DR Dokumentar - Til barnets bedste? / Se den her : Til barnets bedste?
--------------------------------------------------------------------------------
Det spørger DR Dokumentar om i et program, der har fulgt tre familier, der beskyldes for at vanrøgte deres børn. Af programmet fremgår det, at det kan være helt tilfældigt, hvilke børn kommunerne vil anbringe.
For få år siden trådte en ny lov i kraft, som gør det nemmere for myndighederne hurtigere at fjerne børn, som vanrøgtes af deres forældre. Siden er antallet af tvangsfjernelser steget. I programmet dykker programmet ned i journalerne for at se, hvordan kommunernes sagsbehandlere arbejder med disse sager. Det viser sig, at journalerne ofte er fyldt med fejl og overdrivelser.
- Langt de fleste kommuner har ikke kompetence til at anbringe børn. Hvert tredje barn bliver såkaldte svingdørsbørn, og det er nogle børn, som aldrig kommer til at fungere. De får massive problemer som voksne, siger Karin Kildedal i tv-programmet. Hun forsker i anbringelser ved Aalborg Universitet.
Dyre og skadende anbringelser
Kommunernes udgifter til disse børnesager er i kraftig stigning. Hvis dagens anbringelsespolitik fortsætter, vil udgifterne være mere end fordoblet til 20 milliarder om syv år. Selv om selve anbringelsen ofte skader barnet, tøver mange sagsbehandlere ikke med at anbringe børn, hvis de mener, at et barn ikke trives hos sine forældre.
- Hvis en sagsbehandler er den mindste smule i tvivl, så vælger man den radikale løsning - tvangsfjernelse - for så bliver man ikke kritiseret for ikke at være skredet ind i tide, siger advokat Trygve Nielsen, som har mange af disse sager.
Lovbrud
Hvor vilkårligt tvangsfjernelser kan ramme, kan Lone Larsen fra Helsinge snakke med om. Hun blev anmeldt for at mishandle sine to døtre på 11 og 13 år. Kommunen tvangsfjernede pigerne uden at anklagen var undersøgt ordentligt. DR Dokumentar viser, at anklagen var opspind, men Helsinge Kommunes Børn og Ungeudvalg overtrådte loven ved ikke at høre den 13-årige Maja.
Fjernet med tvang
DR Dokumentar følger også Karina og Martin Kristiansens kamp for at beholde deres et-årige datter Isabella. Karina Kristiansen har selv været anbragt - hun har en såkaldt social arv. Skælskør Kommune får lavet en forældreevne-undersøgelse, der påpeger at Karina og Martin Kristiansen ikke kan opfylde Isabellas behov for omsorg.
DR Dokumentar er med, når Isabella tvangsfjernes og følger forældrenes kamp for at få lavet en ny forældreevne-undersøgelse, som måske kan hjemgive deres datter.
I Helsingør bor Jens Jørgensen og hans hustru Lisbeth Eliasen med deres fire børn. Helsingør Kommune har gennem fire år med politiets hjælp forsøgt at tvangsfjerne de to ældste børn, som de mener forældrene vanrøgter.
Familiens nægter at samarbejde med kommunen, fordi de mener, sagen er baseret på usande rygter.
DR Dokumentar er med, når politiet smadrer familiens hoveddør for at få fat i børnene.
Spørgsmålet er, om disse sager kunne være grebet anderledes an. Det viser sig, at der er meget store forskelle på, hvordan kommunernes sagsbehandlere vurderer truede børns problemer og ikke mindst løsningen på problemerne.
I en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet mente én sagsbehandler, at løsningen på en families problemer var en uges ferie til forældrene. En anden sagsbehandler ville tvangsanbringe det samme barn med det samme.
- Jeg synes, at forskellene fra sagsbehandler til sagsbehandler på hvornår, man vælger anbringelse er så store, at de er vanskelige at tåle, men det er jo i sidste ende en socialpolitisk diskussion, siger Tine Egelund, seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet.
Dokumentar programmet ”Til barnets bedste?”, sendes 3. september 2003 kl. 20.00 på DR1
Link : Til barnets bedste?
