Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


Sakset
Børn skal have deres egne krisecentre
04. november 2012 kl. 15:00
Børn skal have deres egne krisecentre


Socialministeren fremlægger et forslag, der forpligter kommunerne til at oprette børnehuse i et tværkommunalt samarbejde omkring misbrugte børn.


Socialminister Karen Hækkerup (S) fremsætter nu et lovforslag, der forpligter kommunerne til at tilbyde børn og unge, der har været udsat for overgreb, en indsats i et børnehus.

Tidligere på efteråret nedsatte hun sammen med satspuljepartierne en ekspertgruppe, der fik som opgave at svare på, hvordan man bedst opretter børnehuse, hvor misbrugte børn kan få hjælp. Nu har hun fået svar i en 51 sider lang rapport.

Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet, at der i hver region oprettes mindst et børnehus med fast personale, som er ”særligt kvalificerede til at håndtere sager om overgreb”. Børnehusene skal drives som tværkommunale samarbejder. Fagfolk fra de sociale myndigheder, politiet og sundhedsvæsenet skal inddrages efter behovet i den konkrete sag.

”Jeg er overbevist om, at eksperternes model for børnehuse i Danmark, vil betyde en langt bedre og mere professionel hjælp til de børn, der på tragisk vis har været udsat for overgreb”, siger socialminister Karen Hækkerup.

Arbejdet er i gang
Hun henviser til, at børnehuse blandt andet er kendt fra de øvrige skandinaviske lande og dækker over en model, hvor de sociale myndigheder, politi og sundhedsvæsen fysisk samles, så deres indsatser koordineres, og så myndighederne samarbejder om hjælpen til barnet.

Socialministeren har allerede taget forskud på arbejdet. I år styrkes de tre højt specialiserede sygehusafdelinger, der inden for sundhedsvæsenet behandler børn, der har været udsat for overgreb.

Det er afdelinger på henholdsvis Skejby Sygehus, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet, der skal forberedes til at styrke samarbejdet med kommuner og politi i de kommende børnehuse.

04.10.12
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
ULLhc
Indlæg: