Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind. Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk
Instruktør: Det var hårdt at give Mashos forældre besked
Mandag bragte TV2 Katrine W. Kjærs dokumentar ’Adoptionens pris’ om om pigen Masho og hendes bror og deres rejse fra kærlige forældre i Etiopien til adoptivforældre i Danmark.
Instruktør Katrine W. Kjær fulgte Masho i næsten fem år.
Mandag bragte TV2 Katrine W. Kjærs dokumentar ’Adoptionens pris’ om om pigen Masho og hendes bror og deres rejse fra kærlige forældre i Etiopien til adoptivforældre i Danmark.
Katrine W. Kjær fulgte begge familier i næsten fem år og det har været både udfordrende og hårdt, fortæller hun. Og noget af det værste var, da hun skulle give de biologiske forældre besked om Mashos danske skæbne.
- Jeg fik Henriette til at skrive et langt brev til dem, hvor hun skrev, at Masho var blevet anbragt. Jeg tog brevet med ned til dem, og nyheden slog dem fuldstændig ud. De påtog sig meget af skylden selv. Det var så frygteligt at være vidne til, siger Katrine W. Kjær og er tydeligt berørt, når hun snakker om situationen. Både for Masho og den danske familie, men også for de etiopiske forældre.
- Jeg var i tvivl om, de ville forstå det. Men allerede efter de to første linjer trillede tårerne ned ad kinderne på dem. Så da de senere så filmen, reagerede de ikke så meget på anbringelsen, for det vidste de godt. Og egentlig reagerede de heller ikke så meget på de hårde scener. Men bare når de så hende, siger hun og understreger, at de biologiske forældre ikke ubetinget drømmer om at få deres datter tilbage.
- Hun er blevet vant til en civiliseret verden, så det ville være for hårdt. Men de vil gerne have kontakt og ville hjælpe. De siger, at de jo også kender hende godt, og dermed kan være til gavn, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Forældrene fra TV-dokumentaren: Derfor står vi frem
LÆS OGSÅ: Seerne raser efter adoptions-film: Forældrene er selv nitter!
LÆS OGSÅ: Annettes klumme: Hvad f... sker der?
Det er ikke første gang, at danskerne kan følge en dokumentar af Katrine W. Kjær om Masho og hendes lillebror Roba.
I 2008 viste TV2 dokumentaren ’For børnenes skyld’, hvor Katrine W. Kjær fulgte det danske barnløse par, Henriette og Gert, der skulle hente de to adoptivbørn i Etiopien. Men instruktøren fandt hurtigt ud af, at hun ville lave en film om meget andet end selve overdragelsen. Og resultatet blev ’Adoptionens pris’, der blev vist mandag aften.
- Jeg havde det nok ligesom så mange andre, at adoption var en god gerning, og det var noget, jeg selv havde overvejet. Jeg havde nærmest dårlig samvittighed over, at jeg har født mine egne fem børn selv. Men da jeg fandt ud af, at børnene ikke boede på børnehjem, men boede hos deres forældre, blev jeg nysgerrig, for hvordan kan man overhovedet give sine børn op? Lyder det fra Katrine W. Kjær, der derfor valgte at fortsætte projektet.
Et projekt, der hen ad vejen blev ved med at gå nye veje. Ikke mindst da hun fandt ud af, at både den danske og den etiopiske familie havde været ofre for en masse løgne fra både det lokale børnehjem og repræsentanter fra adoptionsbureauet DanAdopt.
- Det er vigtigt at forstå, at adoption inden for den afrikanske kultur er helt anderledes. Det er meget almindeligt, at man adopterer hinandens børn i Etiopien. Hvis du ikke kan tage dig af dine egne børn, kan du godt lave en aftale med en anden familie, at de overtager dine børn. Og der er et ældgammelt ritual, hvor du overrækker barnet på et klæde, og så får du måske en ko eller noget andet igen, siger hun og forklarer, at man på den måde har indgået et slægtskab, og de to parter derfra er i familie og har en vis forpligtelse til at tage sig af hinanden.
- Du kan derefter få lov til at følge med i børnenes liv, men på et plan som onkel eller tante. Og det er den opfattelse, som de biologiske forældrene har haft, og jeg har ikke set nogen som helst myndigheder eller adoptionsfolk, der på har sat dem ned på noget tidspunkt og sagt, at det ikke kommer til at ske. Tværtimod, siger hun.
LÆS OGSÅ: DanAdopt: Vi har ikke gjort noget forkert
LÆS OGSÅ: Eyvind Vesselbo om adoptionsfilm: Det tangerer menneskehandel
Samtidig har Gert og Henriette heller ikke fået den hjælp, der skulle til.
- De får også at vide, at det er et døende forældrepar. Og de får at vide, at forældrene er så taknemmelige, at de gerne vil mødes med dem. Men der er ingen, der forbereder dem på, at forældrene nok vil presse dem lidt for at få en gave af dem. Ingen forbereder dem på noget som helst. De er på ingen måde klædt på til den opgave, de bliver kastet ud i, siger hun.
[ekstrabladet.dk]
"Men man skulle tro, at Henriette Vedsegaard om nogen have redskaberne til at håndtere vanskelige børn og unge. Hun arbejder nemlig professionelt med psykisk skrøbelige og sårbare børn og unge i alderen 9-18 år på Opholdsstedet Atriumhus i Mørkøv.
- Jeg har hele mit liv arbejdet med mennesker. Jeg har gennem mine uddannelser og erhvervserfaringer tilegnet mig en forståelse og rummelighed for andre mennesker. Det er meget vigtigt for mig, at møde andre mennesker i øjenhøjde og i mit arbejde med mennesker er jeg meget bevidst om, at vi ikke altid er ligestillede, men ligeværdige til at gå på denne jord, skriver Henriette Vedsegaard selv på hjemmesiden, hvor hun også skriver, at hun er uddannet psykoterapeut, afspændingspædagog, lægesekretær og flamencodanser."
Betryggende at vide hvilke mennesker der arbejder med anbragte børn..
*ironi kan forekomme*
Det så du ikke på tv: Psykolog indberettede Mashos forældre for to år siden
Nu afslører instruktøren sandheden
Instruktøren bag dokumentaren om Masho, Katrine W. Kjær, viste optagelserne til en psykolog med speciale i adoptioner.
Den meget omdiskuterede TV2-dokumentar ’Adoptionens pris’, der mandag aften blev sendt på TV2, har fået store dele af Danmark op i det røde felt
Ikke mindst adoptivforældrene til den ni-årige pige Masho har stået for skud for seernes vrede. Men også instruktøren bag filmen, Katrine W. Kjær, er blevet kritiseret for, at hun ikke greb ind i sagen i de næsten fem år, hun har fulgt familien.
Men nu afslører hun til bt.dk, at hun for to år siden faktisk valgte at vise klip fra sine optagelser til en psykolog med speciale i rådgivning til adoptivfamilier. Nemlig psykolog Lene Kamm, der på daværende tidspunkt var ledende psykolog for Familiestyrelsen, som i dag hedder Ankestyrelsen. Og det er netop den instans i Danmark, der har hovedansvaret for landets adoptioner.
LÆS OGSÅ: Psykolog: Masho fik et chok i Danmark
LÆS OGSÅ: Henriette brød sammen i 'Go'morgen Danmark': - Jeg græmmes når jeg ser mig selv
Kontaktede specialist
Katrine W. Kjær valgte blandt andet at vise optagelser fra den meget omtalte spisebordsscene, hvor Masho får skæld ud for at lave en forkert tyggebevægelse.
- I maj 2010 er jeg på besøg hos familien for at filme. Der har familien netop fået tilknyttet en aflastningsfamilie. Og det er også der, hvor jeg filmer, de spiser, og som er voldsomt hårdt at være vidne til, siger Katrine W. Kjær.
Da hun kommer hjem efter besøget, kan hun mærke, at hun er meget påvirket af det hele. Hun vælger derfor at tage kontakt til en psykolog igennem en veninde. Nemlig psykologen Lene Kamm, der har speciale i at rådgive adoptivfamilier og som arbejder for Ankestyrelsen, der overvåger adoptionsbureauer og skal varetage, at alle adoptioner foregår, som de skal.
- Jeg har brug for at tale med en fagperson, der ikke var tilknyttet sagen. Meget af mit materiale var så stærkt, at jeg havde brug for at tale med nogen om det her. Jeg havde derfor et møde med en psykolog, og hun besluttede efterfølgende, at hun var nødt til at indberette det her til Holbæk Kommune. Og det interessante er, at Holbæk kommune ikke reagerede på det. Det havde ingen konsekvens, at en professionel psykolog kom med en indberetning, siger hun.
Var det fordi, du var uenig med den måde, som Masho blev behandlet af forældrene på, at du gik til psykologen?
- Jeg havde simpelthen brug for at få en vurdering af den fagstøtte, som Gert og Henriette havde fået, for alle omkring dem bakkede jo op om deres metoder. Og især efter den episode ved spisebordet, kunne Henriette godt mærke, at jeg ikke havde det så godt med det. Henriette sagde, hun havde det som om, hun skulle forsvare sig selv over for mig. Så jeg forklarede hende, min opgave i det her, det var at prøve at forstå, hvad der foregik og dokumentere det, også selv om jeg ikke altid var enig.
Hvorfor valgte du ikke at gribe ind noget før?
- Jeg lavede filmen over en periode på fem år, men jeg fulgte ikke familien hele tiden. Der var en pause, hvor jeg ikke var der i ti måneder. Og da jeg kom tilbage, så det rigtig skidt ud, men kommunen var allerede blevet adviseret. Derfor valgte jeg ikke at gribe ind, for alle de myndigheder og instanser, jeg kunne gå til, de var allerede inde i sagen. De er alarmeret.
Bt.dk har kontaktet Holbæk Kommune, der bekræfter, at de har modtaget en indberetning fra Lene Kamm.
- Jeg kan bekræfte, at det er korrekt. Vi reagerer altid på indberetninger, og det gjorde vi også her. men jeg kan ikke udtale mig om, hvordan vi handlede i den konkrete sag, siger Helle Mariager, Børne- og Ungechef i Holbæk kommune.
Psykolog om adoptivforældre: Jeg havde mistanke om psykisk misbrug
Den psykolog, der for to år siden indberettede Mashos adoptivforældre Henriette og Gert Vedsegaard til myndighederne, træder nu frem, da hun er dybt alarmeret over Mashos tilstand.
Adoptionens pris er titlen på den tv-dok om to adopterede børn fra Afrika som TV2 sender prime mandag aften. Rystende optagelse af børnenes skæbne, ikke mindst det danske forældrepar, der bedriver psykisk terror overfor de stakkels børn. Her er det børnenes danske forældre Gert og Henriette.
Den psykolog, der for to år siden indberettede Mashos adoptivforældre Henriette og Gert Vedsegaard til myndighederne, træder nu frem, da hun er dybt alarmeret over Mashos tilstand.
- De har gjort det, de troede var det bedste for deres børn, men jeg havde en mistanke om, at Henriette har en personlighedsforstyrrelse på baggrund af det materiale, jeg har haft til rådighed, siger Lene Kamm til bt.dk.
Lene Kamm har speciale i at rådgive adoptivfamilier og arbejder for Ankestyrelsen, der overvåger adoptionsbureauer og skal varetage, at alle adoptioner foregår, som de skal.
Instruktøren bag 'Adoptionens pris' Katrine W. Kjær blev så urolig over, hvordan især Henriette opdragede Masho, at hun viste nogle råklip til Lene Kamm efter en scene, hvor pigen bliver vist bort fra spisebordet, fordi Henriette mener, hun har tics. Og Lene Kamm var dybt alarmeret.
- Jeg bliver dybt bekymret, for jeg ser et barn, som er gået ind i sig selv og fremtræder depressivt, og jeg ser en mor og nogle forældre, der ikke har øje for, hvordan deres barn har det. Størsteparten af de adoptivforældre, jeg rådgiver gør det rigtig godt, men lige i det her tilfælde, får jeg en mistanke om psykisk misbrug, siger hun.
Den erfarne kliniske psykolog er klar over, at det er nogle meget voldsomme udtalelser og understreger, at hun ikke kan lave en diagnose, og at forældrene skulle have haft hjælp langt tidligere, så det ikke var endt så tragisk. Det burde slet ikke være kommet dertil, mener hun.
- De skulle ikke have været godkendt som adoptivforældre. De er for meget inde i deres egne behov og forestillinger om, hvordan det burde være, og når Masho ikke reagerer, som de forventer, føler de sig forulempede og vrede og bliver ved med at fokusere på hende som den skyldige. Det skærer i mig, for Masho giver op, for hun forstår ikke, hvordan hun skal opføre sig. Det er et barn i dyb sorg og krise, siger Lene Kamm.
Hun mener, at Henriette og Gert har fokuseret så meget på egne behov, at de slet ikke har lyttet til Mashos. Derfor bør myndighederne nu lave en såkaldt 'udredning' af forældrene, så det kan blive undersøgt, om Henriette har en personlighedsforstyrrelse, og om de overhovedet er egnede til at tage sig af Mashos lillebror Roba, som stadig bor hos dem.
Derfor indberettede Lene Kamm adoptivforældrene, efter Masho var blevet anbragt frivilligt hos en plejefamilie, fordi de stadig har mulighed for at få hende hjem.
- Jeg er bekymret for Roba, og de kan jo stadig få Masho hjem fra børnehjemmet, og det mener jeg ikke, de skal have mulighed for, før der er lavet en udredning, for de er ikke i stand til at tage vare på Masho. Det er en meget ulykkelig sag for hele familien, og de skal alle sammen have hjælp, siger hun.
Bt.dk har kontaktet Henriette Vedsegaard for at få en kommentar oven på Lene Kamms udtalelser, men hun har ikke ønsket at udtale sig.
Eksperter: Sådan kunne Mashos katastrofe være undgået
En månedlig telefonforbindelse, et par samtaler over Skype eller brevvekslinger. Det kunne have sikret Masho en langt bedre fremtid i Danmark og gjort adskillelsen fra hendes forældre mindre traumatisk.
En månedlig telefonforbindelse, et par samtaler over Skype eller brevvekslinger. Det kunne have sikret Masho en langt bedre fremtid i Danmark og gjort adskillelsen fra hendes forældre mindre traumatisk.
Det mener forsker i international adoption Merete Laubjerg, der torsdag besvarede spørgsmål fra BTs læsere i forbindelse med adoptionsdebatten, der har floreret landet over, siden TV2 viste dokumentaren ’Adoptionens pris’ mandag aften.
Filmen skildrer Masho og hendes lillebror Roba, der i 2008 blev bortadopteret til Danmark i en alder af henholdsvis 4 og 2 år. Men adoptionen gik langtfra som de danske adoptivforældre havde håbet og drømt om. Børnene havde svært ved at falde til, særligt Masho, der i dag er anbragt på en døgninstitution.
Respekt
Et af de mange læserspørgsmål, der gik igen, var, hvordan man kan sikre, at det ikke sker igen.
- For det første er det meget vigtigt, at vi fuldt ud respekterer barnets fundamentale rettigheder, uanset hvilken alder barnet har. Vi skal også respektere og overholde de rettigheder, som de biologiske forældre har.
I Masho-sagen er det katastrofalt, at bruddet med forældrene sker på forkerte forudsætninger, siger hun og forklarer, at adoptionsbureauet i Etiopien, der samarbejder med det danske DanAdopt, havde givet forældrene lovning på, at de ville modtage løbende rapporter om deres børns tilværelse i Danmark. Men det skete aldrig. Samtidig fik forældrene heller ikke lov til at sige farvel til deres børn.
- Når et barn har et sprog, og en tilknytning til sine omsorgsforældre, så er det altid et tab, når det mister dem. Masho og Roba skulle ikke have været brutalt overflyttet til et helt andet land, andet sprog og kultur. Hvis processen var sket gradvis, og de biologiske forældre gradvist havde overdraget børnene til nye omsorgsforældre, så ville det have været bedre, siger hun.
Hun foreslår derfor, at hvis man i fremtiden får lignende sager, hvor de biologiske forældre er i live, at adoptivforældrene og barnet så holder en kontakt med de biologiske forældre, efter adoptionen er gennemført.
Fik ikke telefonnummeret
- Man kan tale i telefon, Skype og andre metoder. Men det er desværre ikke en vane i det danske adoptionssystem at kommunikere direkte mellem de to parter.
Vi så også i programmet, at forældrene i Etiopien bad om et telefonnummer, men det fik de desværre ikke, siger Merete Laubjerg.
Psykolog i Red Barnet, Kuno Sørensen, mener også, det kan være en fordel for adoptivbørn, hvis de beholder en kontakt med deres biologiske forældre.
- Med den alder, som Masho har, så kunne det godt have haft en positiv betydning med kontakt, så pigen kan forstå, at der er en grund til det, som er sket.
På den måde kan man måske undgå, at hun fantaserer om, at hun er udstødt, eller at forældrene har forladt hende eller den slags, siger Kuno Sørensen,
Også psykolog i tilknytningsforstyrrelser, Niels Peter Rygård, mener, man burde sørge for en stærkere kontakt til de biologiske forældre.
- Et så pludseligt skift kan give stresssymptomer og loyalitetskonflikter med de nye forældre. Pigen føler jo et stort savn og vil måske derfor afvise omsorg fra adoptivforældrene.
Særligt i Mashos tilfælde på grund af hendes alder.
[www.bt.dk]
"Den verdensomspændende adoptionsindustri legitimerer trafficking og handel med børn, der ofte er kidnappede eller narret fra deres forældre. Og kontrollen med adoptionsindustrien er alt for dårlig i Danmark og andre vestlige aftagerlande.
Sådan lyder den sønderlemmende kritik fra en af verdens førende adoptionsforskere, juraprofessor David M. Smolin fra Samford University i Alabama, USA, i et interview med Radio24syv.
- Børn bliver handlet, bortført eller narret fra deres forældre. Derefter bliver de udstyret med falsk dokumentation, og til sidst bliver barnet ”hvidvasket” igennem det officielle adoptionssystem, siger David M. Smolin."
De biologiske forældre skulle have haft megen mere hjælp, så børnene kunne være blevet hos dem. Det mener adoptionsbureauet AC Børnehjælp om den meget diskuterede dokumentar "Mercy Mercy - Adoptionenes pris"
4-årige Masho og hendes lillebror Roba på 2 år burde være blevet hos deres forældre i Etiopien, det mener direktør Margrethe Primdahl fra adoptionsbureauet AC Børnehjælp i Åbyhøj på baggrund af TV-2 dokumentaren "Mercy Mercy - Adoptionenes pris".
Debatten om dokumentaren er gået livligt den sidste uge, og mange er rasende over, hvordan den lille pige Masho er blevet behandlet.
Hos AC Børnehjælp mener Margrethe Primdahl, at de biologiske forældre skulle have haft bedre hjælp til at skabe nogle ordentlige rammer for deres børn, sådan at børnene kunne være blevet dér.
Hun synes desuden, at der i Danmark bør sættes bedre ind, efter at barnet er kommet til landet:
"Et af problemerne, som dokumentaren viser, er, at der ikke er nogen, som er i stand til at rådgive familien på en ordentlig måde, fordi der ikke er nogen omkring dem, som ligger inde med konkret viden om adoptionsbørn," fortæller Margrethe Primdahl, som derfor blandt andet efterlyser et videnscenter om adoption i Danmark.
