Forældre tiltalt : Døtre på 8 og 15 år er omskåret !
Et forældrepar af
somalisk afstamning er blevet tiltalt for at have fået deres døtre på otte og femten år omskåret det skriver tv2.dk.
Ifølge anklageskriftet har begge piger fået »bortskåret klitoris samt dele af de små skamlæber« i en periode mellem juni og september
sidste sommer.
Forældreparret fra Somalia nægter sig skyldige i at have fået deres døtre omskåret, når de på torsdag står tiltalt ved Retten i Kolding.
Omskæringen er efter politiets opfattelse sket uden for Danmark efter tilskyndelse fra forældrene, der dog nægter sig skyldige. De mener ifølge deres forsvarer slet ikke, at der overhovedet er sket en omskæring af pigerne.
»Vi får kendskab til sagen, da vi får en henvendelse fra pigernes skole via kommunen,« oplyser senioranklager Helle Kaad Iversen, Sydøstjyllands Politi, til tv2.dk.
Omskæring af piger har været strafbart i Danmark siden 2003 og kan i princippet give op til seks års fængsel.
Sagen mod de somaliske forældre på 40 og 38 år begynder ved Retten i Kolding på torsdag. Begge forældre er født i Somalia og den 40-årige far har fået dansk statsborgerskab.
01.03.2016