Du KAN skrive på flere af disse debatfora uden at være logget ind. Men du få flere muligheder ved at oprette en gratis brugeprofil og logge ind.
Kontakt administrator, hvis du vil oprette dit eget debatforum: peter@wendelboe.dk


Mail
Helsingørmor: Vi blev truet væk fra vores dreng
27. september 2012 kl. 21:15
Helsingørmor: Vi blev truet væk fra vores dreng

I en mail til tv2.dk beskriver Lisbeth Eliasen, der er mor til de syv børn, som Helsingør Kommune har tvangsfjernet, hvordan hun oplevede den morgen i august, hvor politiet fandt hendes søn, som var holdt skjult i fire år.

Mannus, som drengen hedder, lå ifølge Lisbeth Eliasen og sov i hendes seng, mens hun gik i haven og ordnede planter. Da politiet tvinger sig adgang til huset, sker det under stort spektakel.

"Jeg hørte noget larm og gik ind. Imens er Mannus gået ud af de åbne døre ud til garagen som han plejer. Jeg finder en bande politifolk, som er ved at begå direkte indbrud igennem et bryggers vindue," forklarer Lisbeth Eliasen.

Da forældrene opdager, at Mannus har forladt sengen, begynder Lisbeth Eliasens mand, Jens, at lede efter ham. Af frygt for at politiet opdager drengen, søger faderen efter ham uden at kunne kalde på ham.

"Det viste sig, at han var gået ud i garagen, ved en af de 3 biler som holdt der, imens er politiet kommet ind i huset gennem bryggersvinduet, og far siger, han må sætte sig ind i bilen i sit nattøj," skriver Lisbeth Eliasen.

Ude i garagen leder faderen efter noget tøj til drengen, der fryser. Han finder en gammel udtjent frakke, som han lægger om drengen, og sætter sig ned for at berolige ham, der er bange for de mange høje lyde, der kommer fra huset. Kort efter er politifolkene fremme ved garagen.

"Far bliver truet bliver truet væk fra bilen af en flok politibandemedlemmer i egen garage, og må ikke få Mannus med ud," forklarer Lisbeth Eliasen i mailen.

Det blev det sidste, ægteparret i Helsingør så til deres søn.

Som mor er Lisbeth Eliasen harm over den behandling, hendes søn fik umiddelbart efter den voldsomme tvangsfjernelse.

"I medierne kan jeg læse, at politiet overlader ham til nogle tilfældige ældre mennesker på vejen. Han kender dem ikke. De efterlader ham der, og går bare deres vej. Det er da totalt uforskammet," skriver hun.

Lisbeth Eliasen afviser, at Mannus har været garagebarn.

"Det er noget plat vrøvl, lavet som et politisk stunt, for at vælte os som familie," skriver Lisbeth Eliasen i e-mailen. Hun mener, at den megen fokus på hende og hendes familie er en afledningsmanøvre, der skal lede vælgernes opmærksomhed bort fra Helsingør Kommunes dårlige økonomi op til kommunalvalget næste år.
Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
Y6cFH
Indlæg: