kroner indgår de 22.000 kroner, som pludselig blev overført og et normal bidrag på 1.270 kroner om måneden, svarende til en tredjedel af, hvad der burde blive overført.

»Det er jo grotesk. Og på ingen måde sjovt, men jeg kan næsten ikke lade være med at grine ad det. Det virker helt fjollet at sende ham den slags breve,« siger Anni Ravn.

Men ’der kan ikke gives tilladelse til tilbage fordeling’, skriver Skat til Mikkel Ravn. De begrunder i brevet afvisningen med, at fristen udløb ved udgangen af 2015.

»Jeg ved ærlig talt ikke længere, hvad jeg skal gøre, det er enormt opslidende og helt vildt frustrerende. Det er som at løbe panden mod en mur, hver gang jeg tager kontakt til dem,« siger Anni Ravn og fortsætter:

»Jeg kan umuligt være den eneste i denne situation. Der var endda en af Skats medarbejdere, der fortalte mig, at de udmærket er klar over problemet, og at de endda får henvendelse fra voksne børn, som pludselig får et skattesmæk på grund af ældgamle børnepenge. Det ønsker jeg da ikke for min søn.«

Skat er underlagt en ’udvidet tavshedspligt’ og kan derfor ikke udtale sig på konkrete personers sager, dog mener de, at de er i deres fulde ret til at opkræve restskatten:

’Ifølge regler og praksis, bliver barnet beskattet på udbetalingstidspunktet’, skriver Skat i en mail. Det er altså selvom, at det er Skat, der har fejlet og ikke inddrevet pengene i tide.

Der er endnu en ting, der undrer Anni Ravn. Hendes søn har et personfradrag, der er højere end det beløb, der blev overført i 2014. Og siden han ikke har anden indkomst, virker det for Anni Ravn ufatteligt, at der overhovedet kan være tale om en restskat.

»Skat har mundtligt indrømmet fejlen over for mig, men alligevel skal jeg betale pengene, før de overhovedet vil overveje at gøre noget ved sagen. Det har jeg bare svært ved at forstå, og jeg ved ikke, hvor meget tiltro jeg har til, at der bliver gjort noget ved det,« siger Anni Ravn, der sidder tilbage med masser af ubesvarede spørgsmål.

»Kan det virkelig være rigtigt, at den eneste konsekvens det her får, er at et barn kommer til at skylde penge allerede som syvårig? Da Skat stadig ikke er i stand til at inddrage pengene, er det jo skruen uden ende. Han vil ende med at blive pålagt en kæmpe restskat, når han bliver ældre.«

Det har Skat ikke svaret på, men de ’opfordrer dog skyldnere til fortsat at afdrage på restancerne’.

Derfor skal Mikkel betale restskat

Mikkels forældre blev skilt i 2011. Ud fra faderens indkomst vurderer Statsforvaltningen at faderen skal betale normalt børnebidrag på 1.124 kroner + 200%. Med tillæg er det i alt 3.518 kroner om måneden. På grund af kommunikationsvanskeligheder mellem forældrene er det Udbetaling Danmark, der skal opkræve pengene fra faderen og overføre dem til moderen. Faderen betaler, ifølge moderen, på intet tidspunkt de månedlige børnepenge. Udbetaling Danmark kan derfor kun udbetale normalbidraget + tillæg på i alt 1.270 kroner, altså cirka en tredjedel af beløbet. Normalbidraget er ikke skattepligtigt, men det er resten af beløbet. Udbetaling Danmark sender restancen til Skat, som skal tvangsinddrive pengene fra faderens løn. Skat har i en årrække haft tekniske problemer med deres inddrivelsessystem, EFI. Det er derfor ikke lykkedes Skat at inddrive det resterende beløb. I 2014 hyrer moderen en advokat med henblik på en civil retssag. Inden sagen kommer for en dommer indbetaler faderen cirka 22.000 kroner ud af de over 40.000, som moderen mener at have til gode. Sagen kommer derfor aldrig for en dommer. Anni Ravn betaler selv sagens omkostninger. Fordi de 22.000 kroner falder på samme tid, indgår de i samme skatteår. Skat mener, at Mikkels samlede årsindkomst overstiger hans personfradrag.
Nogle af pengene skal derfor beskattes. Mikkel Ravn har et personfradrag på 33.000 årligt, derfor er moderen uforstående over for, hvordan de 22.000 kan overskride det. Skat afviser at tilbage fordele restskatten til de tidligere år.



Totalt idioti hos SKAT !

12.02.2016

Flytte til Tyskland i provokation :

7-årige Mikkel skal betale 3.000 kr. i restskat: Nu har mor fundet en kreativ - og drastisk - løsning på problemet

Siden november har Anni Ravn fra Fredericia været i kontakt med Skat ugentligt. Hun har klaget både mundtligt og skriftligt over, at hendes syvårige søn skal betale 2.988 kroner i restskat, som hun mener, udelukkende skyldes it-problemer hos Skat.

Men der er ikke meget hjælp at hente hos Skat, som fastholder opkrævningen.

For bare få dage siden modtog syvårige Mikkel en rykker på første rate af betalingen, og dér blev det for meget for Anni Ravn, som nu overvejer at flytte ud af landet.

»Jeg overvejer at flytte til Tyskland i provokation. Der er det tysk lovgivning, der gør sig gældende, og den er noget mere konsekvent end her hjemme,« siger Anni Ravn til og forklarer, at hun flere gange har overvejet at flytte ud af landet efter Skats uretfærdige behandling af sin søn.

»Med den måde som Skats systemer fungerer, eller rettere ikke fungerer på, så tvinger det os jo nærmest til at overveje at flytte til udlandet, hvis ikke min søn skal ende med en kæmpe gæld,« siger hun.

Sagen udspringer af, at Skat i flere år har haft enorme tekniske problemer med deres inddrivelsessystem, EFI. Det er derfor ikke lykkedes dem på noget tidspunkt siden 2011, hvor Mikkels forældre gik fra hinanden, at inddrive de børnepenge, som faderen ikke en eneste måned har betalt.

Det er ellers Skats opgave at tvangsinddrive pengene.

I 2014 betalte faderen så på én gang 22.000 kroner, som kun var omkring halvdelen af, hvad han på det tidspunkt skyldte. Pengene, der skulle have været betalt over flere måneder i løbet af tidligere år, faldt altså i samme skatteår. Derfor mener Skat, at syvårige Mikkel skal beskattes af pengene. De afviser at tilbagefordele beløbet, som Anni Ravn ellers har forespurgt i en klage.

»Jeg nægter simpelthen at betale penge, som min søn ikke skylder. Det er blevet en principsag for mig. Hvis han reelt skyldte Skat penge, ville jeg selvfølgelig betale dem, men de her penge bunder i Skats manglende evne til at udføre deres job,« har Anni Ravn tidligere udtalt.

»Jeg vil håbe, at det er noget, der kan få politikernes øjne op for, at der er et hul i lovgivningen her, som er kraftigt og alvorligt,« siger hun.

Skat er underlagt en ’udvidet tavshedspligt’ og kan derfor ikke udtale sig på konkrete personers sager, men i en mail forklarer de, at ’Ifølge regler og praksis, bliver barnet beskattet på udbetalingstidspunktet’. Det er altså selvom, det er Skat, der har fejlet og ikke inddrevet pengene i tide.

»Man føler sig fuldstændig magtesløs. Jeg kan ikke få noget at vide af Skat, jeg føler ikke de lytter eller er interesseret i at gøre noget ved problemet. Det er vigtigt, der kommer fokus på det her, for jeg kan umuligt være den eneste, der står i denne situation,« siger Anni Ravn og understreger, at det ikke handler om pengene, men om princippet.

Derfor skal Mikkel betale restskat

Mikkels forældre blev skilt i 2011. Ud fra faderens indkomst vurderer Statsforvaltningen at faderen skal betale normalt børnebidrag på 1.124 kroner + 200%. Med tillæg er det i alt 3.518 kroner om måneden.

På grund af kommunikationsvanskeligheder mellem forældrene er det Udbetaling Danmark, der skal opkræve pengene fra faderen og overføre dem til moderen.

Ifølge moderen, betaler faderen på intet tidspunkt de månedlige børnepenge.

Udbetaling Danmark kan derfor kun udbetale normalbidraget + tillæg på i alt 1.270 kroner, altså cirka en tredjedel af beløbet.Normalbidraget er ikke skattepligtigt, men det er resten af beløbet.

Udbetaling Danmark sender restancen til Skat, som skal tvangsinddrive pengene fra faderens løn.

Skat har i en årrække haft enorme tekniske problemer med deres inddrivelsessystem, EFI. Det er derfor ikke lykkedes Skat at inddrive det resterende beløb.

I 2014 hyrer moderen en advokat med henblik på en civil retssag.

Inden sagen kommer for en dommer indbetaler faderen cirka 22.000 kroner, som kun er en brøkdel af de penge, som moderen mener at have til gode.

Sagen kommer derfor aldrig for en dommer.

Anni Ravn betaler selv sagens omkostninger.

Fordi de 22.000 kroner falder på samme tid, indgår de i samme skatteår.

Skat mener, at Mikkels samlede årsindkomst overstiger hans personfradrag. Nogle af pengene skal derfor beskattes.

Mikkel Ravn har et personfradrag på 33.000 årligt, derfor er moderen uforstående over for, hvordan de 22.000 kan overskride det.

Skat afviser at tilbagefordele restskatten til de tidligere år.

27.02.2016

Mor er rasende over løsningen på syvårige Mikkels skattesmæk: Det er ikke godt nok, hr. minister

Anni Ravn er svært utilfreds med skatteministerens løsning på, at hendes syvårige søn Mikkel skal betale flere tusinde kroner i restskat af de børnepenge, som Skat på intet tidspunkt har formået at inddrive på grund af massive it-problemer.

»Det løser på ingen måde problemet – jeg ser det kun som brandslukning fra ministeren side. Jeg kan ikke bruge hans svar til noget som helst,« siger Anni Ravn, og refererer til det løsningsforslag, som skatteministeren kom med i sidste uge.

Der til sin store overraskelse modtog en opkrævning fra Skat i november på 2.988 kroner.

En restskat, der stammer fra nogle af de børnepenge, som faderen ikke har betalt til tiden, siden forældrene gik fra hinanden i 2011, og som Skat på intet tidspunkt har inddrevet.

Det er ellers Skats opgave at tvangsinddrive børnepengene fra faderens løn, såfremt han ikke betaler. Skat undskylder det med, at Skats inddrivelsessystem, EFI, lider af ekstreme tekniske problemer.

Først i 2014 faldt en del af det efterhånden store skyldige beløb, men det var kun fordi, Anni Ravn på egen hånd hyrede en advokat og truede faderen med en civilretssag. Fordi et større beløb blev overført samme år, skal Mikkel nu beskattes af det.

Indtil nu har det ikke været muligt at tilbagefordele pengene til de år, hvor de hører til. Lovgivningen på området siger, at pengene skal beskattes af barnet på udbetalingstidspunktet. Det er dét, skatteministeren nu fremadrettet vil rette op på.

»Jeg har bedt Skat om at finde en løsning, så det skattemæssigt bliver muligt at fordele den slags ’ophobede’ børnebidrag tilbage over årene, hvor de skulle have været betalt,« sagde Karsten Lauritzen i sidste uge.

Men det er ikke en løsning Anni Ravn køber.

»Det kommer på ingen måde problemet til livs. Hans (ministerens red.) udmelding virker som et desperat håb om at få lagt låg på sagen. Faktum er jo stadig, at Skat ikke overholder lovgivningen om at inddrive pengene løbende. Gjorde de det, havnede børn slet ikke i denne situation,« siger hun og fortsætter:

»Så jeg synes hellere de skulle fokusere på at gøre deres arbejde ordentligt i første omgang, i stedet for en lappeløsning som denne.«

Inddriver Skat ikke pengene, vil gælden med tiden blive forældet, medmindre man selv starter en civilretssag mod skyldneren, ligesom Anni Ravn gjorde i 2014. Det føler hun sig nu nødsaget til at gøre igen i år, hvis hun skal bevare sit håb om nogensinde at komme til at se pengene.

»Det er ikke en rimelig omkostning. I princippet gør jeg jo bare Skats arbejde, men skal selv dække alle udgifterne. Det handler altså om penge, som jeg skal bruge til fritidsordning, mad, tøj og anden forsørgelse af mit barn,« siger Anni Ravn.

Faderen er fortsat i stor restance og Skat inddriver stadig ikke pengene.

»Så fordi der er en, der prøver at snyde systemet ved ikke at betale, og Skat, ikke lever op til deres inddrivelsespligt, så ender det med, at den eneste der bliver straffet, er et barn,« siger Anni Ravn og tilføjer:

»Det er ikke godt nok, hr. Minister.«

09.03.2016