Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


En nysgerrig mand kom til at dreje en fartkontrolradar væk fra vejbanen. Det kostede ham en politijagt, anholdelse i håndjern og en bøde på 1200 kroner i retten.

Episoden fandt sted i november 2015, og der faldt dom i sagen i denne uge i Retten i Odense.

Den 29-årige mand bemærkede en sort kasse placeret på toppen af en jernbanebro, da han cyklede på Middelfartsvej mod Odense centrum.

Han blev nysgerrig og undersøgte kassen. Han løftede den og bemærkede blandt andet, at der gik et kabel ud fra kassen. Herefter trillede cyklisten videre.

Cyklisten var ikke klar over, at kassen var en af politiets fartkontroller. Ej heller at han ved sin undersøgelse havde fået drejet radaren væk fra vejen.

Men det skulle snart gå op for ham, at han var jagtet af politiet.

Pludselig kører en kassevogn ind over cykelsti og fortov og spærrer vejen lige foran cyklisten. En betjent farer ud af bilen og kort efter er cyklisten lagt i håndjern.

I retten forklarede den 29-årige, at han ikke var klar over, at det var en af politiets fartfælder, som han havde kigget nærmere på.

Samtidig var han uforstående overfor politiets hårde fremfærd, og han gav udtryk for, at betjenten havde forsøgt at køre ham ned på cykelstien.

Det blev dog afvist af betjenten, som foretog anholdelsen.

– Han viste en ond vilje til ikke at stoppe, så jeg anholdt ham og lagde ham i håndjern, forklarede betjenten i retten ifølge fyens.dk.

Sagen endte med, at cyklisten fik en bøde på 1200 kroner.
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
LWhd7
Indlæg: