Udlændingestyrelsen adskiller små børn fra deres mødre
Udlændingestyrelsen skiller ægtefæller og små børn fra deres mødre i en række familiesammenføringssager. Hård kritik fra NGO’er
Mens den 34-årige Waleed har fået asyl som politisk flygtning, og mens der er meddelt tilladelse til familiesammenføring til ægteparrets tre børn på 6, 5 og 3 år, har hans kone fået afslag.
Waleed er begyndt at lyve for sin hustru. Han tør simpelthen ikke fortælle hende sandheden af frygt for, at hun kunne finde på at tage sit liv, hvis hun finder ud af, at Udlændingestyrelsen har afgjort hendes sag og det med et resultat, der er katastrofalt for familien:
Styrelsen mener ikke, deres ægteskab kan anerkendes efter dansk ret, og desuden har Waleed ifølge styrelsen ikke haft et fast samliv af længere varighed med hende. At han afbrød samlivet, fordi han flygtede ud af Sudan for fire år siden, ændrer ikke noget. Der er simpelthen ikke noget familieliv at beskytte, vurderer Udlændingestyrelsen.
Det er en bemærkelsesværdig afgørelse fra Udlændingestyrelsen – ikke mindst fordi familiens enhed har krav på en udstrakt beskyttelse, hvis Danmark skal leve op til Menneskerettighedskonventionen, og de tre små børns eksistens i sig selv kunne siges at være et håndfast bevis på et familieliv.
Det er samtidig en afgørelse, som, hvis den holder i Udlændingenævnet, tvinger Waleed til et usædvanligt valg: Skal han fjerne tre mindre børn fra deres mor, tage dem i sikkerhed i Danmark og opgive sin hustru? Og hvordan skal han i så fald få dem ud af Sudan og til Danmark? Skal han – trods sin status som politisk flygtning – risikere livet og selv vende tilbage til Sudan?
Hvad er det, de vil have, at han skal gøre, spørger Waleed sig selv.
Foreløbig lyver han. Han lader hende blive i den tro, at Udlændingestyrelsen først afgør sagen til sommer, sådan som styrelsen havde varslet, indtil Information skrev om sagen for et par uger siden. Men pludselig barberede styrelsen 3-4 måneder af ventetiden og gav Waleed en afgørelse, han slet ikke havde fantasi til at forestille sig:
»Hvordan forestiller Udlændingestyrelsen sig egentlig, at jeg skulle have overlevet at gøre en kvinde gravid med tre børn i et stærkt muslimsk land som Sudan, hvis ikke hun var min hustru? Jeg var blevet slagtet på gaden. Styrelsen har fået DNA-test på, at det er vores børn, styrelsen har modtaget dokumentation fra ministeriet på vores ægteskab samt fotos fra vores bryllup. Jeg forstår ikke, hvordan det er muligt at skille en mor fra sine børn og en mand fra sin hustru på den måde,« siger Waleed.
Han har arbejdet som ufaglært på en fabrik på Fyn, siden han opnåede asyl i Danmark. For to uger siden begyndte han på en uddannelse, så han kan bruge sin ingeniøruddannelse fra Sudan i Danmark.
»Det er jeg meget glad for. Men jeg har ikke rigtigt fået sovet noget om natten siden afgørelsen fra Udlændingestyrelsen. Jeg aner ikke mine levende råd.«
Ikke enestående
Michala Bendixen fra NGO’en Refugees Welcome siger, at Waleeds sag langtfra er enestående. Hun havde indtil for nylig kun set få lignende afgørelser, som primært har drejet sig om beslægtede ægtefæller fra Syrien, hvor afslaget til moren senere er blevet omstødt i Udlændingenævnet.
»Nu er der pludselig en hel stribe, og der tegner sig et mønster med de eritreiske sager og nu også denne sag fra Sudan. Styrelsen anerkender hverken ægteskabsdokumentet eller samlivet – og endelig påstår man, at parret selv har valgt at afbryde samlivet,« skriver Michala Bendixen i en mail.
Hun finder afgørelserne stærkt kritisable. Avisen har haft adgang til at se to andre lignende sager, som drejer sig om eritreiske ægtepar, der også har fået afslag.
Mens Mouhamad Ali Alkazai ventede på at få sin familie til Danmark fra Syrien, forværredes hans psykiske tilstand.
»Vurderingerne er helt forkerte, og tager ikke hensyn til de særlige forhold i de pågældende lande. Resultatet bliver, at man adskiller en familie for evigt, og stiller forældrene i en helt ubærlig situation, hvor de skal vælge, hvem barnet skal være hos,« skriver Michala Bendixen.
»Det kan simpelthen ikke være i overensstemmelse med menneskerettighederne, når der er tale om anerkendte flygtninge. Jeg tror, en domstol vil omstøde afgørelserne, men det tager jo mange måneder, måske år – og disse familier har allerede været adskilt i alt for lang tid.«
Asrin Mesbah fra JuraRådgivningen genkender mønstret fra en hel række sager, som rådgivningen er trådt ind i på vegne af udlændinge, som selv har opnået asyl, og som ifølge JuraRådgivningen helt oplagt har ret til familiesammenføring i Danmark med deres ægtefæller.
»Disse mennesker har søgt om familiesammenføring efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedserklæring. Artikel 8 beskytter kernen i familien – det vil sige mor og far og børn. At skille moren fra børnene, som det sker i disse afgørelser, strider mod artikel 8.«
Asrin Mesbah siger, at en af JuraRådgivningens sager er blevet omgjort i Udlændingenævnet.
»Det er os meget uforståeligt, at Udlændingestyrelsen bliver ved med at træffe sådanne afgørelser, som er spild af tid for alle involverede og kan have fatale konsekvenser for ansøgerne. Ægtefællerne ryger tit i konflikt med hinanden – mødrene kan ikke tro på forklaringen om, at de ikke har fået familiesammenføring. De ringer og beskylder manden for utroskab eller et ønske om at slippe af med dem. Det er mødre i en meget sårbar situation.«
Souschef i Udlændingestyrelsen Helle Endres skriver i en mail til Avisen, at styrelsen nu vil genbehandle Waleeds hustrus ansøgning om familiesammenføring.
»Det er altid en konkret vurdering, om der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, også når der er tale om langvaring afbrydelse af familielivet som i denne sag. Det har vi ikke vurderet, at der forelå i dette tilfælde, men vi har besluttet at se på sagen igen.«
Avisen har spurgt Udlændingestyrelsen, om der er kommet flere af den type af sager, hvor børn får tilladelse til familiesammenføring, mens den ene forælder får afslag. Men det har ikke været muligt for styrelsen at lave den optælling.
Waleeds efternavn er redaktionen bekendt, men han vil ikke have det frem af frygt for, at myndighederne i Sudan skal forfølge hans familie
18. februar 2017
