Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


28. august 2012 kl. 23:06
Retsplejelovens § 39:
§ 39. I borgerlige sager forbliver stævningerne og parternes øvrige processkrifter i rettens arkiv. Af dokumenter, der har været benyttet som bevis, skal, når de forlanges udleveret inden ankefristens udløb, og modpartens samtykke til udleveringen ikke foreligger, kopi, der bekræftes af retten, afgives til retten; dog undtages herfra dokumenter, der er udskrift af embedsbøger. Om og i hvilket omfang kopi skal tages af handelsbøger, regnskabsbøger eller andre dokumenter af betydeligt omfang, beror på retten, dog ved Højesteret på præsidenten.

§ 39 indledes sådan: "I borgerlige sager forbliver stævningerne og parternes øvrige processkrifter i rettens arkiv"

Stævningen i en sag fra Retten i Køge (sag nr. BS 2-587/2004) er ikke blevet opbevaret i rettens arkiv.
Retten i Køge blev 1. januar 2007 nedlagt, og den hører idag under Retten i Roskilde.

I henhold til retsplejelovens § 39 skulle man forvente, at samtlige af de sagsdokumenter fra den tidligere Retten i Køge,der skal forblive i rettens arkiv, idag forefindes i rettens arkiv i Retten i Roskilde.

At det ikke er sket i en sag fra 2004 fra den nedlagte Retten i Køge, har en borger erfaret i 2011, hvor han bad om aktindsigt i den stævning mod ham fra 2004, som har aldrig dengang havde modtaget, og derfor aldrig havde læst.

Da han i november 2011 bad Retten i Roskilde om at få en kopi af den omtalte stævning, fik har som det første svar i sagen, en oplysning om, at retten havde rekvireret denne stævning fra Landsarkivet.

Efterfølgende modtog borgeren fra Retten i Roskilde en oplysning om datoen for stævningens forkyndelse og på hvilken adresse stævningen var forkyndt.

Men da borgeren dernæst bad retten om at sende en kopi af stævningen, modtog han følgende svar fra Retten i Roskilde:

"Jeg må meddele dig, at de dokumenter du anmoder om kopi af er rettens interne arbejdspapirer, der ikke udleveres.

Vi har imidlertid mulighed for at oplyse, hvad der står i dokumenterne, hvilket vi har gjort i mail til dig af 18. november 2011."

Svaret til borgeren var underskrevet af en kontorfuldmægtig ved Retten i Roskilde.


Retten i Roskilde betegner en stævning i en civil sag som "rettens interne arbejdspapir"

Trods en efterfølgende henvendelse til Retten i Roskilde, lykkedes det ikke at få retten til at opfylde borgerens ret til en kopi af stævningen !

Det er svært at bevare tilliden til vores retssystem, når noget sådan finder sted !

Når domstolene bøjer retsplejelovens bestemmelser efter deres forgodtbefindende, så kan næsten alt ske når en sag kommer for retten.

Man kan føle sig helt forsvarsløse over for sådanne metoder.


LBK nr 1063 af 17/11/2011 Gældende

(Retsplejeloven)
Offentliggørelsesdato: 23-11-2011
Justitsministeriet


Er retsplejeloven kun gældende såfremt det behager den enkelte dommer at overholde denne lov ?
Nej, selvfølgelig ikke. Men tilsyneladende er dommere her i landet nærmest fredet 100 %. Det er næsten umuligt at klage over en dommer, eller over rettens lovbrud.

Tilsyneladende tør ingen i systemet røre en dommer. De bliver derved hævet over alle os andre mennesker her i landet, og samtidig også hævet over loven.


Emne Forfatter Set Skrevet
Rettens opbevaring af sagsdokumenter Lone 1569 28. august 2012 kl. 23:06
Re: Rettens opbevaring af sagsdokumenter Annelise 1004 13. september 2012 kl. 15:57



Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
YehLc
Indlæg: