Ekspert: Underretninger om udsatte børn kan være dårlig business for friskoler

Det kan koste en friskole dyrt, hvis forældre vælger at trække deres børn ud, fordi skolen underretter om dem

Lektor Annette Haaber Ihle fra University College Sjælland har forsket i de muslimske friskoler i Danmark.

Det er ikke kun det tættere sammenhold og en mere indadvendt skolekultur, der kan få de frie skoler til at være mere forbeholdne med at henvende sig til myndighederne, når der er bekymring om et barns trivsel. Også skolens økonomi kan spille ind.

Muslimske friskoler underretter ti gange mindre om udsatte børn

Det vurderer lektor på University College Sjælland Annette Ihle Haaber, efter at DR har lavet en kortlægning af underretningstallene på kristne og muslimske friskoler.
Fakta: Sådan støttes friskolerne

I gennemsnit får de danske friskoler et årligt driftstilskud på 46.304 kr. til hver elev, der er indskrevet på skolen pr. 5. september.

Undervisningsministeriet udbetaler tilskuddet som månedlige rater og skal have elevtallet bekræftet af elevernes respektive bopælskommuner.

En friskole skal have mindst 32 elever for at kunne få støtte.

Herudover er der en månedlig forældrebetaling, som gennemsnitligt ligger på 1100 kroner. Den varierer alt efter beliggenhed, karaktergennemsnit m.m.

Kilder: Dansk Friskoleforening og Undervisningsministeriet.

- Man skal ikke glemme, at de frie skoler er business. Det gælder om at holde på eleverne. Hvis en stor gruppe af elever forsvinder, er skolen ikke overlevelsesdygtig mere. Så jeg vil formode, at en underretning kan ramme skolen på dens økonomi, siger Annette Haaber Ihle, der som et led i sin forskning har lavet feltarbejde på en række muslimske friskoler.

Ti gange færre underretninger i muslimske friskoler: Sådan har vi gjort

DR's kortlægning viser, at der generelt i grundskolen - det vil sige folkeskoler, efterskoler, specialskoler, fri- og privatskoler m.m. - laves én underretning for hver 34. elev, mens der på de muslimske friskoler skal 358 børn til, før der laves en underretning.

Tallene viser også, at kristne friskoler underretter mere end de muslimske, men stadig ligger under gennemsnittet for hele grundskolen.

Annette Haaber Ihle påpeger, at det både kan skræmme forældre væk, hvis en skole underrretter kommunen om eleverne, men også være betryggende for andre forældre.

- Hvis skolen gør sig uvenner med en del af forældrene ved eksempelvis at indberette dem for omsorgssvigt af børnene, er det ikke sikkert, at det kun er de vedkommende forældre, der tager deres børn ud af skolen, det kan hurtigt sprede sig.

- Omvendt kan det få andre forældre til at føle sig trygge og sende det signal, at skolen underretter, hvis der er grund til det, siger lektoren.
Grafik: SÃ¥ meget underretter skolerne

Karen var lærer på muslimsk friskole: Det var ikke en del af kulturen at gå til myndighederne

For hver elev, der er indskrevet på en friskole, følger der gennemsnitligt 46.304 kroner med i offentlig støtte. Oveni kommer der den månedlige betaling fra forældrene, der typisk ligger på 1100 kroner.

Så et pludseligt frafald af elever kan mærkes på skolens pengekasse. Det har Aziz El-Wali, der er skoleleder på den muslimske friskole Al-Hilal Skolen i Københavns Nordvestkvarter, oplevet.

- Jeg har haft en underretning, hvor vi mistede fire børn, som bagefter flyttede til kommuneskolen, siger han og fortsætter:

- Det vil altid være en forretning, for vi er en privat virksomhed. Vi skal leve af de her børn. Men børnene skal have det godt på den her skole, og vi skal overholde loven og stå på mål for det for at være tilskudsberettiget.
Friskoleleder Aziz El-Wali mener ikke, man skal gå til kommunen hver gang, der er bekymring om en elevs trivsel.

Undervisningsminister Merete Riisager finder det bekymrende, at de muslimske friskoler underretter markant mindre end andre skoler.

Muslimske friskoler tiltrækker flere elever

- Det er et problem, hvis børnene på de her skoler ikke nyder samme sikkerhed som på folkeskoler eller andre friskoler, siger hun og fortsætter:

- Jeg vil ikke spekulere i, om der kan være et økonomisk incitament for ikke at underrette. Men jeg kan som undervisningerminister sige, at vi som stat ikke vil støtte skoler, hvis ikke de lever op til det grundlag, de skal.

25.01.2017