Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


Gæst
Sukkersyg 11-årig stadig fanget i systemet
10. november 2017 kl. 00:13
Sukkersyg 11-årig stadig fanget i systemet

Hverken kommune eller region vil betale for en ny slags blodsukkermåler. En afgørelse fra Ankestyrelsen skulle have klarlagt, hvem der havde ansvaret, men regningen betales stadig af familierne.

Brande: Familien Haahr fra Brande står fortsat med regningen for blodsukkermåleren, Freestyle Libre. En måler, der gør livet væsentlig lettere for deres 11-årige datter, Thilde. Ikast-Brande Kommune mener, det er Region Midtjylland, der skal betale og regionen har tidligere hjemsendt datterens sag til kommunen - de mener, regningen skal betales af hjemkommunen.

- Jeg synes det er enormt frustrerende. Der er tale om et apparat som kan forbedre Thildes levestandard væsentligt. Det burde være oplagt at give de her bevillinger, siger Lasse Haahr, Thildes far.

Med Freestyle Libre kan Thilde aflæse sit blodsukker med en scanner og er dermed fri for at skulle stikke sig i fingeren 10-15 gange dagligt, som hun skulle førhen.

Køb på gråt marked

Tilbage står en familie i Brande, der måned efter måned betaler over 1000 kroner i udstyr, så deres 11-årige datter kan leve et liv med sukkersyge, som nu er så velreguleret at hendes gennemsnitsblodsukker ligger under gennemsnittet for det acceptable for en ikke-diabetiker. Familien er frustreret, og den følelse kan Simon Vanggaard (DF), formand for børne- og undervisningsudvalget i Ikast-Brande Kommune godt forstå, men han kalder det "økonomisk uansvarligt", hvis kommunen gik ind og betalte en regning, der hører til et andet sted.

- Det er en hammertræls sag for familierne, og jeg kan sagtens forstå deres frustration, men for os er det 100 procent klokkeklart, hvem der skal betale for den blodsukkermåler, og det er regionen, siger formanden.

Hvis blodsukkermåleren anses som behandlingsredskab, skal regionen betale. Anses den derimod som værende et hjælpemiddel, så er det kommunen. I Ikast-Brande Kommune har man tolket en principafgørelse fra Ankestyrelsen omkring Freestyle Libre som, at der i langt de fleste tilfælde for børn under 18 år, er tale om et behandlingsredskab. De vil derfor ikke betale de omkostninger, familien Haahr har.

- Det har betydet, at vi i 14 måneder har måtte gå på det grå marked og købe måleren på tyske hjemmesider. Det har vi gjort, fordi det er så vigtigt for os, det her. Thildes hverdag er nemmere nu, hvor hun hurtigt og elegant kan måle sit blodsukkerniveau, forklarer Lasse Haahr.
Uforstående formand

Ikke nok med at Thilde Haahrs hverdag er blevet lettere, så kan man med denne slags blodsukkermåler også se, hvorvidt blodsukkeret er på vej op eller ned. På den måde kan man komme et eventuelt lavt blodsukker i forkøbet. Udsving i blodsukre kan give følgekomplikationer, såsom komplikationer i hjerte og kredsløb, skøre knogler, problemer med sårheling og depression.

På diabetes.dk står der om følgesygdomme:

En god diabetesregulering er altafgørende, hvis du vil undgå følgesygdomme.

Simon Vanggaard er uforstående, når det kommer til regionens rolle i diabetes-debatten.

- Det er op til regionen at vurdere serviceniveauet her, og jeg forstår ikke, at regionen ikke tager ansvar for det her. Det er dem, der skal finde løsningen, det kan der ikke være tvivl om, hvis du spørger mig. Jeg forstår ikke, hvordan man kan tolke afgørelsen på andre måder, end den vi har

Første næsteformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau, vil vende tilbage med et svar på, hvor langt regionen er i processen omkring en afklaring på området.
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
HeH6v
Indlæg: