Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


INFO
Ministerudspil: Børnemisbrug skal opdages tidligt
09. september 2012 kl. 21:44
Helsingør Kommune udøver omsorgssvigt mod tvangsanbragte børn. Helsingør Kommune driver børn helt ud på selvmordets rand :

Ministerudspil: Børnemisbrug skal opdages tidligt

Ny "overgrebspakke" til 315 millioner kroner skal sikre tidlig indsats i misbrugssager.

Regeringen spiller ud med en plan, der skal forhindre flere skandalesager om kommunalt svigt af misbrugte børn.

Programmet 21 Søndag på DR1 har det seneste år sat fokus på kommunernes håndtering af sager om seksuelt misbrug af børn og har dokumenteret, hvordan kommunerne gang på gang har svigtet børnene i flere af de groveste misbrugssager ved ikke at handle på åbenlyse advarsler undervejs i sagsforløbene.

Socialminister Karen Hækkerup vil undgå flere kommunale svigt med en kombination af lovstramning, forbyggende indsats og bedre uddannelse af socialrådgivere, der arbejder med børne- og familiesager.

Børn betaler prisen

- Vi har set så mange fejl i de sager, som har været rullet op i løbet af de sidste år, og der er så mange børn, der har betalt den ultimative pris for, at de voksne, der skulle passe på dem, ikke har gjort det godt nok. Den plan, jeg nu lægger frem, er meget omfattende, og jeg tror, at den kommer til at gøre en enorm forskel for de børn, siger Karen Hækkerup til 21Søndag.

Planen består af fire hovedtemaer. For det første skal mistrivsel og overgreb opdages og håndteres tidligt. Der skal fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats. Alle underretninger om omsorgssvigt af børn skal behandles inden for 24 timer - og så skal børn altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb.

Planen får en overvejende positiv modtagelse blandt børneorganisationerne. Formand for Børns Vilkår, Peter Albæk er især begejstret for forslaget om at stille krav om, at underretninger skal håndteres af kommunerne inden for et døgn.

Børns Vilkår roser planen

- Det synes jeg er rigtig godt, for det har været et af de store problemer med mange af de her sager, at underretninger har ligget alt for længe, siger han.

Lektor ved Aalborg Universitet, Karin Kildedal, der er ekspert i kommunal sagsbehandling, er begejstret for, at der kommer fokus på bedre uddannelse af de socialrådgivere, der arbejder med børnesager, men hun forstår ikke hvorfor den sociale lovgivning nu igen skal strammes.

- Der er ikke noget i vejen med den lovgivning, vi har. Den er rigtig, rigtig god. Det, der er behov for, er at sætte fokus på hvordan, vi sikrer, at kommunerne faktisk følger loven, siger Karin Kildedal.

Og det synspunkt deles af Kuno Sørensen, der er psykolog i organisationen Red Barnet. Han er oprigtigt bekymret for, om regeringens overgrebspakke får tilstrækkelig effekt ude i kommunerne.

- Det er jeg, fordi der gennem tiderne har været så mange andre initiativer og lovstramninger fra skiftende ministre, som ikke har fået tilstrækkelig effekt ude i kommunerne, siger han.

Penge fra satspulje

Udover 315 millioner kroner fra satspuljen øremærkes 120 millioner kroner fra efteruddannelsepuljer til at hæve uddannelsesniveauet blandt de socialrådgivere, der arbejder med børne- og familiesager.

"Overgrebspakken" skal finansieres over satspuljen. Derfor kræver den opbakning fra samtlige partier i Folketinget.

09. sep. 2012
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
X9Dv6
Indlæg: