Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


Afgørelse: Kommune visiterede selvmordstruet 7-årig forkert

Forældrene til autistiske Jonathan Andersen får nu ret. Den 7-årige dreng skal ikke inkluderes i en almindelig folkeskole, som Egedal kommune ellers har fastholdt

7-Ã¥rige Jonathan Andersen slipper nu for et skoleliv med daglige ydmygelser og nederlag.

Hans første møde med folkeskolen har været så brutalt, at han i perioder har overvejet at gøre en ende på sit eget liv.

Men nu slår Klagenævnet for Specialundervisning fast, at han ikke skal gå i en normal folkeskole, som Egedal Kommune ellers har fastholdt.

Klagenævnet har nu slået fast, at den 7-årige autistiske dreng skal henvises til et specialundervisningtilbud målrettet elver med autismespektrumforstyrrelser.

"Vi vurderer, at Jonathans udvikling og trivsel i normalklassen ikke har været tilfredstillende, men at han derimod er gået tilbage i sin udvikling både fagligt, socialt og personligt." skriver Klagenævnet blandt andet i sin afgørelse.

Det er argumenter som blandt andet, at "Jonathan har vanskeligheder ved sociale samspil med andre børn", at Jonathan "ofte slet ikke formår at komme i gang med sine faglige opgaver", "At Toftehøjskolen er i tvivl om, hvorvidt Jonathan på sigt vil kunne rummes i skolen", "At Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center anbefaler, at Jonathan bør mødes med autismespecifikke metoder", "At Jonathan har vanskeligheder ved det sociale samspil med andre børn", som klagenævnet har lagt til grund for deres afgørelse.

7-årig skoleelev: Jeg vil gerne dø mor

Mor: Det er Inkompetence

Oplysninger, der alle er sendt til nævnet af Egedal Kommune, som udfra præcis de samme oplysninger gennem måneder har fastholdt, at 7-årige Jonathan, trods ufrivillig afføring, selvmordstanker og hyppige vredesudbrud, kan og skal inkluderes i en almindelig folkeskoleklasse.

Netop det faktum, at klagenævnet har slået fast, at alle oplysningerne til at træffe den rette beslutning lå i sagsmaterialet, får Sille Petesersen, mor til Jonathan, til at rette en skarp kritik af Egedal Kommune:

"Det var klokkeklart, han har behov for et andet tilbud. Når det er så indlysende, så synes jeg, det er inkompetence og et udrtryk for pengekassetænkning, at han ikke har fået det. Der er noget helt galt i den administration," siger Sille Petersen.

Hun glæder sig i dag over, at hendes søn er begyndt i skole i en specielklasse i Ballerup, men frustreres over, at Jonathan ikke kunne få lov til at gå på Balsmoseskolen i Smørum, der ville kunne imødese de særlige behov, han har.

"Jeg synes simpelthen, det er uhørt. Jeg bor her i Egedal Kommune, jeg betaler skat her, min mand betaler skat her, at vi så ikke engang kan få vores søn på en skole i den kommune, vi bor i, det er fuldstændigt uhørt.

Før var 7-årige Jonathan selvmordstruet - nu er han glad igen

Mor: hvor er politikerne?

Sille Petersen peger på, at det er de lokale politikere, der har det overordnet ansvar for, om administrationen i kommunen fungerer og tager de rette beslutninger.

"Jeg er vred over, at politikerne ikke på noget tidspunkt har kommenteret Jonathans sag. Jeg ved, de har hørt om den."

Og formand for Skoleudvalget, Karsten Søndergaard (V), har ganske rigtigt hørt om Jonathan. Politikerne kan dog ikke bare gå ud i pressen og kommentere på enkeltsager, den slags ressourcer har de ganske enkelt ikke, oplyser skoleudvalgsformanden, som mener at artiklerne om Jonathan kun har handlet om at "pege fingre".

"Jeg synes hele sagen har fyldt alt for meget i avisen, og at det er en forkert måde, man har håndteret den på. De overskrifter, der har været, har ikke været til gavn for drengen. De har været rent Ekstrablad. Det er rigtig ærgerligt," lyder skoleudvalgsformandens første kommentarer til Jonathan-sagen, hvorefter han konstaterer, at:

"SÃ¥dan en sag, er da en sag for meget"

Ifølge Karsten Søndergaard ligger politikernes ansvar i at udstikke nogle overordnede retnignslinjer, som medarbejderne i kommunen så skal følge.

Men har I som politikere ikke et overordnet anvar for at administrationen fungerer?

Jo, og det synes jeg også, den gør. Det generelle billede er, at de overordnede beslutninger, der bliver taget i kommunen, er de rigtige. Jeg har bestemt ikke noget belæg for at sige, at de ikke gør det godt nok. Bestemt ikke.

Er den her sag håndteret godt nok?

"Det er den selvfølgelig ikke, når afgørelsen er, som den er. I langt de fleste tilfælde har kommunen ret i de vurderinger af sagerne, som de laver, men selvfølgelig er der sager, hvor de ikke får medhold. Når der er en klageinstans, vil man jo også få medhold i nogle sager."


Hvad mener du - er Lokalavisen eller kommunen gået over stregen i denne sag? Giv dit besyv med i kommentarfeltet under artiklen.

7-årige Jonathan ville begå selvmord - ministers råd: klag


Sagen kort

I november 2011 får 7-årige Jonathan Andersen diagnosen Aspergers Syndrom, der er en form for autisme. Han går på daværende tidspunkt i 1.b på Toftehøjskolen, hvor han har alvorlige problemer med at få en hverdag til at fungere. Allerede længe før diagnosen, da Jonathan starter i SFO og børnehaveklasse, har han svært ved at begå sig. Han er voldsomt udadreagerende og får blandt andet hyppigt ufrivilliig afføring.

Jonathan bliver i en periode rykket til skolens I-klasse, hvor der går andre børn med særlige udfordringer. Her mindskes antallet af konflikter og Jonathan får det markant bedre. Denne klasse nedlægges dog, og Jonathan ryger tilbage i 1.b.

I februar 2012 opgiver Jonathans mor at få Egedal Kommune til at lytte og ser sig derfor nødsaget til at søge om et specialtilbud i Ballerup Kommune - et tilbud, Jonathan nægtes i Egedal. Hun påpegynder også en klagesag i Klagenævnet for Specialundervisning. En sag, der netop er kommet en klokkeklar afgørelse i: Egedal Kommune skulle have tilbudt Jonathan et undervisningstilbud målrettet hans særlige udfordringer i forbindelse med autisme.

Jonathan går i dag i den særlige gruppeordning på Østerhøjskolen i Ballerup.

Læs mere: [egedal.lokalavisen.dk]
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
VnjVm
Indlæg: