Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk




Efter tvangsauktion: Dansker genvinder sine domæner

Først blev hans domæner sendt på tvangsauktion og solgt. Men nu har Klagenævnet for Domænenavne vendt det hele på hovedet i en klagesag over domæner. Se den overraskende vending i sagen.

Danske domæner på tvangsauktion for første gang
Først blev hans domæner solgt på tvangsauktion.

Men nu har han fĂĄet dem igen.

Det er den foreløbige udgang af en noget usædvanlig afgørelse fra Klagenævnet for Domænenavne.

Knud Jacobsen fra Dianalund blev i marts sidste år formentlig den første dansker, der fik sat sine domænenavne på tvangsauktion.

Det var advokat Johan Schwarz-Nielsen fra Birkerød, som begærede han domæner på tvangsauktion.

"Sagen er den, at jeg har ført nogle sager for ham (Knud Jacobsen, red.) og har noget salær til gode. Det er rigtigt, at jeg har gjort udlæg i domænerne. Det er fordi, han angiveligt ikke ejede andet," lød begrundelsen dengang fra advokat Johan Schwarz-Nielsen.

Efterfølgende købte Johan Schwarz-Nielsen selv domænerne, da de blev sat til salg på Københavns Auktioner.

Manglende web-aktivitet
Den afgørelse mente Knud Jacobsen ikke var retfærdig, og han klagede over den afgørelse, hvilket nu har givet ham domænerne tilbage.

Det handler om navnene kikmose.dk og sparol.dk, der begge er relaterede til firmaer og har været drevet som sådan i mange år.

Derfor bedømmer Klagenævnet for Domænenavne, at Knud Jacobsen har "en særlig interesse i på ny at blive registrant af disse domænenavne."

Efter købet på tvangsauktionen har der ikke været nogen aktivitet på domænerne, der stadig har det sammen indhold som før salget.

"Indklagede (Johan Schwarz-Nielsen, red.) har siden ibrugtagningen primo juni 2012 ikke vist tegn på at ville benytte domænerne til egne formål. Han benytter dem ikke til e-mailadresser, og de to hjemmesider benyttes nu til at fremvise klagers (Knud Jacobsen, red.) ophavsretligt beskyttede tekst og billeder," står der i afgørelsen.

Og det er en af de faktorer, som har ligget til grund for, at Knud Jacobsen nu igen har fĂĄet brugsretten tilbage.

"Dette tyder på, at indklagede alene har erhvervet domænenavnene med henblik på gennem udøvelse af tilbageholdsret i domænenavnene at få klageren til at foretage den betaling, som parterne ifølge klageren har haft en strid om," skriver Klagenævnet for Domænenavne.

Navne retur
Med andre ord har advokaten, der erhvervede navnene på tvangsauktionen ikke haft anden hensigt med købet end at få de beløb, som han mener, Knud Jacobsen skylder ham, hvilket Klagenævnet ikke har anset som en gyldig grund.

Klagen om domænenavne er nemlig blevet færdigbehandlet, og registreringen tilbageføres nu til Knud Jacobsen.

Knud Jacobsen har yderligere et domænenavn, der blev solgt i samme forbindelse. Den sag er endnu ikke afgjort.

Hele afgørelsen kan læses her. [www.domaeneklager.dk]

12. februar 2013
Derfor skal du nok ikke byde

Behold pungen i lommen
Hos advokatfirmaet BvHD fortæller it-advokat Nis Peter Dahl, at der intet er i vejen for at sætte domæner på tvangsauktion, for de udgør nemlig en værdi.

"Det er en værdi, at man har brugsret til domæner, og at man er registreret indehaver af dem. De er simpelthen aktiver og aktiver kan jo bortauktioneres," siger Nis Peter Dahl.

Han fortæller, at der rent praktisk vil ske det, at køberen får retten til domænenavnene og efterfølgende vil blive indført hos DK Hostmaster som registrant.

"Men hvis jeg skulle pĂĄ den auktion, sĂĄ ville jeg holde min pung i lommen," siger han.

Det skyldes, at køberen ifølge Nis Peter Dall kan komme i den meget spøjse situation at han efterfølgende eventuelt vil blive mødt af en klagesag ved Klagenævnet for Domænenavne fra den oprindelige ejer, som muligvis ligger inde med varemærkeretten til de navne, som anvendes i domænerne.

Ifølge it-advokaten er det umiddelbart kun retten-paa-vrangen, som er et generisk navn, alle kan bruge.

Navnene Sparol og Kikmose er knyttet til produkter, henholdsvis olietilsætningsstoffer og heste. Og der har Knud Jacobsen muligvis varemærkeretten, som har forrang i domæneklagesager.

Har garderet sig
Knud Jacobsen selv mener ikke, at de tre domæner har nogen som helst værdi for andre. Derfor har han ingen planer om at byde på sine egne domæner på en kommende auktion.

"Hvorfor skulle jeg det? Det ville da være dumt. Der er ingen andre, der kan bruge dem," siger han.

Hvad angår sparol og kikmose, peger han på, at der tale om varemærker, og dem mener han ikke andre får lov til at bruge, hvis han klager til Klagenævnet for Domænenavne.

"Dem, der køber det, må ikke bruge det. Hvis nogen vil prøve at indregistrere sparol, så vil de blive afvist," siger Knud Jacobsen og fortæller, at det er en selvfølge, at han vil klage til Klagenævnet for Domænenavne for at få overdraget domænet fra køberen.

Fortsætter ytringer fra nyt domæne
Hvad angår retten-paa-vrangen.dk, den gren hvorfra Knud Jacobsen synger med sit næb, fortæller han, at han har flyttet hele indholdet af siden til et nyt domæne.

"Retten-paa-vrangen har vi flyttet. Vi har ændret navnet på den. Den hed før Retten-paa-vrangen. Nu er det ud i en køre og det er fuldt lovligt," siger han.

Dermed kan læserne af retten-paa-vrangen i stedet læse det samme indhold på rettenpaavrangen, som fortsætter, fortæller han.

Faktisk ser han tvangsauktionen på domænet som lidt af en fordel, fordi han dermed har fået flyttet siden til et mere mundret domæne.

"Du kan da godt se, at det er nemmere at skrive rettenpaavrangen ud i en køre. Det andet var faktisk lidt af et handicap. Så jeg er faktisk glad for at komme af med det," siger han.

Høje priser er set før
De tre domæner skal efter bestemmelse fra Fogedretten i Næstved på tvangsauktion hos Københavns Auktioner.

Her fortæller direktør Per Fruergaard, at domæner generelt bliver købt og solgt, det nye er blot, at der her er tale om en tvangsauktion. Og det har han ikke prøvet før.

Han fortæller, at man endnu ikke har sat pris eller tidspunkt på auktionen.

"Et domænenavn har jo ingen værdi. Det er trafikken på domænet, der har en værdi. Og jeg ved ikke engang, om jeg kan få oplyst, hvad der er af trafik," siger han.

Han vurderer, at domænenavne kan sælges fra nogle få tusinde kroner og op til mange hundrede tusinde kroner.

"TDC fik lov at betale meget for deres," siger han og henviser til myten om Thy Data Central, der angiveligt tjente kassen, da TDC blev virkelighed.

Sagen er helt tilbage fra 2001, og du kan læse mere om den her, og om hvordan TDC gav en million dollar for et andet domæne her:

Per Fruergaard fortæller, at man ikke kan sætte mindstepris på en tvangsauktion, men at man kan afstå fra at sælge, hvis man forventer at få mere på en auktion nummer to.

5. marts 2012
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
wMUtx
Indlæg: